Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag

tværfals

Også kaldet tværsamling, liggende fals

En tværfals er den samling, der går på tværs af banerne på et falset metaltag. Den stående fals løber op ad taget mellem to baner, og tværfalsen ligger vandret på tværs af banen der, hvor to plader er samlet i længderetningen. Tværfalsen bliver nødvendig, når tagfladen er længere end den bane, man kan lægge i ét stykke, og den findes i flere udgaver, som hver har sin mindste hældning.

Hvornår banen skal brydes

Kilderne er ikke enige om, hvor lang en ubrudt bane må være, og forskellen afgør, om taget overhovedet får tværfalse. Tag- og facadehåndbogen fra TEKNIQ sætter den maksimale længde af ubrudte baner, målt fra midten af fastzoneområdet, til 16 m i zink og kobber og 15 m i aluminium, rustfrit stål og belagt stål. Ved større længder skal taget underinddeles ved niveauforskydning, og over 10 graders taghældning kan man ifølge TEKNIQ eventuelt bruge en tværfals med ekstrafals i stedet.

RHEINZINKs falseteknikhåndbog regner med kortere baner. Her er banelængden normalt højst 10 m, og ligger den mellem 10 og 16 m, anbefaler producenten at kontakte deres konsulentservice. De 16 m er ifølge samme håndbog kun mulige op til 30 graders taghældning og forudsætter en fasthaftezone på 3 m. Det, brancheanvisningen sætter som det normale maksimum, er altså hos zinkleverandøren en undtagelse, der kræver rådgivning.

Typen bestemmes af hældningen

Tværfalsen findes som dobbelt tværfals, også kaldet sammenlåsningsfals, som enkelt tværfals, i faget kaldet hagning, som enkeltfals med påloddet ekstrafals og som niveauforskydning, hvor banerne i stedet ender i et lodret spring. TEKNIQ tillader dobbelt tværfals over 10 grader, enkelt tværfals over 30 grader og enkelt tværfals med ekstra fals over 10 grader med mindst 250 mm samlet overlapning, mens niveauforskydning kræver over 10 grader og mindst 60 mm lodret forskel. RHEINZINKs tabel over tværfalse sætter niveauspring til mindst 3 grader, enkeltfals med påloddet ekstrafals til mindst 10 grader og den rene enkeltfals til mindst 25 grader. Mellem 25 og 30 grader siger producenten altså ja til en hagning, hvor brancheanvisningen siger nej.

Selve tværfalsen hæver desuden tagets mindste hældning. TEKNIQ angiver 5 grader som mindste taghældning ved bånddækning i de gængse tagmetaller, men 10 grader, når der forekommer tværfalse i dækningen.

Tværfalsen og bevægelsen

Det er udbredt at sige, at en tværfals ikke kan optage ekspansion. RHEINZINK skriver det mere præcist. En forskudt tværfals, altså en tværfals lagt i forbandt mellem banerne, kan ikke bruges til ekspansion. Hvert banefelt får sit eget fikspunkt omkring den forskudte fals, de sideliggende felter skal arbejde igennem det, og resultatet kan være ekspansionsrevner omkring knudepunkterne. Derfor skal hvert banefelt betragtes som én gennemgående bane uanset antallet af tværfalse, og alle bånd over og under falsen fastgøres med glidehafter. En gennemgående, lineær tværfals giver derimod mulighed for at optage banefelternes ekspansion, og falsen på den underliggende bane kan udføres som væltet fals. Enkeltfalsen har efter samme håndbog et ekspansionsområde på mindst 10 mm, som forøges til over 15 mm ved banelængder over 10 m.

Håndværkstraditionen gør det modsatte af det, RHEINZINK advarer imod. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver, hvordan kobberpladerne samles i længderetningen med liggende dobbeltfalse, altså tværfalse, hvorefter banerne rulles sammen til reder og lægges en halv pladelængde forskudt, netop for ikke at få for mange lag kobber ud for tværfalsene. Hafterne anbringes aldrig ud for tværfalsene.

Det skal du være opmærksom på

  • Forskudt eller gennemgående er ikke kun et spørgsmål om udseende. RHEINZINK behandler den forskudte tværfals som et optisk ønske fra bygherren eller den projekterende, der skal betales med en anden haftesætning.
  • Tværfalsen kan gøre en ellers lovlig hældning ulovlig. Ligger taget under grænsen for den valgte falstype, skal samlingen laves som niveauspring eller som lodning i stedet.
  • Ordet dækker over flere samlinger. Både den flade dobbeltfals i falset flad dækning og hagningen på et stejlt tag kaldes tværfals, og Landspriskuranten fører dem som forskellige poster i tilbuddet.

Se også

  • stående dobbeltfals. Falsen den anden vej, altså langs banen op ad taget.
  • enkeltfalsning. Den enkleste tværfals, som faget kalder hagning.
  • banelængde. Målet, der afgør, om taget overhovedet skal have tværfalse.
  • glidehafte. Fastgørelsen, der skal bruges over og under en forskudt tværfals.
  • reder. De sammenfalsede bånd, tværfalsene sidder i, før taget lægges.
  • termisk længdeændring. Bevægelsen, hele diskussionen om tværfalse handler om.

Kilder