Tagordbogen

Tagordbogen Solceller på taget Solceller på tag

BAPV

Også kaldet building-applied photovoltaics, bygningspåmonteret anlæg, påmonteret solcelleanlæg

BAPV er en forkortelse for building-applied photovoltaics og dækker solcelleanlæg, der er monteret uden på bygningens klimaskærm, især på tage. Panelerne sidder på et montagesystem oven på en tagdækning, der stadig er tagdækning, og de erstatter ikke noget. Modsætningen er BIPV, hvor solcellen selv er den bygningsdel, der holder vand og vind ude. Langt de fleste danske taganlæg er BAPV.

Ordet kommer fra brandfolkene, ikke fra sælgerne

BAPV er ikke et ord, du møder i et tilbud på solceller. Det stammer fra brandteknisk litteratur, og den danske definition står i DBI Vejledning 39 fra august 2024, hvor BAPV forklares som solcelleanlæg monteret uden på bygningers klimaskærm, især på tage, mens BIPV er anlæg integreret i klimaskærmen, for eksempel i facaden. DBI skriver på dansk bygningspåmonterede solcelleanlæg og bruger forkortelsen ved siden af.

Andre afsendere bruger andre ord om nøjagtig samme sag. Kommunerne skriver bare solcelleanlæg på tage og facader og skelner efter, om anlægget ligger plant med tagfladen. Installationsbranchen siger on-roof over for in-roof. Dansk Standards DS-hæfte 39 fra 2013 nævner kun BIPV som en særlig kategori og behandler alt det andet som normalen uden at give det et navn. Det er værd at holde fast i, at BAPV og BIPV kun er to ord for, hvor panelet sidder. De siger intet om kvalitet.

Hulrummet er hele forskellen

Når panelerne sidder oven på taget, opstår der et hulrum mellem tagfladen og panelets bagside. DBI dokumenterede i 2022 gennem en række brandforsøg, at panelets bagside kaster flammer tilbage og øger varmestrålingen mod tagkonstruktionen, så en brand kan sprede sig hen over tage, der ellers er opbygget efter reglerne. Derfor lyder DBI's krav 1, at tagkonstruktionens opbygning og klassifikation skal undersøges, før anlægget projekteres, og vejledningen anbefaler mest mulig afstand mellem tagkonstruktion og paneler.

Her støder to hensyn sammen. Thisted Kommune skriver i sin vejledning fra september 2025, at solceller på enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse som udgangspunkt er fritaget for byggetilladelse, blandt andet på betingelse af at anlægget anbringes helt plant med den eksisterende tagflade, fordi en udvinkling ændrer bygningens højde. Den byggesagsbehandling trækker altså panelerne ned mod taget, mens brandvejledningen trækker dem væk fra det. DBI's rettelsesblad fra april 2026 beskriver netop, at et parallelt monteret anlæg giver mindre temperaturaflastning under panelerne.

Regler og tal, der stadig flytter sig

For BAPV på almindelige huse er hovedreglen i BR18 § 5, stk. 1, nr. 4, at ombygninger og forandringer, som ikke ændrer de bærende konstruktioners virkemåde eller forudsætningerne for de brandmæssige forhold, kan udføres uden byggetilladelse, og at ændringer af lastvirkning på mindre end 5 pct. i forhold til eksisterende dokumentation ikke regnes som en ændring. Ordet solceller står ikke i de administrative bestemmelser. Det er kommunerne, der oversætter reglen til solcelleanlæg, og de gør det ikke ordret ens.

DBI Vejledning 39 er ikke skrevet til enfamiliehuse, men til offentlige bygninger, erhverv og etagebyggeri, og den omfatter udtrykkeligt ikke BIPV. Vejledningens krav 4 satte mindst 2,5 meter mellem solcellesektioner og til tekniske installationer, taggennembrydninger og brandventilationsåbninger samt 1,25 meter til tagkant. De tal er under forandring. I august 2025 præciserede DBI, at minimumsafstandene til tagåbninger kan reduceres efter en konkret faglig vurdering med kompenserende tiltag, og i april 2026 udsendte DBI et rettelsesblad for flade tage med ubrændbar isolering i anvendelseskategori 1 til 5, hvor sektioner op til 300 kvadratmeter accepteres, og afstanden til tagkant kan gå ned til 0,30 meter, hvis der er mindst to indsatstaktiske startområder på 2,5 gange 2,5 meter. En samlet revision af vejledningen var i april 2026 varslet til andet halvår 2026.

Det skal du være opmærksom på

  • Afstandstallene for BAPV er ikke stabile. Bruger du et projektmateriale eller et tilbud, der henviser til DBI Vejledning 39, så tjek om det regner efter førsteudgaven, efter præciseringen fra august 2025 eller efter rettelsesbladet fra april 2026. De giver forskellige svar på samme tag.
  • Et BAPV-anlæg er juridisk set ikke tagdækning, men DBI peger på, at netop det giver et hul i driften. Vejledningen skriver, at solcelleanlæg ikke opfattes som en del af bygningen, og at det kan blive kompliceret at sikre løbende drift, kontrol og vedligehold, når anlæggets ejer og bygningens ejer ikke er den samme.
  • BAPV og BIPV sammenlignes ofte på ydelse i markedsføring. DS-hæfte 39 fra 2013 skriver, at bygningsintegrerede moduler ofte køles dårligere, typisk med et tab omkring 10 pct., men hæftet er fra 2013 og skrevet til anlæg op til 11 kW under den dagældende tekniske forskrift. Tallet bør ikke bruges som facit på nutidens moduler.

Se også

  • bipv. Modsætningen, hvor solcellen selv er en del af klimaskærmen.
  • on-roof-system. Branchens ord for det montageprincip, BAPV bygger på.
  • broof-t2. Tagdækningens brandklasse, som ikke i sig selv dækker hulrummet under panelerne.
  • brandkamserstatning. Adskillelsen, der har egne afstandskrav til solcellesektioner.
  • montagesystem. Stativet, der skal være af ubrændbart materiale efter DBI Vejledning 39.
  • tagintegrerede-solceller. Den danske betegnelse, husejere oftest møder for BIPV.

Kilder