Tagordbogen

Tagordbogen Solceller på taget Solceller på tag

solcelletag

Også kaldet integreret solcelletag, solcelleanlæg som tagbelægning, tagintegreret solcelleanlæg

Et solcelletag er et tagsystem, hvor solcellemodulerne selv udgør tagdækningen og altså både lukker taget og producerer strøm. Der ligger ikke tegl eller tagpap under modulerne, og feltet med solceller er derfor ikke et tilbehør, men den bygningsdel, der skal holde vejret ude. I daglig tale bruges ordet også bredere om et hvilket som helst tag med solceller på, og den dobbelthed er værd at holde øje med i et tilbud.

To betydninger af det samme ord

Producenterne bruger ordet snævert. Ennogie beskriver sit solcelletag som et tag, hvor den underliggende konstruktion er identisk med den, man kender fra andre tagtyper, og hvor rammeløse glas-glas-moduler afløser tagstenene. Bolius bruger betegnelsen integrerede solceller om det samme og deler dem op i solcelletagsten, glasmoduler, tyndfilm på metalprofiler og farvede moduler. Tilbudsportalerne bruger ordet bredt. AltOmByg skriver om solcelletag i overskriften og deler derefter emnet op i solceller på taget over for solcelletag med celler i hele taget. Fagsproget skelner skarpere. DBI bruger BIPV om anlæg, der er integreret i klimaskærmen, og BAPV om anlæg, der er monteret uden på den. Kommunerne har et tredje ordvalg. Dansk Standard beskriver, at nogle kommuner stiller krav om, at højst to tredjedele af tagfladen må dækkes, eller at anlægget skal nedfældes i tagfladen. På fredede bygninger er ordvalget uden betydning, for Slots- og Kulturstyrelsen regner både tagomlægning og opsætning af solceller som bygningsarbejder, der kræver tilladelse.

Brandklassen flytter med over på modulet

På et almindeligt tag med påmonterede paneler er det taget under panelerne, der bærer brandkravet. PTM-anvisningen om fastgørelse af tagdækning og solceller, 6. udgave 2023, skriver i afsnit 15.4, at solcelleanlæggene i princippet ikke skal være klassificeret som BROOF(t2), men at det underliggende tagpaptag skal være det. Den forudsætning falder bort i et solcelletag, for her er der ikke noget underliggende tag. Dansk Standards vejledning fra 2013 skriver, at solcellepaneler ikke klassificeres, men i almindelighed vil kunne godkendes, fordi hovedmaterialet er glas. Nyere praksis går den anden vej. DBI udstedte i juli 2022 en klassifikationsrapport efter EN 13501-5, der klassificerer modulet Ennogie Solar Roof ERS-0191 som BROOF(t2) prøvet efter CEN/TS 1187 Test 2 ved 30 graders hældning. Rapporten gælder kun det prøvede produkt og er udtrykkeligt ikke en typegodkendelse. Dertil kommer et hul i vejledningerne. Høringsudkastet til DBI Vejledning 39 fra 9. august 2024 skriver, at vejledningen ikke omfatter bygningsintegrerede solcelleanlæg og ikke er målrettet enfamiliehuse. Den vejledning, branchen henviser til om brand og solceller, dækker altså ikke solcelletage.

Undertaget bærer tætheden, og det bliver varmt

Et solcelletag lukker taget på samme måde som tagsten, med overlæg og inddækninger, og det forudsætter et undertag under. Ennogie udsender da også to montagevejledninger, en for fast undertag og en for banevarer. Undertaget får en hårdere tur end normalt. Dansk Standard skriver, at solcellemoduler kan blive op til 90 °C afhængigt af placeringen, og at moduler, der integreres i klimaskærmen og dermed ikke ventileres på bagsiden, udsætter det bagvedliggende materiale, for eksempel et undertag, for en kraftig temperaturpåvirkning. Samtidig forsvinder solens opvarmning af selve tagfladen. PTM skriver, at skyggevirkningen fra paneler kan påvirke fugtforholdene, at ventilationen i kolde tage skal vurderes inden montage, og at anlæg ikke bør placeres på tage med uventilerede trækonstruktioner med fugtadaptiv dampspærre. Vægten er en anden sag end ved tegl. Ennogie oplyser 18 kg pr. m² og 130 W pr. modul, hvilket er en let tagdækning, så det kritiske er vindsuget og fastgørelsen, ikke belastningen nedad.

Ydelse, pris og tilladelser

Integrationen koster på strømsiden. Dansk Standard skriver, at bygningsintegrerede moduler ofte har dårligere afkøling, at det typisk drejer sig om 10 procent lavere ydelse, og at ydelsesberegningen derfor skal temperaturkorrigeres. BUILD på Aalborg Universitet skriver om beregningsværktøjet SimPv, at den valgte indbygning af panelerne har afgørende betydning for ydelsen. Producenterne svarer igen med bagventilation, og Ennogie anfører selv god ventilation på bagsiden som en fordel. Bolius oplyser spændet 1.000 til 5.000 kr. pr. m² inklusive moms og eksklusive montage for bygningsintegrerede solceller. I Bolius' reportage om et af landets første solcelletage kostede 160 m² tag 400.000 kr., cirka 150.000 kr. mere end et almindeligt tagskift, mod en oplyst besparelse på omkring 17.000 kr. om året i det hus. Byggetilladelse kræves normalt ikke på et enfamiliehus. Viborg Kommune skriver, at et anlæg placeret parallelt med tagbeklædningen ikke kræver byggetilladelse, hvis højde- og afstandskrav i bygningsreglement og lokalplan kan overholdes. Lokalplanens bestemmelser om tagmateriale og glanstal gælder stadig.

Det skal du være opmærksom på

  • Garanti er ikke levetid. Producenterne oplyser lange holdbarheder på selve taget og giver effektgarantier på modulerne, men vekselretteren eller mikroinverterne har kortere levetid end modulerne og skal påregnes udskiftet undervejs. Det står i Dansk Standards vejledning, og det er en driftsudgift, der sjældent står i tilbuddet.
  • Brandklassen hører til det prøvede produkt og det prøvede underlag, ikke til produkttypen. Bed om klassifikationsrapporten på netop det modul, der skal ligge på taget, og på den taghældning og det underlag, der er tale om.
  • Hele tagfladen bliver skygge. Er tagrummet et koldt tag, skal ventilationen vurderes før montage, og PTM fraråder direkte solcelleanlæg på uventilerede trækonstruktioner med fugtadaptiv dampspærre.

Se også

  • bipv. Fagbetegnelsen for det, et solcelletag er, nemlig solceller i klimaskærmen.
  • bapv. Modsætningen, hvor panelerne sidder uden på et tag, der stadig er tag.
  • in-roof-system. Montagesystemet, der nedfælder moduler i en del af tagfladen.
  • solcelletagsten. Den udgave, hvor solcellen sidder i den enkelte sten.
  • broof-t2. Brandklassen, som modulet selv skal bære, når det er tagdækning.
  • undertag. Laget under, der ender med at bære tætheden og varmen.

Kilder