Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag

skyder

Også kaldet zinkskyder

En skyder er det bukkede metalstykke, der lægges ned over en af listerne på et listedækket zinktag. Zinkpladerne mellem listerne fastholdes langs listen, og skyderen dækker både listen og fastgørelsen, så vandet ikke kan komme til. Skyderne lægges nedefra og op, den ene ind over den anden, og samlingerne loddes. Ordet bruges også om det tilsvarende stykke over en ryg- eller gratliste.

Sådan er en skyder skruet sammen

Byggebogsbladet om zinktag fra juli 1949 beskriver skyderen i detaljer. Den udføres i samme pladetykkelse som selve dækningen, i 100 cm lange stykker med et tilsnit på ca. 14 cm, altså udfoldet bredde. Den bukkes efter listens bredde med vinkelrette sider, der forneden bukkes om ca. 1,5 cm, og fastgøres foroven til listen med ét eller helst to galvaniserede rørsøm, som dækkes af den næste skyder. Overlægget skal være mindst 2,5 cm, og samlingerne loddes. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om metaltage beskriver det samme i kortere form, nemlig at zinkskyderne ombukkes forneden i begge sider og sømmes til listerne med hver to søm, og at samlingerne loddes med et overlæg på mindst 2,5 cm.

Skyderhovedet er den nederste skyder ved tagfoden. Den laves af en almindelig skyder, der klippes op i siderne og bukkes efter listeendernes smig, som er skåret 5 til 10 cm målt i listens retning, hvorefter siderne loddes. Skyderhovedet hages om fodblikkets fremspring på samme måde som zinkpladerne. Ved rygning og grat kan der efter Byggebogsbladet bruges trælister med zinkskydere eller runde eller smalle firkantede skydere. De smalle skydere og vulste udføres af zink nr. 14 i stykker på 100 cm med henholdsvis ca. 10 cm og ca. 6 cm tilsnit, den runde med en diameter på 19 mm, og ved knækkede eller krumme grater kan der bruges skydere af blyplade på 1,25 eller 1,50 mm.

Belgisk dækning, hvor skyderen falses

Ved almindelig listedækning ligger skyderen løst ned over listen og holdes af søm og lodning. Ved belgisk dækning, som Byggebogsbladet også kalder listedækning med falsede skydere, får zinkpladerne langs listerne en ombukning, som skyderens egen ombukning griber ind i. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver, hvordan skyderne ved den metode trækkes på forneden og føres op på plads, indtil den sidste med skyderhovedet sættes på, og at de derefter sømmes og loddes. Konstruktionens formål er det samme begge steder. Zinken skal kunne bevæge sig på tværs af listerne, når temperaturen skifter, og derfor må pladerne ikke bare loddes sammen i tværretningen.

Hvem siger skyder, og hvem siger kappe

Ordet hører til blikkenslagerens og bygningsbevaringens sprog. Byggebogsbladet fra 1949 og Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om metaltage bruger det gennemført. TEKNIQs Tag- og facadehåndbog bruger begge ord om samme detalje. Den skriver, at ryg og grat kan fremhæves ved at montere en liste mellem tagfladerne på ca. 60 x 60 mm og afdække den med en kapsel, mens figuren ved siden af hedder ryg og grat med skyder, altså dækliste. Samme håndbog bruger desuden dobbeltfalset skyder om en samlingsmetode i en tagkantbeklædning, hvor der slet ikke er nogen liste. I RHEINZINKs danske håndbog i falseteknik optræder ordet skyder ikke. Den nævner listedækning som teknik og markedsfører et klik-listesystem. Og i tagpappets verden hedder stykket noget helt tredje. Phønix Tag Materialers monteringsvejledning om listedækning kalder det en kappe og skelner mellem overliggende og underliggende kappe udført af overpap.

Det skal du være opmærksom på

  • En skyder er ikke bare et låg. Den skal kunne tages af og på igen, og den er bevidst kun sømmet foroven, så zinken kan arbejde. Skruer man den fast hele vejen eller loddes den til pladerne på tværs, opstår der spændinger, som revner metallet.
  • Fastgørelse i skyderen selv kræver hafter. Byggebogsbladet anviser, at særlig fastgørelse sker med 4 cm brede zinkhafter, som skæres igennem skyderen i dens ene ende og dækkes af det næste skyderstykke med 5 cm overlæg. Et søm gennem toppen af en skyder er en utæthed.
  • Ordet er tvetydigt uden for tagfladen. Spørg, om der menes listens beklædning, kappen over ryg og grat eller den falsede samling i en tagkantbeklædning, før du regner på et tilbud, hvor der bare står skydere.

Se også

  • listedækning. Den tagdækning, skyderen hører til.
  • belgisk dækning. Varianten, hvor skyderen og pladen falses ind i hinanden.
  • skyderhoved. Den tilskårne nederste skyder ved tagfoden.
  • kappe. Tagpappets ord for det tilsvarende stykke over listen.
  • vulst. Den runde skyder, der kan bruges ved rygningen.
  • lodning. Den samlingsmetode, skydernes overlæg lukkes med.

Kilder