Tagordbogen Solceller på taget Solceller på tag
blindmodul
Også kaldet dummy-modul, tilpasningsmodul, passivt modul, attrap, solcelleløst panel
Et blindmodul er et inaktivt modul, der ser ud som et solcellemodul, men ikke producerer strøm. Det bruges i tagintegrerede anlæg, hvor solcellerne selv udgør tagdækningen, og hvor tagfladen derfor skal fyldes helt ud til tagrand, skotrende, skorsten og ovenlys. Blindmodulet leveres i samme mål som det aktive modul og skæres til på taget, så tagfladen fremstår ensartet.
Hvad et blindmodul består af
I Solrif-systemet, som ligger til grund for en stor del af de tagintegrerede anlæg i Europa, er blindmodulet den samme ramme som det aktive modul, blot med et indlæg i stedet for solcellelaminatet. Ernst Schweizer AG oplyser i sit datablad, at indlægget kan være blik, kompositmateriale eller aluminiumshonningkage i tilsvarende tykkelse, at standardfarven på ramme og indlæg er sort RAL 9005, og at vægten omtrent svarer til et aktivt glas-folie-modul. Databladet angiver dimensionerende laster på 2.400 Pa for vind og 5.400 Pa for tryk, hvor tryklasten forudsætter en ekstra understøttende lægte omtrent midt under modulet. Novotegra, der sælger et beslægtet system på dansk, angiver samme trykbelastning som 5,4 kN/m².
Blindmodulet er ikke i sig selv en tæt tagflade. Schweizer beskriver systemets regntæthed som regnsikker på linje med et tegltag, og det er netop den definition, der forudsætter et undertag under. Når et blindmodul skæres til, skal vandføringen under det løses med inddækninger, og databladet nævner udtrykkeligt, at yderligere tiltag kan være nødvendige for regntætheden.
Hvor på taget det sidder
Blindmodulet bruges der, hvor et aktivt modul enten ikke kan være eller ikke kan betale sig. Schweizer nævner tilslutninger til tagrand, skotrende, ovenlys, skorstene, aftrækshætter og kviste, og desuden felter i skygge, for eksempel bag en skorsten. Med et tilskåret blindmodul kan overgangen udføres med standardinddækninger i stedet for en specialtilpasset blikkenslagerløsning. Systemet har også lave blindmoduler i 400 mm rastermål, der primært er beregnet til at forankre snefang i, men som også kan bruges til at udligne et felt i højden.
Fordi blindmodulet ikke producerer, siger arealet af et tagintegreret tag ikke noget om anlæggets effekt. To huse med samme tagflade kan have vidt forskellig ydelse, alt efter hvor mange af modulerne der er aktive.
Ordet skifter fra leverandør til leverandør
Der findes ikke ét dansk ord. Novotegra skriver blindmodul og snefang-blindmodul i sin danske produkttekst. Danske Ennogie kalder det et tilpasningsmodul og omtaler det som et passivt modul. Bolius bruger både tilpasningsmodul, solcelleløst panel, attrap og dummies i samme artikel. Schweizers egen stykliste kalder varen dummy-modul, selv om databladet hedder Blindmodule. Møder du ordet i et tilbud, dækker alle betegnelserne det samme, nemlig et modul uden celler.
Kilderne er uenige om økonomien
Bolius skriver, at tilpasningsmoduler og solcelleløse paneler hjælper med at nedbringe etableringsudgiften, og bruger tilstedeværelsen af attrapper som forklaring på spændet fra 1.000 til 5.000 kr. pr. kvadratmeter inklusive moms og eksklusive montage. Ennogie skriver det modsatte om sit eget system og anbefaler som udgangspunkt aktive moduler på alle tagflader, hvor det er muligt, fordi der typisk ikke spares mange penge ved at bruge de passive tilpasningsmoduler. Producenten argumenterer videre med, at ikke sydvendte flader på gråvejrsdage producerer omtrent det samme som de sydvendte. Prisforskellen mellem aktivt og passivt modul afhænger altså af systemet, og den bør stå som to poster i tilbuddet, før man vælger.
Det skal du være opmærksom på
- Et tilskåret blindmodul er en tilpasning, ikke en tætning. Vandet under modulet skal føres væk med blik, og skærekanten anbefales beskyttet, i Solrif-systemet med et påstukket stålklemmebånd. Springes det over, flytter man bare problemet ned i undertaget.
- Brandklassen skal kunne dokumenteres efter dansk metode. Schweizers datablad angiver hård tagdækning svarende til BROOF(t1), mens Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 oplyser, at det er metode t2, der anvendes i de præ-accepterede løsninger i Danmark. En t1-erklæring er ikke uden videre den dokumentation, byggesagen skal bruge.
- Blindmodulerne skal med i planlægningen, ikke opdages på taget. Schweizer advarer om, at styklisten ikke medregner montagebøjler til de blindmoduler, der skal tilskæres, og at planlægningsværktøjets automatiske udfyldning kan generere blindmoduler i højder, der ikke findes som standardvare og ikke kan skæres af et standardmodul, typisk oppe mod rygningen. De skal enten bestilles specialfremstillet eller erstattes af en blikløsning.
Se også
- tagintegrerede solceller. Den anlægstype, blindmodulet overhovedet hører hjemme i.
- in-roof-system. Betegnelsen for opbygningen, hvor modulerne erstatter tagdækningen.
- skygge. Grunden til at et felt bag skorstenen ofte udføres passivt.
- BROOF(t2). Den brandklasse, den danske byggesag regner med.
- inddækning. Det blik, der skal løse vandføringen omkring det tilskårne modul.
- snefang. Forankres i de lave blindmoduler i Solrif-systemet.
Kilder
- Merkblatt Blindmodule für Indach PV-System Solrif, januar 2021, Ernst Schweizer AG, https://ernstschweizer.com/wp-content/uploads/sites/2/2024/05/MB_Solrif-Blindmodule_DE.pdf, hentet 18. august 2026
- Løsninger med tagintegrerede solceller, produktbeskrivelse på dansk, novotegra, https://www.novotegra.com/da/monteringssystemer/oevrige-loesninger/loesninger-med-tagintegrerede-solceller, hentet 18. august 2026
- Solcelletaget, afsnittet om tilpasningsmodul, Ennogie ApS, https://ennogie.com/da/solcelletaget/, hentet 18. august 2026
- Integrerede solceller i tag, tagsten og facade, Videncentret Bolius, https://www.bolius.dk/solceller-integreret-i-tag-og-facade-98783, hentet 18. august 2026
- Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 Brand, kapitel 1 Generelt om sikkerhed ved brand, afsnit 1.7, version 3.0 af 10. maj 2022, Social- og Boligstyrelsen, https://www.bygningsreglementet.dk/media/qldj55mo/kapitel-1-generelt-om-sikkerhed-ved-brand-ver3020220510-a.pdf, hentet 18. august 2026