Tagordbogen Solceller på taget Solceller på tag
penetrerende montage
Også kaldet gennembrydende fastgørelse
Penetrerende montage er fastgørelse af et solcelleanlæg, hvor selve tagbelægningen brydes igennem, så beslaget kan nå ned i spær, ås eller anden bærende del af konstruktionen. Metoden giver den sikreste forankring mod vindsug, men den flytter til gengæld ansvaret for tætheden fra tagdækningen over på beslaget. Alternativerne er ballasteret montage og klæbede systemer, hvor tagfladen ikke brydes.
Ordet er importeret, anvisningerne bruger andre ord
Ordet kommer fra engelsk, hvor man skelner mellem penetrating og non-penetrating mounts. Det bruges af leverandører af montagesystemer og af solcelleinstallatører, blandt andet i markedsføring af systemer, der sælges på ikke at penetrere tagpappet. I de danske anvisninger findes ordet derimod ikke. Teknologisk Institut og Phønix Tag Materialer skriver mekanisk fastgjort, punktfastgørelse, linjefastgørelse og gennembrydning af tagpapdækningen. Dansk Standard bruger i DS-hæfte 39 udtrykket tagbelægningsgennembrydende fastholdelsespunkt. Hører man ordet penetrerende af en installatør, taler han altså om det samme som anvisningerne, bare med et ord anvisningerne selv undgår.
På tagpap afgør hældningen, hvad der er lovligt håndværk
PTM-anvisningen om fastgørelse af tagdækning og solceller skelner ved en hældning på 1:5, altså 11 grader, svarende til 20 cm pr. meter. Under den hældning skal fastgørelsen være vandtæt i sig selv og kunne tåle en vandstand på 150 mm, som svarer til de normale inddækningshøjder. Beslaget skal derfor være opbygget med en vandtæt adskillelse mellem den del, der er skruet ned i underlaget, og den del, solcellen sidder på. Beslaget skal komme fra fabrikken med påsvejst tagpap i en flangebredde på mindst 80 mm, og selve skruerne skal placeres uden for den fabrikssvejste zone. Fastgørelser må ikke sidde i skotrender eller på flader med mindre hældning end 1:40. Over 1:5 accepteres løsninger, der ikke kan tåle stående vand, og her må tagpapdækningen gennembrydes mindst 100 mm over inddækningen. Skinner monteres altid parallelt med faldet, så vandet ikke spærres inde, og skinnelængden bør normalt ikke overstige 2,0 meter af hensyn til temperaturbevægelser.
Hullets placering betyder mere end tætningen
På tage med sten og plader handler den praktiske del af opgaven mest om, hvor hullet sidder. Teknologisk Institut skriver, at gennemføringer skal ligge i bølgetoppen og aldrig i bølgedalen, hvor vandet samles, og at en skrue, hvis pakning lander på en skrå flade, giver problemer med tætheden. Instituttet fraråder også at fastgøre i lægterne, fordi mange lægter er spinkle og kan flække, når der bores en montageskrue i dem. Fastgørelsen bør gå i spæret. Bagved ligger et forhold, der ofte overses. Under tagstenene sidder undertaget, og et hul eller en flænge i undertaget under et solcelleanlæg kan give indtrængende fugt og råd i træværket, længe før nogen opdager det. Derfor er tagkroge, der føres ud under stenen uden at bryde den, i praksis det almindelige valg på tegl og betontagsten.
Det skal du være opmærksom på
- Kilderne er ikke enige om ansatsskruen. Phønix Tag Materialer forbyder ansatsskruer med tætningsskive på tagpaptage uanset hældning, fordi de bliver utætte med tiden på grund af dynamiske påvirkninger. Teknologisk Institut viser derimod en trin for trin vejledning i ansatsskruer på betontagsten, bølgeplader af fibercement og åse, samtidig med at instituttet kalder tagkroge langt at foretrække. Dansk Standard gengiver den samme rapport som en decideret frarådning og skriver, at ingen fagfolk eller beslagproducenter anbefaler løsningen på tagstenstage. Der findes altså ikke ét dansk svar på, om metoden må bruges.
- Både Teknologisk Instituts baggrundsrapport og DS-hæfte 39 er fra 2013, mens PTM-anvisningen er 6. udgave fra 2023. Montagesystemerne har udviklet sig siden 2013, og de to ældste kilder beskriver ikke alle de beslagtyper, der sælges i dag.
- Et gennembrudt tag kan udløse forbehold i tagentreprenørens garanti. PTM-anvisningen gør udtrykkeligt opmærksom på, at bygherren bør undersøge garantiforbehold ved montering af solcelleanlæg. Det er et andet spørgsmål end, om arbejdet er udført korrekt.
Se også
- ballasteret-montage. Alternativet på fladt tag, hvor vægt holder anlægget, og tagfladen ikke brydes.
- ansatsskrue. Den beslagtype, kilderne er mest uenige om.
- tagkrog. Beslaget, der går i spæret og ud under stenen i stedet for gennem den.
- inddaekning. Den vandtætte opbygning omkring gennembruddet, som afgør, om løsningen holder.
- montageskinne. Skinnen, beslagene bærer, og som skal have plads til at bevæge sig med temperaturen.
- statisk-eftervisning. Beregningen af, om spær og underlag kan bære anlægget plus sne og vind.
Kilder
- Solceller. Baggrundsrapport for montage- og installationsvejledninger, Teknologisk Institut, december 2013. https://www.bis.teknologisk.dk/media/13372/baggrundsrapport_for_montage_og_installationsvejledning_dec_2013lille.pdf (hentet 1. september 2026)
- PTM-anvisning 6, Fastgørelse af tagdækning og solceller, 6. udgave 2023, Phønix Tag Materialer, afsnit 15. https://www.phonixtagmaterialer.dk/media/f1sfw2v1/fastgoerelse-af-tagdaekning-og-solceller-udgave-6.pdf (hentet 1. september 2026)
- Vejledning om solcelleanlæg. Sammensætning, montering, tilslutning og rådgivning, DS-hæfte 39:2013, Dansk Standard, afsnit 5.1 og 5.2. https://www.ds.dk/media/dycpudlb/vejledning-om-solcelleanlaeg.pdf (hentet 1. september 2026)
- Datablad for SiriusSolar montagesystem, NovaSolar. https://www.novasolar.dk/wp-content/uploads/2014/06/ss_datasheet_jord_A4_dk.pdf (hentet 1. september 2026)