Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Tagafvanding

ekspansionsstykke

Også kaldet ekspansionssamling, ekspansionsled

Et ekspansionsstykke er en bevægelig samling, der bygges ind midt i en lang tagrende. Renden bliver længere om sommeren og kortere om vinteren, og hvis begge ender sidder fast i en gering, et tudstykke eller en mur, kommer bevægelsen ud som revner i samlingerne. Ekspansionsstykket giver bevægelsen et sted at ske. Der findes en udgave uden gennemløb, hvor de to rendeender er lukket med hver sin endebund, og en udgave med gennemløb, hvor vandet passerer hen over samlingen.

Hvornår der skal sidde et

Her er kilderne markant uenige, og forskellen er ikke lille. RHEINZINKs temablad om ekspansion i tagrender sætter den maksimale ekspansionsfrie længde for en udvendig zinktagrende til 15,0 m ved tilsnit til og med 500 mm, 10,0 m ved tilsnit over 500 mm og 6,0 m ved specialformer, og kræver den halve afstand ved fikspunkter som hjørner og tilslutninger. VMZINCs tekniske vejledning skriver ligeledes, at der ved længder over 15 m skal indbygges ekspansionsmuligheder, og tilføjer, at det ved afvalmede gavle og U- eller T-formede huse kan være nødvendigt med ekspansionsmuligheder helt ned til hver fjerde meter.

Plastmo giver dobbelt så lange render lov. Deres monteringsvejledning for tagrender kræver ekspansionstud eller ekspansionsstykke ved rendelængder over 18 m i plast, over 36 m i zink og kobber og over 72 m i Stål Plus, Sort Stål og AluZink, og sætter grænsen mellem to geringer til 8 m i plast, 16 m i zink og kobber og 32 m i stål. Plastmos egne tal er heller ikke ens på tværs af serierne. På supportsiden om ekspansion står 10 m mellem fikspunkter for Stål Plus Arkitekt i str. 14 og 7,5 m for Retro Zink, altså tættere på zinkleverandørernes tal end på deres eget.

De to sider måler ikke helt det samme, for RHEINZINK og VMZINC skriver om falsede og loddede zinksystemer, mens Plastmos render samles med lim og klik. Men uenigheden om zink står tilbage, og med 15 mod 36 meter er den værd at kende, før man beslutter, at et hus er kort nok.

De tre typer og hvordan de sættes op

Ekspansionsstykket uden gennemløb bruges ifølge Plastmo, når afstanden mellem nedløbene overstiger 18 m, når ekspansionstudstykket ikke giver plads nok, og når der er mere end 8 m mellem to geringer. Renderne får limet en endebund på hver, og endebundenes placering aflæses på temperaturmærket i låsesvøbets bagkant, så afstanden bestemmes af temperaturen den dag, arbejdet udføres. Kun endebundene limes.

Ekspansionsstykket med gennemløb monteres derimod med en fri afstand mellem rendeenderne, som Plastmo sætter til 94 mm ved minus 10 grader, 82 mm ved 0, 69 mm ved 10, 57 mm ved 20, 44 mm ved 30 og 32 mm ved 40 grader. Stykket fastholdes af rendejern på begge sider eller af en skrue gennem stykket ind i sternbrættet, aldrig gennem selve renden.

I metalrender bruger Plastmo et ekspansionsbånd, to tynde rustfrie plader vulkaniseret på hver sin side af et stykke EPDM-gummi, som limes indvendigt i renderne med 5 cm mellem rendeenderne og dækkes af et samlestykke, der kun limes til den ene rendeende. Ekspansionstudstykket er den fjerde variant, hvor bevægelsen sker i selve nedløbstuden. Her skal renden ifølge Plastmos vejledning stå med en indbyrdes afstand på 100 mm ved 0 til 10 grader, 90 mm ved 11 til 20 grader og 80 mm ved 21 til 30 grader.

Det skal du være opmærksom på

  • Et ekspansionsstykke virker kun, hvis renden er låst fast et sted. Plastmo skriver, at renden skal fastlåses højst 9 m på hver side af ekspansionsstykket i plast, enten med en låsebrik omkring et rendejern eller med samlestykker på begge sider af et rendejern. Uden det fastholdte punkt vandrer hele renden i stedet for at bevæge sig symmetrisk.
  • Monteringstemperaturen skal aflæses og bruges. Alle vejledningerne bestemmer åbningen ud fra luftens temperatur på monteringsdagen, og et stykke, der sættes op efter hukommelsen på en varm dag, har ikke plads nok til vinteren.
  • Går renden hele vejen rundt om huset, er reglen en anden. Plastmo skriver, at der ved valmet tag med rende hele vejen rundt altid anvendes ekspansionstude ved alle nedløb, uanset materiale, fordi renden ingen fri ende har at bevæge sig ud i.

Se også

  • tagrende. Den bygningsdel, ekspansionsstykket sidder i.
  • ekspansionstudstykke. Varianten, hvor bevægelsen sker i selve nedløbstuden.
  • gering. Hjørnesamlingen, der regnes som et fikspunkt, og som revner uden ekspansion.
  • endebund. Låget, der lukker renden i ekspansionsstykket uden gennemløb.
  • låsebrik. Delen, der låser renden til et rendejern og gør fikspunktet fast.
  • udvidelseskoefficient. Tallet bag hele problemet, altså hvor meget metallet arbejder.

Kilder