Tagordbogen

Tagordbogen Solceller på taget Solceller på tag

ballasteret montage

Også kaldet ballastsystem, ballastkasser

Ballasteret montage er en måde at holde solceller fast på et fladt tag, hvor stativet tynges ned af fliser, betonklodser eller sten i stedet for at blive skruet fast. Taget gennembrydes ikke, og hele vindlasten skal derfor optages af vægt og friktion mod tagfladen. Metoden bruges næsten kun på flade tage med tagpap, tagfolie eller membran, og den forudsætter et tag, der kan bære den ekstra last.

Vægt i stedet for skruer

Solcellepanelerne monteres på et stativ med en ballastkasse eller en ramme, hvor fliserne lægges i. Phønix Tag Materialer regner ballastløsninger som en af tre montagemetoder på tagpaptage ved siden af mekanisk fastgjorte beslag og klæbede løsninger, og anvisningen slår fast, at fastholdelse med ballast skal dimensioneres på linje med de mekaniske fastgørelser. Vægten er altså ikke et alternativ til beregning, den er et alternativ til hullerne.

Ordvalget skifter med afsenderen. Anvisningerne skriver ballastløsninger og fastholdelse med ballast, Teknologisk Institut skriver ballastsystemer og ballastkasse, mens solcellesælgere ofte markedsfører det samme som boltefrit eller som montage uden gennembrydning af taget. Det sidste er teknisk set rigtigt om selve tagdækningen, men det dækker over, at Phønix Tag Materialers udgangspunkt er, at solcelleanlæg på tagpaptage generelt skal fastgøres til den underliggende tagkonstruktion, og at vandrette kræfter parallelt med tagfladen ved større anlæg kan kræve særlige beslag eller kantfastgørelse af tagpappen.

Hvad taget skal kunne bære

Ballast øger den permanente last på taget mærkbart. Teknologisk Institut skriver, at man på varme tage risikerer lunker og på kolde tage øget nedbøjning, og anbefaler en faglig vurdering og beregning af det konkrete tag før montagen. Phønix Tag Materialer sætter grænser for trykket ned i isoleringen. Trykbelastningen bør ikke overstige isoleringens langtidstrykstyrke, som principielt svarer til højst 2 procents nedsynkning, og punktlaster fra sne og egenvægt bør på mineraluld og EPS ikke overskride korttidsstyrken efter EN 826. Bygningsreglementets kapitel 15 kræver, at konstruktioner projekteres og udføres, så der ikke sker konstruktionssvigt, og lasterne fra anlægget beregnes efter Eurocode 1 for vind og sne.

Placeringen på tagfladen betyder meget for, hvor meget ballast der skal til. Anlæg bør normalt holdes uden for tagets rand- og hjørnezoner, hvor vindlasten er størst, og hverken paneler eller ballast må stå i skotrender eller spærre for tagbrønde. Anvisningen nævner normalt en halv meter afstand til skotrender og sammenskæringslinjer ved modfaldskiler, og skinner, der krydser faldet, skal være løftet mindst 25 millimeter over tagfladen, så vandet kan komme forbi.

Beskyttelse af tagdækningen under kassen

Under hvert bærepunkt lægges et løst stykke overpap, så tagdækningen ikke bliver trykket i stykker. Her er kilderne uenige om et konkret mål. Teknologisk Institut skriver, at pappen skal gå mindst 50 millimeter uden for ballastkassens kant, mens Phønix Tag Materialer skriver mindst 25 millimeter uden for understøtningens kant. Begge kilder er enige om selve princippet, og den strengeste af de to koster ingenting at følge.

Fliserne skal desuden være fastholdt til skinnesystemet. Løse fliser kan vandre under dynamisk vindpåvirkning, og så skader de tagdækningen samtidig med, at de reducerer den ballast, beregningen bygger på.

Det skal du være opmærksom på

  • Byggeskadefonden har behandlet en skadesag, hvor fliseballast var lagt i to lag med vinkelprofiler imellem. De øverste fliser lå løst, gled på de nederste og skubbede til kabelgennemføringerne, så der opstod hul i tagpappen. Skaden kom altså ikke af et bor, men af, at ballasten flyttede sig.
  • Producenternes ballastberegnere er ikke automatisk danske. Esdecs vejledning til FlatFix Fusion angiver anvendelsesområdet som vindzone 1 til 3 med undtagelse af kystområder og bygningshøjder fra 3 til 12 meter. Zonerne er hollandske, og dansk dimensionering skal ske efter DS/EN 1991-1-4 med dansk nationalt anneks.
  • Ballast virker kun på tage uden nævneværdig hældning. Teknologisk Institut skriver direkte, at ballastløsninger i sagens natur ikke kan bruges på tage med hældning, og Esdec kræver, at fødderne klæbes til taget allerede over 3 graders hældning, over 2 grader på PVC.

Se også

  • penetrerende-montage. Den modsatte metode, hvor beslaget føres gennem tagdækningen og inddækkes.
  • ballast. Det samme princip brugt til at forankre selve tagdækningen mod vindsug.
  • montagesystem. Fællesbetegnelsen for stativ, skinner og beslag under panelerne.
  • statisk-eftervisning. Dokumentationen for, at taget kan bære anlægget og ballasten.
  • vindlast. Den last, ballasten skal holde imod, og som afgør vægten.
  • randzone. Zonen langs tagkanten, hvor vindsuget er størst, og hvor anlæg normalt undgås.

Kilder