Tagordbogen

Tagordbogen Solceller på taget Solceller på tag

solcellepanel

Også kaldet solcellemodul, modul, panel

Et solcellepanel er den enkelte plade af sammenkoblede solceller bag glas, som omsætter lys til jævnstrøm. Pladen har som regel en ramme af aluminium, en forbindelsesdåse på bagsiden og faste stik, så flere plader kan kobles sammen til en streng. Panelet laver strøm og ikke varme, og det er dermed noget andet end en solfanger. På taget sidder panelerne enten uden på tagbelægningen på skinner og beslag eller bygget ind i selve tagfladen.

Nærbillede af solcellepaneler monteret på bølgeeternittag med tydelig mos- og lavbegroning.
Nærbillede af solcellepaneler monteret på bølgeeternittag med tydelig mos- og lavbegroning.

Foto: Compara

Cellerne, glasset og rammen

EVU beskriver i Energihåndbogen solcelleanlægget som modulært opbygget af enkelte celler på ½ volt, der sættes sammen i moduler, som igen kobles sammen, indtil anlægget har den ønskede strømstyrke og spænding. Kobles de i serie, stiger spændingen. Kobles de parallelt, stiger strømstyrken. Cellerne er enten krystallinsk silicium, mono eller poly, eller tyndfilm, hvor CIS og CdTe er de udbredte typer. Samme håndbog oplyser mærkeeffekter pr. kvadratmeter på 170 til 200 Wp for monokrystallinsk silicium, 140 til 180 Wp for polykrystallinsk og 110 til 150 Wp for tyndfilm. Vægten opgives til typisk 12 kg pr. kvadratmeter for en plade med ét lag glas og ramme og 18 kg for en rammeløs udgave med to lag glas. Det tal hører hjemme i den statiske vurdering af taget og ikke i salgsmaterialet.

Panel eller modul, og hvem der mener hvad

I elreglernes sprog er panel og modul ikke det samme. Sikkerhedsstyrelsens definitioner kalder et solcellemodul den mindste samling af sammenkoblede solceller, der er fuldstændigt beskyttet mod omgivelserne, mens et solcellepanel er en mekanisk og elektrisk integreret samling af solcellemoduler, så der dannes en jævnstrømsforsyning. DBI bruger ordene omvendt. I Vejledning 39 er solcellepanelet den enkelte enhed, og strengen består af flere serieforbundne solcellepaneler. Dansk Standards eget hæfte skifter mellem ordene inden for samme afsnit, hvor databladets tal står under solcellemodul, og garantien står under panel. Hos forhandlere og i tilbud betyder panel altid den enkelte plade, og det er den betydning, en husejer møder. Modul er ordet i databladene og i standarderne.

Databladet og de to slags garantier

Dansk Standard lister, hvad der bør stå i databladet, blandt andet normeret ydelse med tolerance, virkningsgrad, tomgangsspænding, kortslutningsstrøm, maksimal systemspænding og temperaturkoefficienter. Tallene måles under standardbetingelser, altså 1.000 W pr. kvadratmeter i modulets plan, 25 °C modultemperatur og en luftmasse på 1,5. Det er laboratorietal og ikke tagtal. Ydelsestolerancen afgør, hvad man reelt får. Er den plus eller minus 3 procent, kan et panel mærket 190 W levere mellem 184 og 196 W, og hæftet anbefaler derfor en tolerance mellem 0 og plus 5 procent. Ydelsesgarantien dækker fald i produktionen og er ikke et løfte om levetid. Hæftet skrev i 2013, at man som minimum kunne forvente 10 år med 90 procent og 25 år med 80 procent af den nominelle ydelse, men garantien siger intet om, hvor længe pladen sidder på taget. Bemærk også, at hæftet henviser til DS/EN 61646 for tyndfilm. Den vej er lukket, og IEC 61215-1 dækker fra 2021 både krystallinske moduler og tyndfilm.

Det skal du være opmærksom på

  • Panelet er spændingsførende, så snart der er lys. Dansk Standard skriver, at beskadigede moduler eller kabler giver forhøjet risiko for lysbuer, der kan være vanskelige at slukke, og at arbejdet skal følge reglerne for arbejde under spænding, L-AUS. Sikkerhedsstyrelsen bemærker, at sammenkoblede moduler er omfattet af lavspændingsdirektivet, fordi spændingen overstiger 75 V DC.
  • Selve panelet klassificeres ikke som tagdækning. Dansk Standard skriver, at paneler i almindelighed kan godkendes, fordi hovedmaterialet er glas, mens DBI peger på hulrummet mellem panel og tagkonstruktion som det sted, en brand kan brede sig, selv når tagdækningen er BROOF(t2). DBI præciserede afstandskravene i august 2025 og udsendte et rettelsesblad i april 2026, så en tegning fra 2024 er ikke nødvendigvis retvisende i dag.
  • Moduler, der bygges ind i klimaskærmen uden ventilation bag, kan ifølge SBi-anvisning 230, gengivet af Dansk Standard, blive op til 90 °C og påvirke det bagvedliggende materiale, for eksempel undertaget.

Se også

  • streng. Panelerne kobles i serie, og strengen yder efter det dårligste panel.
  • vekselretter. Laver panelernes jævnstrøm om til vekselstrøm, huset kan bruge.
  • kwp. Den nominelle spidseffekt, som produktionen normalt regnes ud fra.
  • bagventilation. Luftspalten bag pladen, der køler den og holder ydelsen oppe.
  • tyndfilmmodul. Den anden hovedtype, med et tyndt lag halvleder i stedet for krystallinske celler.
  • tagintegrerede solceller. Løsningen hvor modulet også er tagdækning.
  • lysbue. Den elektriske udladning, der gør fejl på jævnstrømssiden farlige.

Kilder