Tagordbogen

Tagordbogen Solceller på taget Solceller på tag

indsatstaktisk DC-afbryder

Også kaldet brandmandsafbryder, brandmandsknap

En indsatstaktisk DC-afbryder er en afbryder på solcelleanlæggets jævnstrømsside, som er placeret, så redningsberedskabet selv kan betjene den under en brandindsats. Formålet er at fjerne spændingen fra den del af kabelføringen, der ellers står under spænding, så længe der er dagslys. I byggemarkeder og hos installatører hedder den som regel brandmandsafbryder eller brandmandsknap.

Hvad afbryderen gør, og hvad den ikke gør

Et solcelleanlæg har to elektriske sider. Fra panelerne og frem til inverteren løber jævnstrøm, og fra inverteren og videre ind i bygningen løber vekselstrøm. Slukker man for bygningens forsyning, stopper inverteren, og vekselstrømssiden bliver spændingsløs. Men panelerne producerer stadig, så længe der er lys, og en solcellestreng kan ifølge Teknologisk Instituts vejledning om brandindsats i solcelleanlæg have en samlet spænding på op til 1000 volt. Det er den spænding, afbryderen skal fjerne.

Her ligger den vigtigste begrænsning. En afbryder er et snit på en ledning, og alt fra panelerne og frem til snittet forbliver spændingsførende. Beredskabsstyrelsen skriver det lige ud i sin vejledning om indsats i forbindelse med solcelleanlæg. Aktiveres sikkerhedsafbryderen, vil der fortsat være strøm i kablerne fra panelerne frem til afbryderen. Kun anlæg med afbryder ved eller i hvert enkelt panel, altså optimizere, mikroinvertere eller tilsvarende relæer, gør selve tagfladen tilnærmelsesvis spændingsløs, og selv da producerer det enkelte panel stadig. Når producenter markedsfører en brandmandsafbryder som noget, der gør taget sikkert, er det derfor kun rigtigt for modulnære løsninger, ikke for en afbryder ved inverteren eller på husmuren.

Reglerne kræver afbrydelse, ikke en bestemt knap

Selve elinstallationen udføres efter standardserien HD 60364 med det særlige kapitel 712 om solcellesystemer. Sikkerhedsstyrelsen, der fra januar 2026 er en del af Erhvervsstyrelsen, gennemgår kravene i sin vejledning om installation af solcelleanlæg. Der stilles krav om en afbryder eller minikredsbryder på inverterens jævnstrømsside, om mærkning af tavler og spændingsførende dele og om RCD type B under nærmere betingelser. Der står intet krav om en indsatstaktisk afbryder til redningsberedskabet.

DBI vejledning 39 fra august 2024 stiller i krav 7, at jævnstrømsinstallationen skal kunne afbrydes uden for bygningen, og at inverteren skal placeres uden for bygningen eller i en særskilt brandcelle. Vejledningen understreger, at kravet til inverterens placering gælder, selv om der er monteret udendørs DC-afbrydere. Den indsatstaktiske afbryder nævnes derimod kun ét sted, nemlig i listen over, hvad det årlige eftersyn skal indeholde, og der står «eventuel indsatstaktisk DC-afbryder for Redningsberedskabet». Den er altså forudsat som en mulighed, ikke som et krav. DBI kræver til gengæld, at alle anlæg anmeldes til det lokale redningsberedskab før idriftsættelse.

Forsikringsbranchen går længere. Sikringsguiden, som udgives af Forsikring & Pension, anbefaler, at sikkerhedsafbryderen mellem inverter og paneler placeres i terrænniveau, synligt og let tilgængeligt for redningsberedskab og service, og at der bør installeres en fjernbetjent DC-sikkerhedsafbryder til panelerne, placeret i samråd med det lokale redningsberedskab. Her er der altså tre niveauer i spil. Elreglerne kræver ingenting, DBI kalder den «eventuel», og forsikringsselskabernes anbefaling er den eneste kilde, der reelt beder om en fjernbetjent løsning.

Ordet skifter med afsenderen

DBI og beredskabsfagfolk siger indsatstaktisk DC-afbryder, fordi ordet indsatstaktisk peger på formålet, nemlig at understøtte beredskabets indsats. Beredskabsstyrelsens vejledning fra 2013 bruger i stedet sikkerhedsafbryder og nødafbryder. Grossister, installatører og producenter sælger den samme komponent som brandmandsafbryder eller brandmandsknap. Ordene dækker ikke helt det samme, for en sikkerhedsafbryder på inverteren er der af hensyn til service og udskiftning, mens den indsatstaktiske afbryder er placeret efter, hvor beredskabet kan nå den.

Det skal du være opmærksom på

  • Afbryderen løser ikke problemet på taget. Panelerne og kablerne op til afbryderen står under spænding, så længe der er dagslys, og et overklippet kabel fra en natindsats kan blive spændingsførende næste morgen. Beredskabsstyrelsen advarer specifikt om det.
  • Placeringen afgør værdien. En afbryder inde i et teknikrum, som beredskabet ikke kan nå, giver ingen indsatstaktisk gevinst. Forsikring & Pension peger på terrænniveau og på aftale med det lokale redningsberedskab.
  • Funktionen skal afprøves. DBI vejledning 39 medtager afprøvning af blandt andet en eventuel indsatstaktisk DC-afbryder i det årlige eftersyn, og resultatet skal noteres i driftsjournalen med dato og navn på den kontrollerende virksomhed.

Se også

  • DC-afbryder. Den almindelige afbryder på jævnstrømssiden, som den indsatstaktiske er en særlig placering af.
  • DC-installation. Hele den del af anlægget, der fører jævnstrøm, og som ikke bliver spændingsløs af at slukke i eltavlen.
  • optimizer. Modulnær elektronik, der som en af de få løsninger kan sænke spændingen ude på selve tagfladen.
  • lysbue. Den fejltilstand på jævnstrømssiden, som afbrydelsen skal begrænse.
  • redningsberedskab. Modtageren af hele øvelsen, og den myndighed anlægget skal anmeldes til.
  • strenginverter. Anlægstypen, hvor hele strengen står under fuld spænding frem til inverteren.

Kilder