Tagordbogen

Tagordbogen Solceller på taget Solceller på tag

solcelletagplade

Også kaldet solcelletagplader, glaskeramisk tagplade

En solcelletagplade er en tagplade med solceller bygget ind i selve pladen. Den lægges i tagfladen og erstatter den tagdækning, der ellers skulle have ligget der, i modsætning til almindelige solcellepaneler, som skrues oven på et færdigt tag. Ordet dækker over produkter i vidt forskellige materialer, og det er producentens datablad, ikke ordet, der fortæller hvad pladen er lavet af.

Ét produkt, to sæt krav

Solcelletagpladen hører til det, fagsproget kalder BIPV, altså solceller der indgår i klimaskærmen, modsat BAPV, hvor anlægget er monteret uden på. Konsekvensen er, at pladen skal kunne to ting på én gang. Den skal opføre sig som en tagdækning, og den skal fungere som en elinstallation.

Materialerne er ikke ens. PREFA oplyser på sin danske produktside en solcelletagplade af belagt aluminium i 0,7 mm tykkelse med indbygget modul, med målene 1400 gange 420 mm i monteret flade, 110 Wp pr. plade og en vægt på 18 kg pr. m². Pladen kræver taghældning mellem 17 og 75 grader og lægges på helforskalling på mindst 24 mm med et bitumenskillelag. Ennogies datablad beskriver til sammenligning et glasmodul med skinglagte monokrystallinske celler, 130 W pr. modul og også 18 kg pr. m². Leadportalen Greenmatch skriver derimod, at solcelletagplader "typisk er lavet af glaskeramiske tagpaneler". Den formulering findes ikke i producenternes egne datablade, og den bør ikke bruges som materialebeskrivelse.

Brandklassen står ikke ens i papirerne

Når pladen er tagdækning, er det tagdækningens brandkrav, der gælder. Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 om brand angiver tagdækning klasse BROOF(t2) som den løsning, der kan anvendes på alle bygninger, mens en tagdækning ringere end BROOF(t2) i de præaccepterede løsninger skal holdes 10 meter fra naboskel samt vej- og stimidte.

Producenterne dokumenterer det forskelligt. Ennogie har en klassifikationsrapport fra DBI, der efter EN 13501-5 klassificerer solcellepladen som BROOF(t2) på grundlag af en prøvning efter CEN/TS 1187 test 2 ved 30 graders hældning, med et anvendelsesområde afgrænset til underlag med densitet på mindst 12,5 kg/m³. PREFA angiver på den danske produktside i stedet brandklasse C-s1,d0 efter EN 13501-1 og henviser til bygningsklasser i Østrig, Tyskland og Schweiz. Det er to forskellige slags klasser, og en reaktionsklasse efter EN 13501-1 er ikke det samme som en tagdækningsklasse ved udvendig brandpåvirkning.

Dertil kommer, at DBI vejledning 39 om brandsikring af solcelleanlæg udtrykkeligt ikke omfatter bygningsintegrerede anlæg, og at den heller ikke er målrettet enfamiliehuse. Den vejledning, branchen oftest henviser til, dækker altså ikke solcelletagplader.

Undertaget forsvinder ikke

Salgsargumentet er, at pladen ikke kræver gennembrydning af tagfladen med beslag og skruer, og det er rigtigt for selve montagen. Men pladen er ikke tagets eneste tætning. Ennogie udgiver to sæt montageprincipper, ét for tage med banevareundertag og ét for fast undertag, og Bolius skriver, at der som udgangspunkt skal etableres ventilation mellem undertag og solcelleelementer. Ventilationen er sværere at få til at fungere, når modulet ligger nede i fladen frem for på skinner over den, og et varmere modul yder mindre.

Kablerne skal stadig ind gennem konstruktionen. Teknologisk Institut anbefaler, at gennemføringer i banevareundertag sker gennem en undertagsventil af samme fabrikat som undertaget, og at producentens anvisning følges.

Det skal du være opmærksom på

  • Bed om brandklassen for tagdækningen, ikke bare en brandklasse. Spørg samtidig hvilket underlag klassifikationen er givet for, for gyldigheden er knyttet til det prøvede underlag.
  • En ydeevnegaranti er ikke en levetid. PREFA oplyser 25 års lineær ydeevnegaranti med mindst 80 procent effekt efter perioden. Det er en garanti på cellernes elproduktion og siger intet om, hvor længe taget er tæt.
  • Et defekt modul sidder i tagfladen og ikke oven på den. Udskiftning betyder derfor indgreb i tagdækningen, og det bør afklares med både tagentreprenør og elinstallatør, inden anlægget bestilles.

Se også

  • bipv. Overbegrebet for solceller, der indgår i klimaskærmen som byggemateriale.
  • bapv. Modsætningen, hvor anlægget sidder uden på den færdige tagflade.
  • solcelletagsten. Samme idé i tagstensformat i stedet for pladeformat.
  • broof-t2. Tagdækningsklassen, der afgør hvor tæt på skel taget må ligge.
  • bagventilation. Luftspalten bag modulet, som er svær at holde ved nedfældning i fladen.
  • undertag. Den sekundære tætning, som pladen ikke erstatter.

Kilder