Solceller på taget

Solceller på tag 60

• absorber● Absorberen er den mørke metalplade i en solfanger, der optager sollyset og omsætter det til varme, som en frostsikret væske fører ned i huset.
• ansatsskrue● Lang gevindstang med trægevind i den ene ende og maskingevind i den anden. Skrues gennem tagbelægningen og bærer skinnen under solcellerne.
• azimut● Den retning en tagflade eller et solcellepanel vender, målt i grader. Nulpunktet er nord i nogle programmer og syd i andre, og det forveksles let.
• bagventilation● Luftspalten bag solcellemoduler, der køler dem. Køling giver mere strøm, men den samme spalte er også den vej, en brand breder sig.
• ballasteret montage● Montage af solceller på fladt tag, hvor stativet holdes på plads af vægt fra fliser eller sten i stedet for skruer gennem tagdækningen.
• BAPV● BAPV er solceller monteret uden på klimaskærmen, typisk oven på et færdigt tag. Modsætningen er BIPV, hvor cellerne selv er tagdækning.
• BIPV● BIPV er solceller, der indgår i klimaskærmen og erstatter et byggemateriale. Modulet er både elproducerende anlæg og tagdækning på én gang.
• blindmodul● Et blindmodul er et modul uden solceller, der udfylder tagfladen i et tagintegreret solcelleanlæg, hvor der ikke kan sidde et aktivt modul.
• brandbælte● Et brandbælte er en stribe uden brændbart materiale, der deler tagfladen op, så en brand ikke kan løbe videre hen over taget.
• brandkamserstatning● En brandkamserstatning er en brandsikring af tagkonstruktionen i et bælte langs en brandsektionsvæg, i stedet for at mure væggen op over tagfladen.
• brandsektion● En brandsektion er en bygning eller et afgrænset område, der er skilt fra resten med brandsektionsadskillelser. Solceller bør ikke lægges hen over grænsen.
• broof (t2)● BROOF(t2) er brandklassen for tagdækning prøvet for ild udefra. Den hed før klasse T tagdækning og afgør afstanden til naboskel.
• DC-afbryder● Afbryder på jævnstrømssiden mellem solcellemodulerne og vekselretteren. Sidder oftest indbygget i vekselretteren og bruges ved service.
• DC-installation● DC-installationen er solcelleanlæggets jævnstrømsside fra panelerne frem til vekselretteren. Den er spændingsførende, så længe der er lys.
• driftsjournal● Loggen, hvor eftersyn, egenkontrol og reparationer på et solcelleanlæg på taget noteres med dato og navn. Ordet bruges også om en brandkontrol i BR18.
• driftstemperatur● Den temperatur et solcellemodul har, mens det arbejder. Ligger over luftens, og jo varmere modulet bliver, jo mindre strøm giver det.
• egetforbrug● Den del af solcellestrømmen, husstanden selv bruger. Ordet dækker to forskellige brøker, og det ændrer hele regnestykket.
• fejlstrømsafbryder● Afbryder, der slår strømmen fra ved fejlstrøm til jord. Ved solceller på taget afhænger typen af vekselretteren, og udgangspunktet er type B.
• flexafregning● Afregning af strøm time for time efter den fjernaflæste elmåler. Afløste årsopgørelsen for solcelleejere på årsbaseret nettoafregning.
• fotovoltaik● Fotovoltaik er omdannelse af lys til elektrisk energi. Det er princippet bag solceller, og på dansk møder man det oftest som forkortelsen PV.
• hybridinverter● Vekselretter til solceller med indbygget batteritilslutning, så overskudsstrøm kan gemmes. Nødstrøm ved strømafbrydelse kræver ekstra udstyr.
• in-roof-system● Montagesystem hvor solcellemodulerne nedfældes i tagfladen og selv udgør tagdækningen på det felt, de dækker.
• indsatstaktisk DC-afbryder● Afbryder, som redningsberedskabet kan bruge til at gøre solcelleanlæggets jævnstrømsside spændingsløs ved brand. Den er ikke et generelt lovkrav.
• kabelgennemføring● Stedet hvor et kabel føres ind gennem taget, og tætningen om det. Bruges mest om solcellernes DC-kabler. Hullet skal lukkes i flere lag.
• kWp● kWp er et solcelleanlægs nominelle spidseffekt målt i laboratoriet under standardbetingelser. Tallet beskriver anlæggets størrelse, ikke dets produktion.
• lysbue● Elektrisk udladning gennem luften mellem to ledende dele. På tage er ordet knyttet til solcelleanlæggets jævnstrømsside, hvor den kan antænde brand.
• mikroinverter● Lille vekselretter monteret under det enkelte solcellepanel, så hvert panel laver sin egen vekselstrøm og arbejder uafhængigt af de øvrige.
• modulklemme● Beslag der klemmer solcellemodulets aluminiumsramme fast til montageskinnen. Findes som midterklemme mellem to moduler og som endeklemme yderst i rækken.
• montageskinne● Aluminiumsprofilen der spænder mellem tagets beslag og bærer solcellemodulerne. Skinnen er en bærebjælke, og spændvidden skal eftervises.
• montagesystem● Beslag, skinner og klemmer, der holder solcellemodulerne fast på taget og fører vægt og vindsug ned i den bærende tagkonstruktion.
• MPPT● Styringen i en vekselretter eller laderegulator, der hele tiden opsøger det punkt, hvor solcellepanelet yder mest ved den aktuelle lysstyrke.
• nettoafregning● Ordning hvor et solcelleanlægs produktion modregnes husstandens elforbrug, så der kun betales elafgift af nettoforbruget. Lukket for nye anlæg.
• on-roof-system● On-roof er solceller på skinner og beslag oven på den eksisterende tagbelægning, som bliver liggende og fortsat er tagdækning.
• optimizer● Lille DC/DC-omformer på det enkelte solcellepanel. Den gør panelet uafhængigt af strengen, så skygge på ét panel ikke trækker de øvrige ned.
• penetrerende montage● Fastgørelse hvor tagbelægningen bores igennem, så beslaget når ned i den bærende konstruktion. Hullet skal tætnes, og kravene afhænger af taghældningen.
• plan solfanger● Flad, isoleret kasse med glas foran og en mørk absorberplade indeni, der laver sollys om til varme i en frostsikret væske. Den almindelige solfangertype.
• skygge● Skorsten, træ, antenne eller nabohus, der dækker for solen. Fordi cellerne er koblet i serie, koster skygge mere, end arealet fylder.
• snelast● Snelast er den lodrette last fra sne på tagfladen. Den regnes efter Eurocode 1 med dansk anneks, hvor terrænværdien er 1,0 kN pr. m2.
• solcellepanel● Den enkelte plade af sammenkoblede solceller bag glas, som laver jævnstrøm. Fagsproget siger modul, og elreglerne bruger ordet panel om noget andet.
• solcelletag● Solcelletag er et tag, hvor solcellerne selv er tagdækning. Ordet bruges i daglig tale også løst om almindelige paneler oven på et tag.
• solcelletagplade● Tagplade med solceller bygget ind i pladen, så den både er tagdækning og strømproducent. Lægges i tagfladen i stedet for almindelige plader.
• solcelletagsten● Tagsten med en solcelle bygget ind under hærdet glas. Lægges som almindelige tagsten og er både tagdækning og strømkilde i samme sten.
• solfanger Panel på taget der optager solstråling og overfører varmen til en væske.
• solkreds Kredsløbet hvor væsken af vand og glykol cirkulerer mellem solfanger og beholder.
• solvarmeanlæg Anlæg der bruger solfangere til at lave varme til brugsvand og rumopvarmning.
• spærafstand● Afstanden mellem to spær målt fra midte til midte. Den er ikke et frit valg, men følger af lasten, spærets dimension og lægtens spænd.
• statisk eftervisning Beregning der viser, at spær og lægter kan bære solcelleanlægget plus sne og vind.
• stativ til solceller Ramme der rejser modulerne op i en hældning på et fladt tag eller på terræn.
• streng Række af paneler koblet i serie. Strengen yder efter det dårligste panel i rækken.
• strenginverter Vekselretter til en hel række paneler koblet i serie. Findes som 1-faset og 3-faset.
• taghældning● Tagfladens vinkel med vandret. Den afgør hvilke tagdækninger der må bruges, og den måles i grader, forholdstal, procent eller cm pr. meter.
• tagintegrerede solceller Solcellemoduler bygget ind i tagfladen, så de fungerer som tagdækning i stedet for at ligge oven på den.
• tagkrog Beslag der skrues fast i spæret og føres ud under tagstenen, så skinnen kan bære modulerne.
• tudtagsten Tagsten med rørstuds, der kan bruges til at føre kabler eller ventilation gennem tagfladen.
• tyndfilmmodul Solcellemodul med et tyndt lag halvledermateriale i stedet for krystallinske celler.
• vakuumrørsolfanger Solfanger hvor absorberen sidder i et evakueret glasrør, så varmetabet er lille.
• vekselretter Apparat der laver solcellernes jævnstrøm om til vekselstrøm, som huset og elnettet kan bruge.
• ventilationstagsten Tagsten der ventilerer hulrummet mellem tagsten og undertag.
• vindlast Last fra vindtryk og vindsug på tag og facader. Fastlægges efter DS/EN 1991-1-4 med dansk nationalt anneks.
• virkningsgrad Andelen af energien der kommer igennem, typisk 2 til 10 procent tab ved omformning fra DC til AC.