Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag

støbt blyplade

Også kaldet støbt bly, sandstøbt blyplade

En støbt blyplade er en tagplade af bly, der er fremstillet ved at hælde smeltet bly ud over et lag glittet sand i en rektangulær træform. Metoden er den traditionelle danske blytækkermetode og bruges i dag stort set kun på kirker og andre historiske bygninger. Den støbte plade adskiller sig fra valset bly, som er maskinfremstillet og leveres i ruller.

Sådan bliver pladen til

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver fremgangsmåden i hæftet om metaltage. Formen er en rektangulær træramme med et lag sand i bunden. Sandets overflade glittes med et varmt jern, der er smurt med stearin, og derefter hældes det flydende bly ud i formen. Pladen støbes altså vandret, én ad gangen, og som regel på selve byggepladsen.

Råstoffet er ofte taget selv. Søren Vadstrup skriver i Center for Bygningsbevarings fagbeskrivelse af blytækkerfaget, at man ved en omlægning tager de gamle plader af og støber dem om, og at der skal tilsættes 10 til 15 procent nyt bly som erstatning for det, der er forsvundet og fordampet undervejs. Ved istandsættelsen af Odense Domkirkes tag blev de gamle plader sendt til omsmeltning, renset for snavs og blyilte og blandet med nyt bly før støbningen. Derfor er en stor del af blyet på de danske kirketage gammelt metal i nye plader. Det er materialet, der har alder, ikke pladen.

Kilderne er uenige om formatet

Målene svinger fra kilde til kilde, og det er værd at vide, hvis man skal læse en beskrivelse eller et tilbud. Slots- og Kulturstyrelsen angiver et format på cirka 50 gange 150 cm og en tykkelse på 2,5 til 3 mm og skriver, at rutinerede blystøbere kan holde tykkelsen inden for 0,2 mm. Vadstrup beskriver plader på cirka 160 cm i længden, cirka 40 cm i bredden og cirka 3 mm i tykkelse. Odense Domkirke oplyser om det tag, der stod færdigt i 2025, at pladerne måler cirka 50 gange 200 cm, vejer omkring 20 kg stykket og er støbt i 2,5 mm. Formatet er med andre ord ikke en standard, men noget der fastlægges fra opgave til opgave. Til sammenligning leveres valset bly ifølge Slots- og Kulturstyrelsen i ruller på 1,25 gange 4 m, hvor 1,25 mm er den almindeligste tykkelse til bygningsarbejde.

Fra plade til tag

Underlaget er brædder eller planker med mellemrum. Slots- og Kulturstyrelsen nævner fyrrebrædder på halvanden tomme, mens Vadstrup beskriver cirka 35 mm tykke planker lagt med 37 cm mellemrum. Pladens øverste kant sømmes til underlaget med store, bredhovede galvaniserede søm, og sømrækken dækkes af overlægget fra pladen ovenover. Slots- og Kulturstyrelsen angiver overlægget til 15 til 20 cm, Vadstrup til 15 cm. De lodrette samlinger falses, og falsene holdes nede af hafter, som klippes af blyplade og bukkes i vinkel.

Bly bør ifølge Slots- og Kulturstyrelsen ikke bruges på lodrette eller meget stejle flader, fordi metallets egenvægt får det til at synke. Vadstrup peger på, at fejl og skader oftest ses på de nyere tage, og at årsagen typisk er for tyndt støbte plader eller forkerte sammenfalsninger, altså mangler der ikke er synlige udefra. Den hyppigste anledning til omlægning er ifølge samme kilde korrosion på pladernes underside, som skyldes mangelfuld ventilation.

Det skal du være opmærksom på

  • Bly til tagdækning og inddækning må ikke frit importeres og sælges. Bilag 2 til blybekendtgørelsen forbød produkter til tagdækning fra 1. marts 2001 og produkter til inddækning fra 1. december 2002, og reglerne findes i dag i bekendtgørelse nr. 856 af 5. september 2009. Miljøstyrelsen skriver, at undtagelsen gælder fredede og bevaringsværdige bygninger samt kirkebygninger af kulturhistorisk betydning, og kun ved reparation samt tag- og inddækning i forbindelse med om- og tilbygning, altså ikke ved nybyggeri. Vadstrups fagbeskrivelse gengiver undtagelsen kortere som «omfatter ikke kirker og fredede bygninger», og lex.dk daterer forbuddet til udgangen af 2002 med et fuldt forbud i 2007. Gå efter Miljøstyrelsens formulering, hvis du skal bruge den til noget.
  • Smeltning og støbning af bly er arbejde med metallisk bly. Arbejdstilsynet oplyser en grænseværdi for bly i luften på 0,03 mg/m3 og en biologisk grænseværdi på 20 mikrogram bly pr. 100 ml blod, der skærpes til 15 mikrogram pr. 1. januar 2029. Arbejdet udløser krav om arbejdsmedicinsk helbredsundersøgelse med måling af bly i blodet.
  • Levetiden på et blytag opgives forskelligt af de samme kilder, der beskriver støbningen. Vadstrup skriver, at den levetid, man tidligere regnede med, er væsentligt reduceret på grund af luftforurening og ændret indeklima, og at underlaget af spær og brædder betyder meget for holdbarheden. Tag derfor ikke et levetidstal fra en beskrivelse af et kirketag og overfør det til dit eget hus.

Se også

  • valset bly. Den maskinfremstillede modsætning, som leveres i ruller og mest bruges til inddækninger.
  • bly. Materialet selv, med dets styrker, tæringsforhold og regler.
  • blytækning. Selve tagdækningen med blyplader, som de støbte plader indgår i.
  • blytækker. Håndværkeren, der både støber pladerne og lægger dem op.
  • hafte. Det vinkelbukkede metalstykke, der holder pladen i falsen.
  • fredet bygning. Den bygningskategori, der er årsagen til, at bly stadig må bruges på tage.

Kilder