Tagordbogen

Tagordbogen Solceller på taget Solceller på tag

solcelletagsten

Også kaldet soltagsten, tagsten med solceller, solcelletegl

En solcelletagsten er en almindelig tagsten, som regel af tegl, med et lille solcellemodul bygget ind i overfladen under hærdet glas. Stenen lægges på lægter som resten af taget og har en stikforbindelse på bagsiden, så mange sten kobles sammen til ét anlæg. Hver sten yder meget lidt, og effekten kommer af antallet, ikke af den enkelte sten.

Meget lille effekt i meget mange enheder

Tallene fra producenterne ligger tæt på hinanden, fordi de danske produkter bygger på den samme tyske teknologi fra Autarq. Creatons datablad for PV-AUTARQ, version 2/2024, oplyser 10 W pr. sten i de to sorte udgaver og 8 W i den kobberrøde, i begge tilfælde ved 41 V nominel spænding og 49 V tomgangsspænding. Stenen måler 257 gange 437 mm, selve solcellemodulet 340 gange 210 mm, og der går 12 sten på en kvadratmeter. Jacobi Tegl oplyser for sin Stylist-PV de samme 10 W og 8 W og omregner dem til ca. 124 og ca. 99 W pr. m². Frontglasset er 3,2 mm hærdet solcelleglas, og cellerne er monokrystallinsk silicium.

Vægten er teglets, ikke solcellens. Creaton oplyser 4,9 kg pr. sten, og med 12 sten pr. m² svarer det til knap 59 kg pr. m². Taghældningen angives til 15 til 80 grader, dæklængden til 352 mm med 2 mm tolerance, og databladet skriver udtrykkeligt, at den nøjagtige lægteafstand skal overholdes. Bolius skriver om solcelletagsten mere generelt, at taget kan lægges ned til 22 graders hældning. De to tal gælder ikke nødvendigvis samme produkt, men forskellen er stor nok til, at hældningen skal afklares på det konkrete fabrikat frem for på ordet.

Lavspænding på taget og autorisation i tavlen

Det, der adskiller systemet fra almindelige paneler, er spændingen. Autarq oplyser, at stenene kobles parallelt og arbejder i et lavspændingsfelt på 60 til 120 V jævnstrøm, og at en såkaldt PV-konverter derefter hæver spændingen til de 200 til 450 V, en vekselretter skal bruge. Producenten fremhæver, at der ikke sidder effektelektronik på taget, og at en sten derfor kan skiftes uden videre. Sikkerhedsstyrelsens vejledning sætter samme grænse fra den anden side. Anvendes ekstra lav spænding som SELV eller PELV i et solcelleanlæg, må spændingen ikke overstige 120 V jævnstrøm.

Markedsføringen presser den pointe langt. XL-BYG skriver, at tagdækkere kan installere produktet uden elektriker, og at der ikke kræves professionel elektrisk forståelse. Sikkerhedsstyrelsen, der siden januar 2026 er en del af Erhvervsstyrelsen, skriver, at tilkobling af et solcelleanlæg i gruppetavlen altid er autorisationskrævende arbejde efter autorisationslovens § 2, og at alle kun må montere og sammenkoble delene, hvis anlægget er købt som ét samlet produkt med en beskrivelse af montage og sammenkobling. Autarq skriver det samme i sin egen systembeskrivelse, hvor en elektriker tilslutter komponenterne inde i huset. Tagdækkeren kan altså lægge stenene, men anlægget bliver ikke færdigt uden en autoriseret elinstallatørvirksomhed.

Ordet dækker over to forskellige ting

I daglig tale bruges solcelletagsten om alt, der ikke ligner et panel. Fagligt er der forskel på en sten med indbygget celle og et modul i tagstensformat. Jacobi Tegl sælger begge dele og adskiller dem selv. Stylist-PV er tagstenen med cellen i, mens J160-PV er et tagintegreret modul på ca. 85 W, der erstatter seks tagsten og skrues fast med seks skruer. Det giver ca. 170 W pr. m² mod tagstenens ca. 124 W, altså omtrent den dobbelte effekt på samme areal.

Beskrivelserne af elektronikken er også uenige. Bolius skriver, at hver sten monteres med en mikroinverter, så en skygge kun sætter den ramte celle ud af drift. Det passer ikke på de Autarq-baserede produkter, hvor der netop ikke er effektelektronik på taget, og hvor sikkerheden i stedet hviler på parallelkobling i lavspænding. Bolius skriver desuden, at en sort sten kan være monokrystallinsk og en rød polykrystallinsk med lavere virkningsgrad, mens Creatons datablad angiver monokrystallinsk silicium i alle tre farver og forklarer forskellen med 8 mod 10 W. Spørg derfor til celletype og elektronik på det fabrikat, tilbuddet gælder, og læs ikke en generel artikel som produktbeskrivelse.

Det skal du være opmærksom på

  • Garantitallene modsiger hinanden. Den danske formidlingsside solcelletag.solar oplyser 50 års produktgaranti på Creaton PV-Autarq, mens Creatons eget datablad angiver 25 års produktgaranti og 25 års ydeevnegaranti på 80 procent af den elektriske effekt. Bed om producentens datablad, og husk at en ydeevnegaranti på cellerne ikke siger noget om, hvor længe taget er tæt.
  • Databladet dokumenterer modulet, ikke tagdækningen. Creaton henviser til IEC 61215 og IEC 61730, som er standarder for solcellemoduler. Det er ikke det samme som en klassifikation efter EN 13501-5, der afgør, om tagdækningen er BROOF(t2). Når stenen er tagdækning, er det tagdækningens brandkrav, den skal leve op til.
  • Er huset fredet, kræver opsætningen tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen, som regner både tagomlægning og solceller som bygningsarbejder. Er det bevaringsværdigt eller omfattet af en lokalplan med bestemmelser om tagmateriale, glanstal eller farve, er det kommunen, der skal spørges. At stenen ligner en almindelig tagsten fritager ikke for tilladelsen.

Se også

  • solcelletag. Overbegrebet, hvor solcellerne selv er tagdækning i hele fladen.
  • solcelletagplade. Samme idé i pladeformat i stedet for stensformat.
  • tagintegrerede-solceller. Modulet i tagstensformat, som lægges mellem almindelige sten.
  • bipv. Fagbetegnelsen for solceller, der indgår i klimaskærmen.
  • tegltagsten. Den almindelige sten, solcelletagstenen skal ligge i forbandt med.
  • laegteafstand. Målet, der ikke må skride, når dæklængden er fast.
  • broof-t2. Brandklassen, som tagdækningen bærer, når solcellen er tagsten.

Kilder