Tagordbogen

Tagordbogen Solceller på taget Solceller på tag

bagventilation

Også kaldet ventilation bag moduler, bagsideventilation

Bagventilation er den luftspalte, der er mellem solcellemodulet og tagfladen, så luften kan strømme bag modulet og køle det. Solceller yder mindre, jo varmere cellerne bliver, og derfor producerer et modul med fri luft bag sig mere strøm end et modul, der ligger tæt op ad taget. Bagventilation er ikke et krav i bygningsreglementet, men et projekteringshensyn.

Hvad luften bag modulet gør

Et solcellemodul omsætter kun en del af sollyset til strøm. Resten bliver til varme i modulet, og varmen skal væk, hvis ydelsen ikke skal falde. Dansk Standards vejledning om solcelleanlæg opgiver, at ydelsen falder typisk 0,2 til 0,5 procent per grad, afhængigt af modultype, og at modulerne kan blive op til 90 grader varme afhængigt af placeringen. Energihåndbogens afsnit om solcelleanlæg formulerer det fra den anden side og skriver, at driftstemperaturen ligger 20 til 40 grader over omgivelsernes, mest hvis bagsiden er isoleret, som den ofte vil være, når modulerne nedfældes i klimaskærmen.

Selve ordet bagventilation hører til hos installatører og solcellesælgere. Myndighederne og anvisningerne bruger andre ord om det samme. Dansk Standard skriver ventilation bag solcellepanelet, og BYG-ERFA definerer ventileret hulrum som luftrum bag en facadebeklædning. I tagsammenhæng er ordet for det tilsvarende hulrum under tagdækningen ventilationsspalte.

Hvor stor spalten skal være, og hvem der siger hvad

Bygningsreglementet stiller ingen krav til en spaltehøjde. BR18 § 325 kræver alene, at solvarme- og solcelleanlæg projekteres, udføres og installeres, så temperaturen i anlægget ikke giver anledning til skader på personer eller bygninger. Det er et funktionskrav, ikke et mål.

Tallene kommer derfor fra vejledninger, og de er ikke enige. Dansk Standards vejledning fra 2013 anbefaler, at modulerne monteres i en afstand af 8 til 10 cm fra taget. Bolius nøjes med at skrive, at pladerne skal sidde et lille stykke over tagbelægningen, så der kan komme luft ind under dem, og angiver intet mål. Bemærk samtidig, at Dansk Standards hæfte bygger på det dagældende BR10 og på SBi-anvisning 230, så regelhenvisningerne i det er forældede, selv om fysikken bag anbefalingen ikke er.

Nedfældning i tagfladen koster produktion

Bagventilation er svær at opnå, når modulerne lægges ned i tagfladen i stedet for oven på den. Bolius skriver, at man kan opleve en forringelse af produktionen på 5 til 6 procent, når anlægget bygges ind i taget. Teknologisk Institut har regnet med en systemfaktor på 0,85 for fritstående montage mod 0,80 for integreret montage ved et skyggefrit anlæg med højeffektiv vekselretter. Tallene er ikke målt på samme måde og skal ikke lægges sammen, men de peger samme vej.

Varmen skal også ses fra tagets side. Dansk Standard peger på, at moduler, der integreres i klimaskærmen og dermed ikke ventileres på bagsiden, udsætter det bagvedliggende materiale, for eksempel et undertag, for en kraftig temperaturpåvirkning. Teknologisk Instituts baggrundsrapport for montagevejledninger anbefaler derfor et undertag af høj kvalitet under integrerede anlæg, allerhelst et fast undertag af træplader.

Den samme spalte er også en brandvej

Køling og brandsikkerhed trækker i hver sin retning. DBI udgav i januar 2025 Brandteknisk Vejledning nr. 39 om brandsikringsforanstaltninger for solcelleanlæg, og her er pointen, at en brand i et anlæg netop breder sig i hulrummet mellem tagkonstruktionen og undersiden af panelerne, fordi undersiden reflekterer varmen ned på taget. Vejledningen retter sig mod anlæg på større bygninger og opstiller ni funktionskrav, blandt andet brandbælter mellem solcelleøerne og ikke brandbare montagesystemer. DBI peger samtidig på, at solceller ikke betragtes som en bygningsdel og derfor ikke er reguleret i bygningsreglementet.

Det skal du være opmærksom på

  • Moduler på et tegltag må som udgangspunkt ikke dække ventilationstagsten, der ventilerer hulrummet mellem tagsten og undertag, og tudtagsten, der ventilerer beboelsesrum, må slet ikke tildækkes. Det fremgår af Teknologisk Instituts baggrundsrapport, som dog åbner for, at der kan kompenseres efter en konkret fugtteknisk vurdering.
  • Skal kablerne gennem undertaget, skal gennemføringen ske med en ventilationsstuds, som undertagsleverandøren har godkendt, og af samme fabrikat som undertaget.
  • Bagventilation sælges nogle gange som noget, der forlænger tagets eller anlæggets levetid. Dokumentationen i de danske kilder handler om elproduktion og om temperaturpåvirkning af det bagvedliggende materiale, ikke om levetid i år.

Se også

  • tagintegrerede-solceller. Netop den løsning, hvor bagventilationen er svær at få plads til.
  • driftstemperatur. Den temperatur, modulet reelt arbejder ved, og som køling skal holde nede.
  • ventilationsspalte. Tagfagets ord for det ventilerede hulrum under tagdækningen.
  • ventilationstagsten. Den sten, der ventilerer tagfladen, og som paneler ikke må lukke.
  • brandbaelte. DBI's anbefalede zone mellem solcellesektioner på store tage.
  • fast-undertag. Den undertagstype, Teknologisk Institut peger på under integrerede anlæg.

Kilder