Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Tagtilbehør og sikkerhed

københavnersnefang

Også kaldet københavner snefang

Københavnersnefang er en lav snefangstype, der først og fremmest bruges på skifertage. Den består af konsoller med et hul i toppen og en flad skinne, der trækkes gennem hullerne, så den står som en sammenhængende kant lidt over tagfladen. Konsollerne kan enten bygges ind under skiferen, mens taget lægges, eller bores gennem en færdig tagflade. Formålet er at holde sne og is tilbage, så det ikke skrider ned over fortov, indgang eller tagrende.

Sådan sidder den på taget

Leverandøren Snefang.dk oplyser, at københavnersnefanget er cirka 11 cm højt, udført i varmgalvaniseret stål med 5 mm gods, at skinnen leveres i 400 cm længder, og at konsolafstanden højst må være 60 cm. Ved indbygning fastgøres konsollerne til taglægterne samtidig med, at skiferstenene lægges, og skinnen føres bagefter gennem hullerne. Ved montering på et eksisterende tag bores der ned til lægten, hullet fyldes med fugemasse, der lægges en EPDM-gummipakning mellem konsol og tagflade, og konsollen spændes fast med en fransk skrue.

Sammenligningen med samme leverandørs danske snefang viser, hvad forskellen består i. Det danske snefang til skifer er cirka 13 cm højt, har skinner på omkring 300 cm og må sidde med op til 90 cm mellem konsollerne. Københavnersnefanget er altså lavere og sidder tættere. Den lave højde er grunden til, at typen vælges på byejendomme, hvor snefanget ikke skal syne af noget nedefra gaden.

Reglerne siger ikke noget om snefang

Bygningsreglementet stiller ikke krav om snefang. Ordet står slet ikke i BR18's bekendtgørelsestekst. Pligten kommer et andet sted fra. Ordensbekendtgørelsens § 13, stk. 2 siger, at er der fare for, at tagsten, sne, istapper eller lignende på et hus vil styrte ned, skal ejeren straks advare forbipasserende ved forsvarlige afspærringer og snarest muligt sørge for reparation eller fjernelse. Et snefang er altså en frivillig løsning på et ansvar, ejeren har uanset hvad.

Til gengæld har snefanget en konsekvens for konstruktionen. Det danske nationale anneks til DS/EN 1991-1-3 skriver i afsnittet om cylindriske tage, at hvis snefangere eller andre konstruktionsdele hindrer nedglidning af sne, bør snelasten øges. Et snefang fjerner ikke sneen, det beholder den på taget, og den vægt skal bæres. BR18 henviser til netop DS/EN 1991-1-3 med dansk anneks, når snelast skal bestemmes.

Hvem bruger ordet

Ordet er ikke almindeligt fagsprog i hele branchen. Snefang.dk og skiferleverandøren Cupa Danmark bruger begge betegnelsen københavner snefang om den indbyggede skiferløsning. Komproments montagevejledning for naturskifer viser derimod snefangsrør på detailtegningen og bruger slet ikke ordet. Slots- og Kulturstyrelsens informationsblad 4.8 om skifertage nævner overhovedet ikke snefang, hverken københavner eller anden type, selv om hæftet ellers går tæt på skiferens oplægning. Betegnelsen hører hjemme hos leverandørerne af snefang og hos skiferfolkene, ikke hos myndighederne.

Det skal du være opmærksom på

  • De to monteringsmåder er ikke lige gode. Indbygning under skiferen kan kun lade sig gøre, mens taget lægges. Efterfølgende montering betyder gennemboring af en tæt tagflade, og tætheden hviler derefter på fugemasse og en gummipakning, altså på materialer, der skal efterses.
  • Konsollen fastgøres til taglægten. Snelasten fra hele tagfladen over snefanget ender dermed i lægter og deres befæstigelse, ikke direkte i spæret. På ældre skifertage bør lægternes tilstand vurderes, før man låser sneen fast på taget.
  • Cupa Danmark oplyser, at afstanden mellem rækkerne afhænger af taghældning, beliggenhed og orientering, og anbefaler at få det fastlagt af en fagmand. Der findes ikke et generelt dansk mål, der passer til alle tage.

Se også

  • snefang. Overbegrebet, som københavnersnefanget er en enkelt type af.
  • dansk snefang. Den højere type fra samme leverandør, med større konsolafstand.
  • svensk snefang. Rør- eller ristmodellen til stående false og stålplader.
  • snefangskonsol. Det beslag, der bærer skinnen og optager kraften.
  • skifertag. Den tagtype, københavnersnefanget er udviklet til.
  • snelast. Den last, snefanget holder tilbage på taget i stedet for at lade den skride af.

Kilder