Tagordbogen

Tagordbogen Solceller på taget Solceller på tag

flexafregning

Også kaldet timeafregning

Flexafregning er afregning af elektricitet på grundlag af timeværdier fra en fjernaflæst elmåler. For en solcelleejer betyder det, at al strøm fra nettet købes time for time, og al strøm til nettet sælges time for time. Før flexafregning fik ejere på den gamle årsbaserede nettoafregning trukket årets produktion fra årets forbrug, så strømmen i praksis kunne gemmes på nettet fra sommer til vinter.

Fra årsopgørelse til timeværdier

Hjemlen ligger i elforsyningslovens paragraf om fjernaflæste målere og i målerbekendtgørelsen. Energistyrelsen skriver, at der inden udgangen af 2020 skulle udrulles fjernaflæste elmålere, og dermed også flexafregning, til alle elforbrugere, herunder solcelleejere. Udrulningen følger EU's eldirektiv. De første årsnettoafregnede egenproducenter kunne overgå fra 1. januar 2019, og resten fulgte efter netselskabernes egne udrulningsplaner. Ingeniøren beskrev, at kun omkring 18.000 af de cirka 85.000 berørte ejere nåede med ved årsskiftet 2018 til 2019, fordi Energinets it-systemer ikke kunne håndtere ejere med forskudt opgørelsesdato. Skabelonafregning, altså den gamle model med fordeling efter en standardkurve, ophørte 1. januar 2021 efter Energinets forskrift H2.

Energistyrelsen undersøgte efter ønske fra ministeren, om de årsnettoafregnede kunne undtages, og konkluderede, at det hverken juridisk eller økonomisk var muligt, blandt andet på grund af en afgørelse fra Landsskatteretten om moms på elindkøbet.

Hvad der stadig opgøres over et år

Flexafregning afskaffede ikke årsbaseret nettoafregning. Anlægget forbliver i gruppe 6, og elafgiften opgøres fortsat som forbruget fra nettet minus leverancen til nettet hen over en afregningsperiode, der som udgangspunkt er et år med en fast skæringsdag. Pristillægget på 60/40-ordningen beregnes af årsnettooverskudsproduktionen og udbetales én gang om året, hvor markedsprisen fastsættes som et vægtet gennemsnit af spotpriserne i anlæggets produktionstimer. Adgangen til årsbaseret nettoafregning gælder frem til og med den 19. november 2032 for anlæg, der er købt senest 19. november 2012 og nettilsluttet senest 31. december 2013.

Ordet betyder noget andet i markedsforskrifterne

Elhandlere og solcellefirmaer bruger flexafregning og timeafregning i flæng, men i Energinets forskrift H3 er det to forskellige afregningsformer. Flexafregning anvendes for målepunkter med et årsforbrug under 100.000 kWh, timeafregning for målepunkter over 100.000 kWh. En villa med solceller er altså flexafregnet, ikke timeafregnet, selv om afregningen sker på timeværdier begge steder. Energistyrelsen bruger konsekvent ordet flexafregning om husstandene.

Hvad det gør ved anlægget på taget

Når produktionen ikke længere kan modregnes hen over året, er det den strøm, der bruges i samme time som den produceres, der er værd mest. Energihåndbogens kapitel om solcelleanlæg fra 2019 skriver, at de gamle anlæg ofte er dimensioneret efter den daværende grænse på 6 kW og derfor i reglen producerer for meget i forhold til bygningens aktuelle elforbrug, og at ejerne kan nyttiggøre overskuddet med batterier og varmelagre. Nye anlæg bliver omvendt tit holdt små for at begrænse overskudsproduktionen. Det er også her, panelernes retning får betydning, fordi en øst-vest-fordeling spreder produktionen over flere timer end en ren sydvendt flade.

Det skal du være opmærksom på

  • Energistyrelsens egne sider modsiger hinanden. Faktaarket fra april 2019 og temasiden om flexafregning skriver, at elafgift og PSO-tarif forbliver årsnettoafregnede. PSO-tariffen er siden afskaffet, og styrelsens vejledning fra juli 2024 skriver, at hverken tariffer eller selve elprisen længere nettoafregnes. Tilbage står elafgiften og pristillægget.
  • Meromkostningen på 200 til 500 kr. om året citeres stadig overalt. Tallet stammer fra Energinets analyse af 1.500 tilfældigt udvalgte anlæg og bygger på 2019-forudsætninger, blandt andet en antaget gennemsnitlig spotpris på 35 øre pr. kWh. Det er ikke et opdateret tal for prisniveauet i dag.
  • Overgangen kan ikke påklages. Energistyrelsen skriver, at flexafregning er et regelsæt og ikke en konkret afgørelse, og at der derfor ikke er klageadgang til Energiklagenævnet.

Se også

  • nettoafregning. Ordningen som flexafregning greb ind i, og som stadig afgør elafgiften.
  • egetforbrug. Den andel af produktionen der bruges i samme time, og som flexafregning gør afgørende for økonomien.
  • azimut. Panelernes retning, der bestemmer hvornår på dagen produktionen falder.
  • hybridinverter. Vekselretteren der kan lægge overskuddet i batteri i stedet for at sælge det billigt.
  • kwp. Spidseffekten, som de gamle anlæg blev dimensioneret efter under 6 kW-grænsen.
  • solcelletag. Selve anlægget på taget, som afregningsformen sætter rammerne om.

Kilder