Tagordbogen

Tagordbogen Solceller på taget Solceller på tag

egetforbrug

Også kaldet selvforbrug, egetforbrugt andel

Egetforbrug er den strøm fra solcelleanlægget, husstanden selv bruger i samme øjeblik, den bliver produceret, i stedet for at sende den ud på det kollektive elnet. Den strøm passerer aldrig elmåleren som køb, og derfor er den mere værd end den strøm, der sælges. Hvor stor en andel man kan nå at bruge selv, afhænger af anlæggets størrelse i forhold til husstandens forbrug og af, hvornår på døgnet forbruget ligger.

Ordet dækker to forskellige brøker

Branchen og de fleste vejledninger regner egetforbrug som en andel af produktionen. Energihåndbogens tabel over udnyttelsesprocent bruger den forståelse, og det samme gør Bolius, når de skriver, at et lille anlæg i et hus med stort elforbrug giver en andel tæt på 100 procent, mens et stort anlæg i et hus med lille forbrug lander omkring 17 procent.

Energistyrelsens vejledning om nettoafregning bruger ordet om noget andet. Der er egetforbrug den del af elforbruget, som egenproducenten selv producerer inden for enten en time eller et år. Det er altså en andel af forbruget, ikke af produktionen. Den samme installation kan derfor uden videre få to vidt forskellige procenter hæftet på sig. Andelen af forbruget kaldes ofte selvforsyningsgrad, og de to tal må ikke sammenlignes.

Der findes en tredje betydning, som fagfolk møder i måledokumentationen. I Energistyrelsens vejledning står målingen M3 for forbrug fra nettet, og den omfatter også anlæggets eget forbrug under stilstand, altså den strøm elektronikken bruger, når solen ikke skinner.

Hvad egetforbruget er værd

Værdien af egetforbrug er forskellen mellem det, strømmen ellers ville koste at købe, og det, den kan sælges for. Købsprisen indeholder elafgift, tariffer, elhandlerens avance og moms, mens salget af overskudsproduktion sker til markedsprisen i den time, strømmen leveres. Direkte egetforbrug af strøm fra eget VE-anlæg er fritaget for elafgift, når producenten selv bruger strømmen, og den ikke går ud på nettet.

Det tal, der bar de gamle regnestykker, er dog blevet mindre. Den almindelige elafgift er i 2026 og 2027 sat ned til EU's minimumssats på 0,8 øre pr. kWh. Et salgsargument, der bygger på afgiftsbesparelsen fra tidligere år, holder derfor ikke i den periode.

Nettoafregning er noget andet end egetforbrug. Ordningen betyder, at kun nettoforbruget fra nettet pålægges elafgift, og den er lukket for nye anlæg. Tariffer, PSO og selve energien bliver ikke længere nettoafregnet, og for kunder i gruppe 6 er årsopgørelsen fra 1. juli 2026 afløst af månedsafregning, mens forskelle i elafgift stadig gøres op en gang om året.

Kilderne er uenige om andelen

Energistyrelsen regner i analyseforudsætningerne for 2025 med et egetforbrug på 20 procent for private husstande og 75 procent for erhverv, og skriver samtidig selv, at skønnet kun er vejledende. Energihåndbogen 2019 giver mellem 30 og 53 procent for et anlæg, der dækker en tredjedel til tre fjerdedele af husets årsforbrug. Solcelleguiden skriver, at der i offentlige beregninger regnes med 40 procent. Spredningen skyldes både forskellige definitioner og forskellige forudsætninger om anlæggets størrelse.

Batteri flytter tallet. Energihåndbogen viser et eksempel, hvor et anlæg med en produktion svarende til 75 procent af årsforbruget går fra omkring 33 procent egetforbrug uden batteri til omkring 53 procent med et batteri på 4 kWh.

Det skal du være opmærksom på

  • En egetforbrugsprocent i et tilbud er ubrugelig, hvis der ikke står, om den er regnet af produktionen eller af forbruget. Bed om at få forudsætningen skrevet ned sammen med husstandens årsforbrug.
  • Beregninger, der er lavet før 2026, bygger på en elafgift, der er langt højere end den, der gælder i 2026 og 2027. Det ændrer værdien af hver egetforbrugt kWh.
  • Egetforbrug er ikke en egenskab ved taget eller ved modulerne. Det er et udtryk for, hvornår husstanden bruger strøm, og det kan ændre sig helt uden at anlægget rører sig.

Se også

  • nettoafregning. Afgiftsordningen, der gør nettoforbruget til afregningsgrundlag, lukket for nye anlæg.
  • flexafregning. Timeafregningen, der afgjorde, at overskudsproduktion sælges time for time i stedet for at blive lagret på nettet.
  • kWp. Anlæggets mærkeeffekt, den ene halvdel af forholdet mellem produktion og forbrug.
  • hybridinverter. Vekselretteren, der kan koble batteri på og dermed løfte den egetforbrugte andel.
  • taghældning. Sammen med orienteringen bestemmer den, hvornår på dagen produktionen falder.
  • skygge. Skygger flytter produktionen væk fra de timer, hvor forbruget ligger.

Kilder