Tagordbogen Arbejdet på taget Tagtilbehør og sikkerhed
sikring mod gennemstyrtning
Også kaldet afdækning af huller i tagfladen
Sikring mod gennemstyrtning er de foranstaltninger, der skal forhindre, at en person falder ned gennem selve tagfladen i stedet for ud over kanten af den. Det kan være en overdækning over et hul til et ovenlys, en skærm, en gangbro, en tagstige eller et sikkerhedsnet under taget. Sikringen skal etableres, uanset hvor højt taget sidder, og den skal være kollektiv, altså virke for alle på taget og ikke kun for den, der har spændt en sele på.
Hvad sikringen består af, og hvordan den skal være udført
Kravet står i bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021 om bygge- og anlægsarbejde. Efter § 38, stk. 6, skal der ved åbninger i tage og ved tagbeklædning og underlag med risiko for gennemstyrtning etableres kollektive sikkerhedsforanstaltninger, der effektivt sikrer mod risikoen. Efter § 37, stk. 3, skal overdækninger over huller være forsvarligt udført, have tilstrækkelig styrke og være sikret mod forskydning. Arbejdstilsynets gældende vejledning om bygge- og anlægsarbejde fra 9. december 2025 tilføjer, at en overdækning ikke må være glat, hvis de ansatte skal færdes på den, og at huller på omkring 30 x 30 cm og derover efter tilsynets praksis regnes for en nedstyrtningsrisiko. Også mindre huller skal sikres, hvis de på anden måde er farlige. Kan arbejdet holdes mere end 2 meter fra hullet, kan en afspærring træde i stedet for overdækningen. Sikkerhedsnet sikrer ikke mod fald, men afbøder det, og vejledningen accepterer derfor kun net, hvor mere sikre metoder ikke kan bruges. Rækkefølgen er fast. Kollektiv sikring går forud for individuelt faldsikringsudstyr, og selen må kun stå alene, når arbejdet er kortvarigt.
To regelsæt bruger to forskellige ord
Arbejdstilsynet taler om gennemstyrtning og regulerer den midlertidige sikring, mens arbejdet står på. Bygningsreglementet taler om gennemtrædning i § 343 og regulerer den permanente sikkerhed, som taget skal have, når det står færdigt, for eksempel et trædesikkert ovenlys eller et net under tagpladerne. De to sæt regler overlapper i praksis, men de har hver sin bygherre og hver sin myndighed, og en løsning, der opfylder det ene, opfylder ikke automatisk det andet. Arbejdsmiljøreglerne gælder efter § 1 også for selvstændige uden ansatte, men ikke for husejeren, der selv går op på sit eget tag.
Vejledningen er blevet kortere, og det praktiske er flyttet
Indtil december 2025 stod de konkrete eksempler i At-vejledning 2.4.2 om fald fra højden ved arbejde på tage. Den havde egne afsnit om arbejde på ikke bæredygtigt underlag og nævnte cementbølgeplader, klare bølgeplader, glasplader og PVC-plader ved navn. Den vejledning er erstattet af en samlet vejledning om bygge- og anlægsarbejde, der efter Arbejdstilsynets egen beskrivelse holder sig til lovkravene, mens den forebyggende rådgivning flyttes ud på at.dk. Afsnittene om de skrøbelige pladetyper er derfor ikke længere i vejledningen. De findes i stedet i tilsynets korte guide om sikkerhed ved tagarbejde, som skriver, at man kun må betræde et pladetag, hvis man har undersøgt pladernes alder, tilstand, lægteafstand og lægtekvalitet, og at åbninger i taget skal dækkes, inden man går op.
Det skal du være opmærksom på
- Den gældende vejledning fra december 2025 mangler et tal. Der står, at kortvarigt arbejde er en opgave, der normalt kan udføres på «ca. mandetimer», uden at antallet er trykt. Den tidligere At-vejledning 2.4.2 skrev ca. 4 mandetimer. Grænsen for, hvornår en sele må erstatte kollektiv sikring, kan altså ikke læses direkte i den gældende tekst.
- Et trædesikkert underlag under pladerne gør ikke taget gangbart. Cembrits vedligeholdelsesvejledning skriver udtrykkeligt, at et bølgepladetag ikke må betrædes, heller ikke når der er monteret trædesikkert underlag, og at sideoverlæggene aldrig må belastes.
- Ord som gangbar og trædefast er producenternes egne. De er ikke en myndighedsklassifikation og siger intet om, hvad tagpladen kan bære efter mange år i vind og vejr.
Se også
- gennemstyrtningsfare. Selve risikoen, som denne sikring er svaret på.
- gennemtrædningssikkerhed. Bygningsreglementets krav til det færdige tag, altså den permanente side af sagen.
- kollektive sikkerhedsforanstaltninger. Den type sikring, der skal vælges først.
- sikkerhedsnet. Afbøder faldet i stedet for at forhindre det.
- gangbro. Kan bruges som sikring mod både gennemstyrtning og nedstyrtning under montage.
- lægte som tagstige. Hvornår lægterne selv må fungere som ståsted på tagfladen.
Kilder
- Bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021 om bygge- og anlægsarbejde, §§ 37 og 38. Beskæftigelsesministeriet, Retsinformation. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2107 (hentet 3. september 2026)
- AT-vejledning om bygge- og anlægsarbejde, VEJ nr. 10211 af 9. december 2025, kapitel 6 og 7. Arbejdstilsynet, Retsinformation. https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2025/10211 (hentet 3. september 2026)
- At-vejledning 2.4.2, Fald fra højden ved arbejde på tage, VEJ nr. 9117 af 5. marts 2014, historisk. Arbejdstilsynet, Retsinformation. https://www.retsinformation.dk/api/pdf/162045 (hentet 3. september 2026)
- Sikkerhed ved tagarbejde. Arbejdstilsynet. https://at.dk/media/ulojzqtv/sikkerhed-ved-tagarbejde.pdf (hentet 3. september 2026)
- Arbejdstilsynet offentliggør nye AT-vejledninger, nyhed december 2025. Arbejdstilsynet. https://at.dk/nyheder/2025/12/arbejdstilsynet-offentliggoer-nye-at-vejledninger/ (hentet 3. september 2026)
- Vedligeholdelse af Cembrit bølgepladetag. Cembrit, distribueret af XL-BYG. https://media.xl-byg.dk/media/File.aspx?id=f01d0a62-b066-4867-94c0-3d69b5d93a93 (hentet 3. september 2026)