Tagordbogen

Tagordbogen Solceller på taget Solceller på tag

skygge

Også kaldet skyggegiver, skyggeforhold

Skygge er den del af solcelleanlæggets areal, der på et givet tidspunkt er dækket for direkte sollys af noget andet. Det kan være en skorsten, en taghætte, en antenne, en kvist, et træ eller nabobygningen. Skygge er ikke bare et tab, der svarer til det dækkede areal, for celler og moduler er koblet i serie, og strømmen i en serie bestemmes af det svageste led. Derfor er skyggeforholdene et af de første forhold, der skal afklares, når et anlæg skal placeres på en tagflade.

Skyggegivere på taget og omkring huset

Videncenter for energibesparelser i bygninger bruger ordet skyggegivere og nævner taghætter, master, træer, bygninger og antenner. Energihåndbogens kapitel om solcelleanlæg tilføjer skorsten, karnap og vinduer, altså de ting, der i forvejen bryder tagfladen, og som både kaster skygge og bestemmer, hvor modulerne overhovedet kan ligge. Som tommelfingerregel skriver begge kilder, at stedet fra og med april til og med september ikke bør være i skygge fra midt formiddag til sen eftermiddag, fordi langt det meste af årets solenergi falder i det tidsrum. Skygge om vinteren betyder mindre, netop fordi der er færrest solskinstimer, og det peger Bolius også på.

Skyggeforholdene er ikke statiske. Energihåndbogen skriver, at de fleste skyggeforhold ikke ændrer sig gennem årene, men at træers vækst skal forudses, og at det kan være fornuftigt at fjerne dem, inden de giver problemer. Energistyrelsens SparEnergi har det samme råd under overskriften «Hold træer nede», både for solceller og for solfangere. Bolius går et skridt videre og foreslår, at man spørger naboerne, om de har planer om at bygge noget, der kan skygge.

Derfor koster en lille skygge meget

Modulet er delt op af bypass-dioder. Bolius beskriver det typiske modul som seks rækker celler i tre sektioner med hver sin diode, og forklarer, at hvis én celle sætter ud, er hele sektionens ydelse tabt, uanset om skyggen er stor eller lille. I Bolius' eget regneeksempel falder ydelsen på det ramte modul med 33 procent, men det svarer kun til 1/36 af et anlæg med tolv moduler. Samme artikel skriver også, at ydelsen kan komme helt ned på 10 procent af den maksimale, og at det afhænger af, hvor mange moduler skyggen rammer. De to udsagn står side om side i teksten uden at blive holdt op mod hinanden.

Måler man på tværs af dioderne, ser det værre ud. Lektor Kasper M. Paasch fra Syddansk Universitet beskriver i Videnskab.dk et forsøg, hvor et modul står lodret, og en vandret skygge rammer alle rækker på én gang. Da falder effekten til under 20 procent af den oprindelige MPP-værdi, når skyggen kun er 17 centimeter inde på panelet, fordi dioderne ikke kan lede strømmen uden om. De skyggede celler bliver i stedet til hot spots. Forskellen mellem de to fremstillinger er ikke uenighed om fysikken, men om skyggens retning i forhold til cellerækkerne. En smal, vandret skygge fra en tagrende eller et rækværk er værre end en lodret skygge fra en flagstang.

Solcellefirmaerne skriver det ofte kortere. Solée skriver, at en enkelt skyggedækket celle kan reducere effektiviteten for hele solcelleanlægget. Det er en forsimpling, som bypass-dioderne og opdelingen i strenge modsiger, og den bruges typisk som optakt til at sælge optimering på modulniveau.

Hvad man gør ved det

Både Energihåndbogen og Videncenteret anbefaler, at hele anlæggets areal har ensartede lys- og skyggeforhold, og at anlægget deles op i mindre anlæg, hvis dele af det står i markant anden skygge. Teknologisk Institut skriver i baggrundsrapporten for montage- og installationsvejledninger, at paneler, der skygges samtidig, med fordel kan samles på den samme streng, så de ikke trækker de øvrige ned. Bolius foreslår det samme og tilføjer, at det oftest er de nederste rækker på taget, der rammes. Er taget skyggefuldt hele sommeren, peger kilderne på carport, udhus eller fritstående stativ i stedet, med den tilføjelse at en lavere, mere lodret eller mere østlig eller vestlig placering i sig selv øger risikoen for skygge.

Det skal du være opmærksom på

  • Produktionstallet i et tilbud forudsætter som regel, at der ikke er skygge. Videncenteret regner med 1.000 kWh om året pr. installeret kWp under den udtrykkelige forudsætning, at der ikke forekommer skygger af betydning, og skriver samtidig, at det kan være vanskeligt at vurdere reduktionen i den årlige elproduktion, og at man i tvivlstilfælde bør rådføre sig med en ekspert. Et beregnet årstal er altså et loft, ikke et løfte, hvis skyggen ikke er regnet med.
  • Der findes ingen ret til sol i dansk lovgivning. Bolius skriver, at man normalt ikke kan kræve naboens træer fældet, at hegnsynet ikke tager sig af fritstående træer, og at den sidste udvej er en civil retssag om den naboretlige tålegrænse. Et anlæg, der er afhængigt af, at naboens træ bliver stående lavt, er derfor ikke sikret.
  • Skyggen kan kortlægges billigt, før anlægget købes. Bolius' råd er at fotografere taget en gang i timen på en sommerdag og se, hvor og hvornår skyggen falder. Det fanger de skyggegivere, som en salgsberegning på en luftfotoflade ikke kan se.

Se også

  • optimizer. Den enhed på hvert panel, som skygge oftest bruges som argument for.
  • mikroinverter. Den anden vej til at gøre det enkelte panel uafhængigt af naboerne.
  • streng. Serieforbindelsen, der gør, at tabet spreder sig ud over det skyggede areal.
  • MPPT. Styringen, der leder efter det bedste arbejdspunkt, og som skygge forstyrrer.
  • azimut. Retningen, der sammen med skyggen afgør, hvornår på dagen produktionen falder.
  • algevækst. Den anden betydning af skygge på et tag, hvor fugt og lav lysmængde giver begroning.

Kilder