Tagordbogen

Tagordbogen Solceller på taget Solceller på tag

montageskinne

Også kaldet bæreskinne, monteringsskinne, bæreprofil, skinnesystem

En montageskinne er den lange aluminiumsprofil, som solcellemodulerne klemmes fast på. Den ligger oven på tagets beslag, altså tagkroge, ansatsskruer eller konsoller, og fører modulernes vægt og vindpåvirkning videre ned i tagkonstruktionen. Skinnen er en bærende bjælke og ikke en monteringsliste. Profil, spændvidde og beslagafstand hænger derfor sammen og skal vælges efter beregning.

Nærbillede af en zink- eller stålmontageskinne monteret med rørbøjler under en tagudhæng, fotograferet skråt nedefra mod blå himmel.
Nærbillede af en zink- eller stålmontageskinne monteret med rørbøjler under en tagudhæng, fotograferet skråt nedefra mod blå himmel.

Foto: Compara

Skinnen er en bjælke mellem beslagene

Teknologisk Institut beskriver i baggrundsrapporten for montage- og installationsvejledninger et skinnesystem som beslag, montageskinner med eventuelle samleled, monteringsklips til modulerne, bolte og kabelklips. Skinnen regnes som en kontinuerlig bjælke over et eller flere fag. Profiltype og størrelse vælges ud fra tabeller eller beregningsprogrammer, hvorefter det eftervises, at profilets tilladelige spændvidde er større end den aktuelle. Samme rapport gør opmærksom på, at fastgørelserne i midterfagene bliver belastet op til 25 procent hårdere end ved en bjælke over ét fag, og at afstanden mellem beslagene bør svare til spærafstanden, så lasten fordeles ligeligt mellem spærene.

Profilerne er ekstruderet aluminium. Würth Danmark fører skinner i målene 47 x 37 mm og 60 x 37 mm i længden 3150 mm. Den danske montagevejledning til Grace Solars tagsystem angiver 6005-T5 aluminium i standardlængderne 2560, 3405 og 4200 mm. Teknologisk Institut skriver, at skinner leveres i længder op til 6 meter.

Vandret eller lodret

De fleste systemer forudsætter, at skinnerne krydser modulets korte side, hvilket i praksis betyder to vandrette skinner under hvert modul. Skal modulerne vendes den anden vej, lægges et ekstra sæt skinner vinkelret på det første. Würth kalder den nederste for en baseskinne og samler de to lag med krydsmontageclips, AC Produkter bruger en montagevinkel. Hvor langt der må være mellem skinnerne, bestemmes af modulproducenten. AC Produkter regner i sin vejledning for ståltag med, at modulet skal understøttes højst 25 procent af sin længde inde fra enderne, og viser eksemplet med et modul på 158 cm, hvor skinneafstanden derfor skal ligge mellem 79 og 138 cm.

Samlinger, udkragning og varmebevægelse

Skinner forlænges med et forbindeled, der skubbes halvt ind i hver skinne. Würth skriver, at yderligere sammenskruning ikke er nødvendig, mens AC Produkter låser sin samler med to selvskærende skruer. Würth angiver desuden, at skinnens udkragning ud over det yderste beslag højst bør være 40 cm.

Aluminium arbejder i varmen, og lange skinner flytter sig i enderne. Her siger de to kilder ikke det samme. Teknologisk Institut anbefaler at indlægge dilatationsmulighed for eksempel for hver 6 meter, mens Würth anviser en ekspansionsfuge på mindst 2 cm for cirka hver 12 meter. Der er altså faktor to mellem de to anvisninger, og den, der gælder, er den, der følger med det system, man har købt. Tilspændingsmomenterne er lige så systemafhængige. Würth angiver 13 til 15 Nm på hammerhovedskruerne i skinnen og 20 til 25 Nm på tagkrogens sekskantskrue, AC Produkter angiver 16 til 18 Nm på sine hammerhovedbolte og 6 til 8 Nm i skinnesamleren. Et moment fra ét katalog kan ikke overføres til et andet fabrikat.

Hvad delen hedder

Ordforrådet er ikke fast. Teknologisk Institut bruger både montageskinne, bæreskinne og monteringsskinne i samme rapport. Bolius skriver skinner, aluskinner og bæreprofil. Würth skriver montageskinne og baseskinne, AC Produkter skriver c-skinne, og Grace Solar kalder sin for en 10R-montageskinne. Skinnesystem betegner strengt taget helheden af beslag, skinner og klemmer og ikke selve profilen, men ordet bruges i praksis om begge dele.

Det skal du være opmærksom på

  • Fastgørelsen i lægter er omstridt. Teknologisk Institut skriver, at Schletter, Würth og Hilti ikke bruger beslag til fastgørelse i lægter, men tilråder spær eller tagåse, og DS-hæfte 39 fraråder generelt at montere i lægter. Alligevel oplyser Grace Solars danske vejledning, at stokskruen fastgør skinnen til spær eller lægter, og Bolius skriver, at beslagene kan fastgøres til de underliggende taglægter eller spær.
  • Beslagene er tegnet til tyske spær. Teknologisk Institut oplyser, at en tagkrog efter tysk forskrift kræver et spærhoved på mindst 60 mm, mens danske fabriksfremstillede gitterspær ofte kun er 45 mm brede. Løsningen er en fordelerplanke mellem spærene eller et vinkelbeslag på siden af spæret.
  • Skinnens legering er ikke ligegyldig ved kysten. Teknologisk Institut peger på, at de fleste systemer i Danmark er tyske og udviklet til et klima uden salt i luften, og at man i kystnære områder bør undersøge, om skinnesystemet egner sig.

Se også

  • montagesystem. Den samlede leverance af beslag, skinner og klemmer, som skinnen er en del af.
  • tagkrog. Beslaget under skinnen, der fører lasten ned i spæret på et tegltag.
  • ansatsskrue. Den gennemgående skrue, skinnen sidder på ved eternit- og ståltage.
  • modulklemme. Klemmen, der låser modulets ramme fast i skinnens spor.
  • vindsug. Den påvirkning, skinne og beslag først og fremmest skal holde imod.
  • penetrerende-montage. Fastgørelsen, hvor tagfladen brydes, og som skinnen hviler på.

Kilder