Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

glidning

Også kaldet nedskridning

Glidning betyder, at tagdækningen som helhed forskyder sig nedad ad tagfladen. Det er altså ikke ét lag, der rykker sig i forhold til et andet, men hele pakken, der langsomt sætter sig i faldretningen. Fænomenet hører til tagpap på tage med hældning, hvor tyngden trækker nedad i et materiale, der bliver blødt, når solen varmer det op. Værnet mod glidning er mekanisk fastgørelse i toppen af tagfladen.

Glidning og skridning er to forskellige ord

BMI definerer i Icopal Håndbogens nomenklatur glidning som forskydning af tagdækning som helhed i nedadgående retning. Samme sted står skridning som forskydning af de enkelte lag i tagpap eller af de enkelte tagpaplag i en tagdækning i forhold til de øvrige lag. Forskellen er altså, om det er hele dækningen eller lagene indbyrdes, der rykker sig.

Den skelnen bliver ikke holdt i hævd andre steder, heller ikke i BMI's egne udførelsestekster. Icopal Tagpapbogen bruger konsekvent skridning om det, nomenklaturen kalder glidning, for eksempel når den skriver, at baner ved tagryg krydssømmes for at undgå skridning. Phønix Tag Materialer bruger i PTM-anvisningerne skridning og nedskridning om det samme, både om overpapbaner på tagfladen og om inddækninger, der kan skride ned ad en stern. Hører du ordet af en tagdækker, er det derfor værd at spørge, om det er dækningen eller lagene, der er tale om.

Hvorfor bitumen kan flytte sig

Bitumen er termoplastisk, og en tagpapdækning på en dansk bygning kan ifølge Phønix Tag Materialer udsættes for en overfladetemperatur på op til 70 grader om sommeren og ned til minus 20 grader om vinteren. Netop derfor prøves tagpap for, hvor varmt der skal være, før massen begynder at flytte sig. På Icopals tekniske datablad for Icopal Top ST 5,2 Hurtig Profil SBS, datablad IT-21/2013 rev. 1 af 15. januar 2015, er sætningsegenskaber ved forhøjet temperatur efter EN 1110 angivet til 95 grader. Tallet er en materialeegenskab for netop den bane og ikke en garanti for tagfladen, for på taget kommer hældningen, banelængden og fastgørelsen oveni.

Fastgørelse i toppen, og hvor grænsen går

Modtrækket er den samme i alle kilderne. Banerne holdes fast øverst, så de ikke kan tage turen nedad. Grænsen for, hvornår det er et krav, oplyses derimod forskelligt af BMI selv. Icopal Håndbogens generelle arbejdsbeskrivelser skriver, at der ved hældninger over 10 grader skal være mekanisk fastgørelse af både underpap og overpap i toppen for at undgå nedskridning, og at det altid anbefales at fastgøre i toppen ved montering af tagpap på et skråtag. Icopal Tagpapbogen sætter grænsen ved hældning over 1:10, hvor øverste lag krydssømmes ved tagryg, og hvor underste bane også krydssømmes i overlægget ved tværsamlinger. De to tal ligger ikke tæt på hinanden. 1:10 svarer til knap 6 grader, mens 10 grader svarer til cirka 1:5,7.

Phønix Tag Materialer angiver ingen gradgrænse i anvisningen om listedækning, men skriver ligeud, at overpapbaner skal fastgøres mekanisk i kip og ved endeoverlæg for at sikres mod skridning, og at det samme gælder under ovenlys, kviste og skorstene. Ligger underpappen på isolering, skal den ifølge samme anvisning fastgøres i kippen med maksimalt 200 mm mellem fastgørelserne, og er isoleringen over 150 mm tyk, må der lægges et metalprofil ind, fordi der ellers ikke er noget fast at skrue i.

Det skal du være opmærksom på

  • Der er ikke noget fast at fastgøre i, hvis kippen ikke er tænkt med. Phønix Tag Materialer beskriver både tyndpladeprofil og fastgørelsesplanke i kippen som noget, der kan blive nødvendigt ved store isoleringstykkelser. Det er en beslutning, der skal tages, mens taget bygges, ikke når banerne har rykket sig.
  • Glidning viser sig ofte som folder, før den ses som forskydning. PTM's anvisning om listedækning nævner skridning og folder i samme sætning, og den skriver, at listedækning på mineraluld er sværere at udføre uden folder end på fast underlag. Folder på en skrå tagflade er derfor værd at få set på.
  • Ordet betyder ikke altid noget skidt. I glidelag og glidehafte er glidningen netop det ønskede, nemlig at to lag kan bevæge sig i forhold til hinanden uden at trække i hinanden. Læs derfor ordet efter, hvad det står ved siden af.

Se også

  • skridning. Nomenklaturens modstykke, hvor det er lagene indbyrdes og ikke hele dækningen, der rykker sig.
  • mekanisk fastgørelse. Den fastgørelse med skruer og skiver, der skal holde dækningen på plads i toppen.
  • kip. Det sted på tagfladen, hvor fastgørelsen mod glidning normalt sidder.
  • sømning. Krydssømning ved tagryg er den metode, Icopal Tagpapbogen anviser mod skridning af baner.
  • overpap. Det synlige lag, der efter PTM-anvisningen skal fastgøres i kip og ved endeoverlæg.
  • glidelag. Her er glidningen tilsigtet, fordi belægningen skal kunne bevæge sig oven på membranen.

Kilder