Tagordbogen

Tagordbogen Solceller på taget Solceller på tag

optimizer

Også kaldet effektoptimizer, paneloptimering

En optimizer er en lille elektronisk enhed, der monteres bag det enkelte solcellepanel. Den styrer panelets arbejdspunkt for sig selv og omsætter jævnstrømmen, så panelet kan yde uafhængigt af naboerne i samme streng. Formålet er, at et skygget, snavset eller svagere panel ikke sætter niveauet for hele rækken. På dansk skriver branchen både optimizer, effektoptimizer og effektoptimering om den samme ting, og fagligt hører den til kategorien elektronik på modulniveau.

Hvad optimizeren gør ved strengen

Paneler i en streng er koblet i serie, og i en serie er strømmen den samme hele vejen igennem. Derfor yder en streng efter sit svageste panel, når anlægget kun har én fælles MPPT-styring i inverteren. Optimizeren bryder den kobling ved at give hvert panel sin egen MPPT og derefter tilpasse spænding og strøm ud mod strengen. Samtidig aflæser den det enkelte panel, så driftsovervågningen kan pege på et bestemt panel i stedet for på anlægget som helhed.

Panelerne har i forvejen en indbygget nødbremse. Solselskabet oplyser, at der typisk sidder en bypass-diode for hver 18 til 24 celler, og at dioden leder strømmen uden om de skyggede celler, så modulet fortsætter med reduceret ydelse. Bypass-dioderne dæmper altså tabet, før en optimizer overhovedet kommer i spil. Det er en af grundene til, at gevinsten ved optimizere er omstridt på tage uden væsentlig skygge.

To skoler i montagen

Hos SolarEdge er optimizeren en del af selve anlægsarkitekturen. Der sidder en enhed på hvert panel, og de arbejder kun sammen med producentens egne invertere, hvilket binder anlægget til ét fabrikat resten af dets liv. Tigo bygger anderledes og markedsfører såkaldt selective deployment, hvor optimeringen ifølge producentens eget datablad kan sættes på de moduler, der har brug for den, i beboelsesanlæg. Den forskel er værd at kende, når et tilbud nævner optimizere, for de to løsninger koster og binder vidt forskelligt.

Sikkerhed på taget

En streng står med høj jævnspænding, så længe der er lys, og DBI Vejledning 39 lægger vægt på, at DC-installationen skal kunne gøres spændingsløs, fordi skader og fejl kan give lysbuer, der antænder brandbart materiale. Optimizere kan bruges til at sænke spændingen på tagfladen. SolarEdge angiver i databladet en sikkerhedsspænding på 1 volt plus minus 0,1 volt pr. optimizer, når inverteren er slukket. Dansk regelsæt kræver dog ikke i sig selv elektronik på hvert modul, og løsningen konkurrerer med en indsatstaktisk DC-afbryder.

Det skal du være opmærksom på

  • Producenternes egne tal spænder vidt. SolarEdge skriver op til 25 procent mere energi i databladet, mens Tigos datablad henviser til en Photon-rapport med 3 procent i et anlæg uden skygge og en NREL-rapport, hvor 36 procent af det tabte mismatch genvindes i et skygget anlæg. Tallene er producentmateriale, ikke uafhængige målinger på danske tage, og de dækker ikke det samme.
  • Garanti er ikke levetid. SolarEdge giver 25 års produktgaranti på optimizeren. SparEnergi oplyser til sammenligning, at invertere typisk har 5 eller 10 års garanti, og at solcellerne ofte har 20 år. Garantien siger noget om, hvad producenten dækker, ikke hvor længe udstyret holder.
  • Enheden sidder på taget, ikke i teknikrummet. En defekt optimizer kræver, at panelet tages af igen, og det er et tagarbejde med adgang, stillads eller lift. Jo flere enheder på tagfladen, jo flere punkter kan svigte.

Se også

  • mikroinverter. Den konkurrerende løsning, hvor hvert panel får sin egen vekselretter i stedet for en DC/DC-enhed.
  • MPPT. Styringen, optimizeren flytter fra inverteren ud på det enkelte panel.
  • streng. Serieforbindelsen, hvis svageste led optimizeren skal frikoble.
  • skygge. Den situation, der oftest bruges som argument for optimizere.
  • indsatstaktisk DC-afbryder. Den anden vej til at gøre jævnstrømssiden ufarlig for redningsberedskabet.
  • DC-installation. Den spændingsførende del af anlægget, som optimizeren griber ind i.

Kilder