Tagordbogen

Tagordbogen Solceller på taget Solceller på tag

lysbue

Også kaldet jævnstrømslysbue, lysbuedannelse

En lysbue er en elektrisk udladning gennem luften mellem to ledende dele. Den opstår, når spændingen mellem delene er høj nok til, at strømmen kan hoppe gennem en kanal af ioniseret luft, og den brænder med meget høj temperatur. På tage bruges ordet næsten altid om solcelleanlæggets jævnstrømsside, hvor en løs, slidt eller forkert samlet forbindelse kan give en lysbue, der antænder det brandbare materiale omkring sig.

Hvorfor jævnstrømmen er det følsomme sted

Solcellepanelerne leverer jævnstrøm, og strengene er koblet i serie, så spændingen bliver høj. Et større anlæg kan efter beredskabsvejledningen Brandindsats i solcelleanlæg fra 2012 have en samlet spænding på op til 1.000 volt. Udføres jævnstrømssiden i stedet med ekstra lav spænding, SELV eller PELV, må spændingen ifølge Sikkerhedsstyrelsen ikke overstige 120 V jævnstrøm. Forskellen på jævnstrøm og vekselstrøm er, at vekselstrømmen passerer nul mange gange i sekundet og derved slukker en begyndende lysbue af sig selv. Det gør jævnstrømmen ikke. En lysbue på jævnstrømssiden kan derfor stå og brænde, indtil noget omkring den antændes. Dertil kommer, at panelerne producerer, så længe det er lyst. Anlægget kan altså ikke gøres spændingsløst ved at slå gruppeafbryderen fra i tavlen, og derfor skal spændingsførende dele mærkes med, at de kan være strømførende efter adskillelse.

Hvor lysbuen opstår på taget

DBI peger i vejledning 39 på tre steder. Stikforbindelserne på jævnstrømssiden er det ene. Kabler og føringsveje er det andet, for kabler, der ikke er fastholdt, bliver blæst frem og tilbage, og et kabel, der slider mod et beslag eller en skarp kant, mister isolationen. Montagesystemet er det tredje, fordi forskydninger i systemet trækker i installationen og giver isolationsfejl, øget modstand, varme og til sidst en jævnstrømslysbue. DBI's brandundersøger Gert Jakobsen nævner desuden fejl i DC-afbryderen. Sikkerhedsstyrelsen skriver rent ud, at der er betydelig risiko for en lysbue, hvis et jævnstrømsstik adskilles under belastning, og at kabler ikke må lægges direkte på tagfladen.

Reglerne nævner lysbuen, men kræver ikke lysbuedetektion

Installationen skal udføres efter standardserien HD 60364 med kapitlet HD 60364-7-712 om solcellesystemer, kabler efter EN 50618 og stik efter EN 50521 og EN 62852. Ingen af de danske krav forlanger, at anlægget kan opdage en lysbue. Sikkerhedsstyrelsen kalder den slags udstyr gnistbeskyttelse eller AFDD og anbefaler det blandt andet, hvor der er sovepladser, eller hvor kulturarv skal beskyttes, men TEKNIQ Arbejdsgiverne slår fast, at det ikke er et krav i Danmark, kun en anbefaling i afsnit 421.7. DBI's ti funktionskrav i vejledning 39 indeholder heller ikke lysbuedetektion. Vejledningen satser i stedet på ubrandbart montagesystem, rigtige stik, jævnstrøm og vekselretter uden for bygningen eller i egen brandcelle, og løbende egenkontrol med eltermografering en gang om året. Hvis en sælger fremhæver lysbuedetektion som noget, myndighederne kræver, er det forkert.

Det skal du være opmærksom på

  • Træk aldrig et jævnstrømsstik fra hinanden, mens anlægget producerer. Det er den mest direkte måde at fremkalde en lysbue på, og beredskabsvejledningen fra 2012 fraråder udtrykkeligt beredskabet at frakoble elektriske forbindelser under en indsats.
  • Ordet MC4 bruges i handelen som en generisk stiktype, men det er ifølge DBI et produktnavn fra Stäubli. Stik, der markedsføres som MC4-kompatible, er ikke nogen garanti for en sikker forbindelse, og DBI skriver, at stik fra forskellige producenter ikke må kombineres, fordi teststandarden kun tester producentens egen kombination. Stikkene ligner hinanden, så fejlen er let at begå.
  • Solcelleanlæg er ifølge DBI ikke reguleret i bygningsreglementet og betragtes ikke som en del af bygningen. Brandsikkerheden på taget hviler derfor på standarder, vejledninger og forsikringsvilkår frem for på en byggesag.

Se også

  • dc-installation. Den del af anlægget, hvor lysbuen kan opstå og ikke slukker af sig selv.
  • dc-afbryder. Afbryderen på jævnstrømssiden, som ifølge DBI selv kan være en fejlkilde.
  • indsatstaktisk-dc-afbryder. Den afbryder, der skal gøre jævnstrømssiden spændingsløs for beredskabet.
  • termografering. Metoden, DBI anbefaler årligt, til at finde varmen før lysbuen.
  • montagesystem. Forskydninger her trækker i kablerne og er en af de tre hovedårsager.
  • driftsjournal. Stedet, hvor egenkontrollen og termograferingen skal dokumenteres.

Kilder