Tagordbogen Tagdækningen Metaltag
glidehafte
Også kaldet skydehæfte
En glidehafte er en hafte i to dele. Underdelen sømmes eller skrues fast til underlaget, overdelen bukkes med op i den stående fals, og de to dele kan skride i forhold til hinanden. Derfor kan metalbanen blive længere om sommeren og kortere om vinteren, uden at fastgørelsen river i falsen. På en lang bane er alle hafter glidehafter på nær dem, der sidder i fasthaftezonen.
Todelt, fordi metallet arbejder
Bevægelsen er ikke teoretisk. Tag- og facadehåndbogen fra TEKNIQ sætter zinks udvidelseskoefficient til 0,022 mm pr. meter pr. grad, kobbers til 0,017 og aluminiums til 0,024, og regner med en temperaturforskel i metallet på 100 grader, fra minus 20 om vinteren til plus 80 om sommeren. RHEINZINK bruger samme udvidelsestal, men regner fra monteringstemperaturen, som håndbogen sætter til 15 grader. Derfor bliver opvarmningen 65 grader og afkølingen 35 grader i deres eksempler, og bevægelsen fordeler sig ikke ligeligt over året.
Hvor meget den enkelte glidehafte skal kunne skride, afhænger af, hvor langt den sidder fra fastholdelsen. I RHEINZINKs eksempel med et pulttag på 9 grader, en bane på 16 m og et fasthafteområde på 3 m er der 9,2 m ned til tagfoden og 3,8 m op til rygningen. Den nedre del af banen forlænges 13,2 mm ved opvarmning, den øvre 5,4 mm. Selve haften er derfor et sliddel i drift, ikke bare en befæstigelse. Hafternes materiale og tykkelse følger tagdækningens metal, og TEKNIQs tabel 9 stiller desuden det krav, at glidehafternes underdel skal være mindst 1 mm tyk. Fodnotetegnet står dog kun ud for hafter af aluminium, så tabellen siger ikke tydeligt, om kravet gælder alle glidehafter eller kun aluminiumshafter.
Hvor på taget de sidder
Efter TEKNIQ skal banerne fikseres med fasthafter i et område på 1 til 3 m, og alle andre hafter skal ved baner ud over 3 m principielt være glidehafter. RHEINZINK angiver glidehafter ved banelængder over 3 m og til og med 16 m. Antallet og afstanden bestemmes derimod ikke af haftetypen, men af vindlasten og banebredden. RHEINZINKs tabel gælder kun deres egne rustfri hafter med en udtræksværdi på 600 N og forudsætter mindst to fastgørelser i hver hafte.
Tværfalsen er det sted, hvor fejlen typisk sniger sig ind. RHEINZINK skriver, at en tværfals ikke altid sikrer banerne bevægelsesmulighed, at alle bånd over og under en forskudt tværfals derfor skal fastgøres med glidehafter, og at der ikke må fastgøres hafter i det øverste ombuk for de underliggende baner. På facader flytter mønsteret sig. Lodret falset beklædning får fasthafter i toppen over cirka 1 meter og glidehafter resten af vejen, vandret beklædning får fasthafterne i midten.
Et lån fra tysk, og en tradition uden ordet
Glidehafte er den danske gengivelse af det tyske Schiebehafte, og ordparret fasthafte og glidehafte bruges af RHEINZINK, TEKNIQ og VMZINC. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om metaltage bruger ordet hafte mange gange, men hverken glidehafte eller fasthafte. Den traditionelle danske løsning på varmeudvidelsen er en anden, nemlig at dele taget op i små plader på 66 gange 100 cm eller 100 gange 100 cm, eller at lægge listedækning, hvor skyderne dækker listen og giver pladerne plads at bevæge sig på. Synonymet skydehæfte er ikke fundet i nogen af de vejledninger, ordbogen har hentet, og det er desuden vildledende, fordi en skyder i dansk blikkenslagersprog er zinkprofilen over listen ved listedækning.
Det skal du være opmærksom på
- En glidehafte glider kun, hvis banen har plads i enderne. RHEINZINKs standarddetalje ved tagfoden kræver mindst 10 mm mellem bane og fodblik og mindst 15 mm ved banelængder over 10 m, og den første hafte sættes lige efter fodblikket. Sidder banen presset mod fodblikket, kan hafterne ikke redde den.
- Haftens højde skal passe til skillelaget. VMZINC skriver, at der ved det strukturerede skillelag VMZ Delta skal bruges de tilhørende fast- og glidehafter, og anbefaler mindst 28 mm høje hafter ved DELTA-TRELA PLUS. En almindelig hafte i en 8 mm knopmåtte kommer til at sidde skævt.
- Glidehafter alene løser ikke gennembrydninger. RHEINZINK kræver ekspansionslister på begge sider af gennembrydninger over 3 m i bredden, og TEKNIQ skriver, at fastzoneområdet kan være nødvendigt at placere umiddelbart før et taggennembrud som et ovenlys eller en skorsten.
Se også
- fasthafte. Den hafte, glidehaften er modstykket til.
- hafte. Grundformen, som både fast- og glidehaften er en udgave af.
- fikspunkt. Stedet, bevægelsen regnes fra, og som afgør hvor langt hver glidehafte skal skride.
- termisk længdeændring. Selve bevægelsen, glidehaften er bygget til at optage.
- tværfals. Falsen, der ikke kan optage ekspansion, og som derfor kræver glidehafter over og under.
- skyder. Zinkprofilen ved listedækning, som det udokumenterede synonym skydehæfte let forveksles med.
Kilder
- «Tag- og facadehåndbogen, kapitel 1, Metaltage», TEKNIQ, afsnit 1.2.3 og 1.2.4 med tabel 4, tabel 5, tabel 9 og figur 15 og 16, https://www.tekniq.dk/media/2tkpmihb/1-metaltage-t-f.pdf (hentet 14. august 2026)
- «Falseteknik Håndbog, Planlægning og anvendelse», RHEINZINK Danmark A/S, afsnit 2.4, 2.4.1, 2.5, 3.2.4, 3.2.5, 3.2.6, 3.2.7 med tabel 5, skitse 6, skitse 7, skitse 9 samt afsnittet om facadebeklædninger, https://filer.muncholm.dk/media/v4idgll4/rz_falseteknik-haandbog_105x148mm-digital120126.pdf (hentet 14. august 2026)
- «Teknisk vejledning, Produkter og løsninger fra VMZINC», 03-2022, afsnittet om konstruktion og struktureret skillelag, https://filer.muncholm.dk/media/aa3dvkbn/teknisk-vejledning-vm-zinc.pdf (hentet 14. august 2026)
- «Information om Bygningsbevaring 4.9, Metaltage», Kulturstyrelsen, opdateret maj 2012, afsnittene om zink og om listedækning, https://slks.dk/fileadmin/user_upload/SLKS/Omraader/Kulturarv/Bygningsfredning/Gode_raad_om_vedligeholdelse/4.9_Metaltage.pdf (hentet 14. august 2026)
- «BB 348.42 Zinktag», Byggebogen, juli 1949, afsnittene om listedækning og zinkskydere, https://danskbyggeskik.dk/Publikationer/105%20-%20BB%20348.42%20Zinktag%20-%20juli%201949.pdf (hentet 14. august 2026)