Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Inddækninger

gratstarter

Også kaldet gratbegynder, gratstartsten, gratstart, start-rygningssten

En gratstarter er den formsten, der ligger nederst på graten, dér hvor den udadgående skæringslinje mellem to tagflader møder tagfoden. Stenen er lukket i den brede ende, så hulrummet under gratstenene ikke står åbent ud mod tagrenden, og derfra fortsætter oplægningen opad med almindelige gratsten. Hos de fleste danske producenter hedder delen gratstartsten.

Graten bygges nedefra, og stenen her er den første

Rækkefølgen er det centrale. BMI Monier skriver i sin monteringsvejledning for tegl- og betontagsten, at gratstenene skal lægges fra bunden og opad, at den første sten er en gratstartsten, og at man afslutter med en valmklokke eller grenrygning dér, hvor rygning og grat mødes. En grat lægges altså modsat en rygning, som lægges vandret med den brede ende væk fra den fremherskende vindretning. Gratstarteren er derfor både den første sten, håndværkeren rører ved på graten, og den, der bestemmer, om linjen op mod kippen bliver lige.

Delen hører til den enkelte tagstensserie og har samme profil som seriens rygningssten. Den er ikke en universaldel, og profil og mål følger stenen, ikke taget. Hos Jacobi sælges den keramiske variant som en kombineret rygnings- og gratstart, altså den samme formsten, der både kan lukke rygningen ved gavlen og starte graten ved tagfoden. Delen findes ikke i alle serier, og hos Randers Tegl er den beskrevet som noget, man med fordel kan bruge, ikke som noget man skal.

Ordet står ikke i branchens anvisninger

Her deler kilderne sig tydeligt. Tegl 36 fra Murerfagets Oplysningsråd, marts 2021, har et helt afsnit om rygninger og grater og en liste over tilbehør til tagets færdiggørelse, og gratstartstenen optræder ingen af stederne. Randers Tegl kalder den i sin oplægningsvejledning for Højslev Vingetegl Normalformat en start-rygningssten, hvor endelukningen tilpasses konstruktionen. BMI kalder den gratstartsten. Jacobi, der er tysk ejet, skriver gratstart og gratstarter, som er en direkte gengivelse af det tyske Gratanfänger. På stålpladetage findes den tilsvarende del under et helt fjerde navn. Decras montagevejledning kalder den en valmafslutning og forklarer, at den afslutter graten ved tagrenden.

Formen gratbegynder står i ordbogens egen termliste som synonym, men den kan ikke dokumenteres i danske fagkilder. Den ligner en tilbageoversættelse af det tyske ord og bør ikke bruges i en beskrivelse.

På et fredet tag er svaret et andet

Tegl 36 skriver, at rygninger og grater på tage med falstagsten altid skal lægges mørtelfrie, og mørtelfri grat er netop den situation, hvor en gratstartsten giver mening. Slots- og Kulturstyrelsen går den modsatte vej i de faglige retningslinjer for tegltage. Her skal rygning og grater generelt lægges i mørtel, grat- og rygningssten skal lægges traditionelt i mørtel, og under valg af tagsten står der direkte, at der ikke må oplægges lukkede start- og afslutningssten. Styrelsen bruger desuden ordet grattagsten om de særlige sten på graten. På et fredet tegltag lukkes gratens nederste ende altså med mørtel og forskelling, ikke med en formsten fra et tilbehørsprogram.

Det skal du være opmærksom på

  • Gratstarteren sidder i tagets mest vindudsatte hjørne, nederst i randzonen. BMI skriver, at alle rygnings- og gratsten skal fastgøres, og Randers Tegl foreskriver rustfri skrue med neoprenskive i netop den nederste sten på valmen. Et beslag alene er ikke nok her.
  • Lukningen nederst må ikke lukke ventilationen. Tegl 36 kræver mindst 100 cm2 ventilationsåbning pr. løbende meter på hver side ved kip og grater ved husbredder op til 12 meter, og anvisningen advarer selv om, at grat- og rygningsbånd kan sænke ventilationsarealet væsentligt.
  • Delen kan ikke lånes fra en anden serie. Rygningsprofilen skal passe, og der findes serier uden. Bestil den sammen med tagstenene, ikke bagefter.

Se også

  • grat. Selve linjen, som gratstarteren afslutter nederst.
  • gratsten. Stenene, der lægges videre opad, når starteren ligger.
  • valmklokke. Formstenen i den modsatte ende, hvor grater og rygning mødes.
  • rygningssten. Samme profil, men vandret på kippen.
  • gratrulle. Båndet, der tætner mellem gratsten og tagsten på en mørtelfri grat.
  • forskelling. Mørtelløsningen, der lukker graten nederst, hvor formsten ikke bruges.

Kilder