Tagordbogen

Tagordbogen Solceller på taget Solceller på tag

plan solfanger

Også kaldet fladpladesolfanger, plansolfanger, flad solfanger

En plan solfanger er en flad, isoleret kasse med et dæklag af glas, hvor en mørk absorberplade optager sollyset og afgiver varmen til en frostsikret væske i rør. Den sidder på tagfladen, på et stativ eller bygget ind i selve taget, og den laver varme, ikke strøm. Det er den almindelige solfangertype på danske tage, og den nævnes kun ved sit lange navn, når den skal skelnes fra vakuumrørsolfangeren.

Kassen, glasset og pladen

Viessmann beskriver den flade solfanger som en absorbator, der er beskyttet af et hus af belagt stålplade, aluminium eller rustfrit stål og et frontdæksel af jernfattigt solsikkerhedsglas. En antirefleksbelægning på glasset kan reducere refleksionen yderligere, og varmeisolering af huset reducerer varmetabet. Snittegningen i Junkers' monteringsvejledning til FKA-solfangerne viser den samme opbygning lag for lag, nemlig bagpanel, to lag varmeisolering, en selektiv absorber i kobber eller aluminium, glas og EPDM-tætninger i en aluminiumsramme. Absorberrøret ligger i en slynge, en meander, så væsken kommer forbi hele pladen. Kassen er lav. Junkers oplyser 115 mm i højden for alle seks FKA-varianter og en tom vægt på 36 til 44 kg afhængigt af størrelse og materiale.

Hvem kalder den hvad

Ordet plan solfanger bruges sjældent af sælgere. Viessmann skriver flade solfangere og absorbator. Bolius skriver plansolfangeren i artiklen om at komme i gang med solvarme, men i faktaartiklen om aktiv solvarme optræder ordet slet ikke, og der sammenlignes vakuumrørsolfangeren i stedet med almindelige solfangere. Forhandlere annoncerer flade fangere eller flade paneler. Fladpladesolfanger er den direkte oversættelse af det engelske flat plate collector og bruges mest i teknisk litteratur. Fælles for dem alle er, at typen er standarden, og at standarden sjældent får et navn, før der kommer et alternativ.

Fastgørelsen på tagfladen

Solfangeren holdes af tagkroge og skinner. Junkers skriver, at teglstenskrogene skal placeres i spærområdet, hvor snelasten overstiger 2 kN/m², og at fronten ved korrekt montering tåler snelast op til 2 kN/m² og vindsug op til 1,1 kN/m². Teknologisk Instituts vejledning om montering på tage fraråder generelt at fastgøre i lægterne og peger på forstærkning af konstruktionen som den sikrere løsning. Samme vejledning nævner understrøgne tegltage uden adgang indefra som en af de besværlige tagtyper og opfordrer til at se på tagets restlevetid først, fordi nedtagning og genmontering æder økonomien.

Kilderne oplyser forskellige hældninger, og det er ikke det samme, de svarer på. Energiløsningen fra Videncenter for Energibesparelser i Bygninger sender solfangeren op på stativ, hvis taghældningen er mellem 0 og 15 grader, og regner med cirka 40 kg pr. sektion. Bolius skriver 30 til 60 grader på tag og 45 grader på fladt tag. Junkers kræver mindst 20 og højst 70 grader for FKA. De to første handler om ydelse, den sidste om, hvad producenten tillader.

Ydelsen ingen kan blive enige om

Bolius modsiger sig selv fra artikel til artikel. I den ene står, at plansolfangerens ydelse som regel er 20 til 30 procent lavere end rørsolfangerens. I den anden står, at vakuumrørsolfangerens virkningsgrad kan være op til 90 procent, altså cirka 40 procent bedre ydelse end almindelige solfangere. Ingen af tallene føres tilbage til en dansk måling. Virkningsgrad måles efter den europæiske standard EN 12975, og FKA er certificeret under CEN-Keymark-programmet med registernummer, men et Keymark-tal er målt ved bestemte temperaturer i et laboratorium og ikke på en dansk tagflade i november. Bolius gør desuden opmærksom på, at de ti års garanti, mange leverandører lover, næsten altid er en ydelsesgaranti og ikke en garanti mod defekter. En garanti siger derfor ikke noget om, hvor længe kassen sidder på taget.

Det skal du være opmærksom på

  • Solfangeren er varmest, når pumpen står stille. Junkers oplyser, at komponenterne kan komme over 200 °C, og at der er fare for forbrænding. Energiløsningen skriver, at solvarmerør kan blive over 85 til 100 °C og derfor ikke må ligge i kontakt med brændbart materiale, herunder trækonstruktioner.
  • Udluftningsåbningerne i kassen må ikke blokeres. Junkers understreger, at solfangeren skal luftes bagfra, og at det især gælder ved montering i taget. Bygges solfangeren ind i tagfladen, er ventilationen bagfra derfor en del af opgaven på lige fod med tætningen.
  • På en fredet bygning kræver opsætning tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen, og på en bevaringsværdig bygning kan der kræves dispensation fra lokalplanen. Frederikssund Kommune skriver desuden, at solenergianlæg på hustage er omfattet af bygningsreglementet, og at anlægget skal ansøges, hvis det ikke ligger inden for reglementets højde- og afstandskrav.

Se også

  • solfanger. Overbegrebet, som både den plane type og rørtypen hører under.
  • vakuumrørsolfanger. Alternativet, hvor absorberne ligger enkeltvis i evakuerede glasrør.
  • absorber. Den mørke plade inde i kassen, der gør lyset til varme.
  • solkreds. Rørkredsen med vand og glykol, der fører varmen ned i huset.
  • solvarmeanlæg. Hele anlægget med beholder, pumpe og styring.
  • taggennemføring. Rørene fra solfangeren skal gennem tagfladen et sted.

Kilder