Tagordbogen

Tagordbogen Solceller på taget Solceller på tag

in-roof-system

Også kaldet indbygningssystem, nedfældet system, tagintegreret montagesystem

Et in-roof-system er et montagesystem, hvor solcellemodulerne sænkes ned i tagfladen i stedet for at ligge oven på tagbelægningen. Rammer og inddækningsplader monteres direkte på taglægterne og overlapper hinanden på langs og på tværs, så feltet med moduler bliver tagdækning på det stykke af taget. Tagsten eller skifer fjernes altså under anlægget og lægges ikke tilbage. Modsætningen er et on-roof-system, hvor beslagene skrues ned gennem den tagbelægning, der bliver liggende.

Nedfældet i stedet for ovenpå

Selve konstruktionen er en bakke eller ramme, ofte af polyethylen, som lægges op fra tagfoden og opad, sådan at det øvre element dækker over det nedre. Modulerne klemmes eller hægtes ned i rammen, og feltet afsluttes med inddækninger mod tagsten på siderne, foroven og forneden. KlimaEnergi og X-Sol, der begge forhandler GSE In-Roof i Danmark, oplyser, at systemet kan bruges ved taghældninger mellem 10 og 50 grader. Novotegra oplyser om sit tagintegrerede system, at det er afprøvet for vandtæthed på niveau med teglsten hos Prüf- und Forschungsinstitut Sursee, og at det kan holde til trykbelastninger på op til 5,4 kN/m². De tal gælder ét produkt og kan ikke overføres til systemtypen som sådan.

Fire ord for den samme løsning

Installatørerne bruger det engelske produktnavn in-roof, fordi det står på kassen. Bolius og Dansk Standard skriver bygningsintegrerede solceller eller BIPV, og DBI definerer BIPV som anlæg, hvor konventionelle bygningskomponenter i klimaskærmen erstattes af bygningskomponenter med fotovoltaisk funktion. Kommunerne bruger et tredje sprog. Aarhus Kommune skriver, at en lokalplan kan bestemme, at anlæg til indvinding af solenergi skal indgå som en del af tagfladen, og at eksisterende byggeri i så fald kan eftermonteres parallelt med tagfladen, maksimalt 15 cm over den. Forskellen er ikke kun sproglig. I et typisk in-roof-system er det rammen og inddækningerne, der er byggekomponenten, mens modulet kan være et almindeligt modul fra hylden. I et egentligt BIPV-produkt som en solcelletagsten er modulet selv tagdækningen, og det er den situation, Dansk Standards afsnit om certificering af BIPV-moduler beskriver.

Varmen bag modulerne

Dansk Standards vejledning gengiver SBi-anvisning 230 om, at solcellemoduler kan blive op til 90 °C, og at moduler, der integreres i klimaskærmen og dermed ikke ventileres på bagsiden, udsætter det bagvedliggende materiale, for eksempel et undertag, for en kraftig temperaturpåvirkning. Samme vejledning anfører, at bygningsintegrerede anlæg ofte køles dårligere, og at det typisk koster omkring 10 procent af ydelsen. Producentsiden siger noget andet. X-Sol skriver om GSE In-Roof, at systemet bevarer korrekt ventilation mellem undertag og solceller, mens Novotegras side om tagintegrerede løsninger slet ikke omtaler bagventilation. Ordbogen kan ikke afgøre spørgsmålet for det enkelte fabrikat, men det kan stilles skriftligt til leverandøren. Hvor kommer luften ind, hvor kommer den ud, og hvilken temperatur er det valgte undertag godkendt til.

Brandvejledningen holder in-roof udenfor

BR18 § 325 kræver, at solvarme- og solcelleanlæg projekteres, udføres og installeres, så temperaturen i anlægget ikke giver anledning til skader på personer eller bygninger. For tagdækning gælder desuden kravet om BROOF(t2). Dansk Standards vejledning fra 2013, der stadig henviser til BR10, skriver, at solcellepaneler ikke klassificeres, men i almindelighed vil kunne godkendes, fordi det primære materiale er glas. Grundlaget for den vurdering er en rapport fra 2009. DBI vejledning 39 om brandsikringsforanstaltninger for solcelleanlæg skriver derimod udtrykkeligt, at vejledningen ikke omfatter bygningsintegrerede solcelleanlæg. Den nyeste danske brandvejledning på området dækker altså ikke det tilfælde, hvor modulerne er tagdækningen.

Det skal du være opmærksom på

  • Undertaget under et in-roof-felt kan ikke udskiftes, uden at anlægget pilles ned. DUKO fastlægger undertagets anvendelsesklasse ud fra tagdækning, taghældning, kompleksitet, tilgængelighed samt klimapåvirkning og etagehøjde. Solceller indgår ikke som selvstændigt kriterium, så vurderingen af tilgængelighed skal foretages med anlægget i tankerne.
  • Garanti er ikke det samme som levetid. X-Sol markedsfører op til 30 års garanti på både tag og solceller. En garanti dækker det, betingelserne siger, og under de forudsætninger, de opstiller.
  • Når solcellefeltet er tagdækningen, er en utæthed både en elsag og en tagsag. Aftal skriftligt, om det er tagentreprenøren eller elinstallatøren, der har ansvaret for vandtætheden i feltet og i inddækningerne omkring det.

Se også

  • on-roof-system. Den anden montagemåde, hvor anlægget ligger oven på den eksisterende tagbelægning.
  • bipv. Den brede betegnelse, myndigheder og vejledninger bruger om solceller, der indgår i klimaskærmen.
  • bagventilation. Luftspalten bag modulerne, som er hele knudepunktet ved nedfældning.
  • undertag. Den sekundære tagdækning, der ved in-roof bliver svær at komme til igen.
  • broof-t2. Brandklassifikationen for tagdækning, som solcellemoduler ikke selv har.
  • blindmodul. Modul uden celler, der udfylder tagfladen, hvor et aktivt modul ikke kan sidde.

Kilder