Tagordbogen

Tagordbogen Solceller på taget Solceller på tag

ansatsskrue

Også kaldet stokskrue, pinolskrue, gevindbolt til tag

En ansatsskrue er en lang skrue med to forskellige gevind. Den ene ende skrues ned i tagets træ, og den anden ende stikker op gennem tagbelægningen som en gevindtap, hvor solcelleanlæggets skinne spændes fast med møtrikker. Mellem de to ender sidder en gummimuffe, der skal klemmes ned mod tagfladen og tætne hullet. Skruen bruges især på bølgeplader af fibercement og på trapezplader af stål.

To gevind og en gummimuffe

Teknologisk Instituts baggrundsrapport for montage af solcelleanlæg beskriver ansatsskruer som specielle gevindstænger med to gevindtyper. I den ene ende er der et maskinskruegevind til fastgørelse af montageskinnen, i den anden et gevind til fastskruning i træ eller metal. Rapporten oplyser, at tykkelsen normalt er 8, 10 eller 12 mm, og den kalder skruerne stærke ministålsøjler, der er velegnede til at optage træk og tryk i skruens egen længderetning. Er skruen meget lang, kan det være søjlevirkningen ved tryk og ikke udtrækket, der bestemmer styrken.

De to gevind har ikke samme tykkelse, og det er en fælde i varenumrene. Webshoppene sælger typisk en «ansatsskrue M10x200», hvor M10 er maskingevindet foroven. Teknologisk Instituts tabel over bæreevner hedder derimod udtrækning for M10 ansatsskruer med 8 mm udvendigt trægevind. Det er de 8 mm, der sidder i træet og skal bære, ikke de 10. Handelsvarerne er sædvanligvis af rustfrit A2 med tre møtrikker i A4 og en pakning af EPDM-gummi.

Ordet er ikke det eneste. Dansk Standards vejledning om solcelleanlæg har i sin tjekliste over tagbeslag valgmuligheden «ansatsskrue / stokskrue / pinolskrue» som modstykke til tagkroge, altså tre navne for det samme. Stokskrue er det ord, webshoppene bruger mest, og det kommer af tysk Stockschraube. Ansatsskrue er ordet i de danske vejledninger.

Hvor den bruges, og hvor den frarådes

På et fibercementtag er metoden indarbejdet. Teknologisk Instituts vejledning fjerner et antal af de tagskruer, der holder pladerne, borer hullet op med et 13 mm murbor, forborer med et 7 mm træbor i træet og skruer ansatsskruen i. Hullet skal altid ligge i en bølgetop, og gummimuffen skal klemmes mod pladen, men uden at møtrikken overspændes. Ligger pladerne på åse af planker eller fuldtømmer, kan skruen gå direkte i åsen. Ligger de på lægter, kan løsningen ifølge samme vejledning ikke bruges, fordi hverken lægtedimensionen eller lægtens fastgørelse i spæret giver sikkerhed nok mod vindsug. Så skal der forstærkes med 75 gange 75 mm tømmer under lægterne eller en 45 gange 120 mm planke oven på spæret.

På tagsten er kilderne direkte uenige. Dansk Standards vejledning fraråder ansatsskruer på tagstenstage, fordi stenene skal gennembores, og skriver at ingen fagfolk eller beslagproducenter anbefaler denne løsning. Teknologisk Instituts rapport, som Dansk Standard selv henviser til, skriver derimod at der godt kan bores i betontagsten, og bringer en trinvis vejledning i det. Rapporten kalder dog samtidig tagkroge for langt at foretrække. På tagpap fraråder Phønix Tag Materialer metoden helt og skriver, at ansatsskruer perforerer tagdækningen, så der opstår risiko for utætheder og fugtskader.

Bæreevnen hviler på tyske godkendelser

Teknologisk Institut skriver rent ud, at der ikke findes et veldokumenteret dimensioneringsgrundlag for denne type fastgørelse, og at bæreevnen bygger på forsøgsresultater og konservative antagelser i tyske Allgemeine bauaufsichtliche Zulassungen fra Deutsches Institut für Bautechnik. Efter de tyske bestemmelser er mindste effektive forankringslængde 34 mm for en 8 mm skrue, og mindste bredde af det træ, der skal holde skruen, er 48 mm ved 8 mm, 60 mm ved 10 mm og 72 mm ved 12 mm.

Her modsiger rapporten sig selv et stykke hen ad vejen. Den vurderer nemlig, at man under en række betingelser kan bruge 8 mm ansatsbolte i lægter og spær på 45 mm, altså smallere end de 48 mm, den lige har gengivet. Om lægter på 73 gange 38 mm skriver den, at skruen højst må være 8 mm, og at udtræksstyrken skal dokumenteres ved forsøg, fordi forankringen ikke overholder kravet om mindst seks gange diameteren.

Det skal du være opmærksom på

  • Gummimuffen er hele tætningen. Den skal sidde i en bølgetop og være klemt mod pladen, og møtrikken må ikke overspændes. En skæv eller overspændt pakning er en utæthed midt i tagfladen, og den ses først, når vandet er kommet ind.
  • Bølgeplader lagt før 1990 kan være asbestholdige. Arbejdstilsynets oversigt over byggematerialer med asbest angiver ca. 90 procent cement og ca. 10 procent asbest i eternitplader, og dispensationerne til udendørs brug ophørte først i 1990. At bore et 13 mm hul i sådan en plade er arbejde med asbest og ikke almindeligt tagarbejde.
  • Skruen er ikke stærkere end det, den sidder i. Både Dansk Standard og Teknologisk Institut fraråder at fastgøre solceller i taglægter og henviser til spær eller forstærkning. Det er ikke skruen, der svigter ved vindsug, men lægten eller dens søm.

Se også

  • tagkrog. Alternativet, der skrues i spæret og føres ud under tagstenen uden at bryde den.
  • montageskinne. Skinnen, som skruens maskingevind bærer.
  • penetrerende montage. Overbegrebet for fastgørelse, der bryder tagbelægningen.
  • bølgeplade. Tagpladen, hvor skruen skal sidde i bølgetoppen.
  • ås. Det kraftige træ, som skruen kan gå direkte ned i.
  • statisk eftervisning. Beregningen, der skal vise, at underlaget kan bære anlægget.

Kilder