Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Tagafvanding

hydraulisk ledningsevne

Også kaldet K-værdi, nedsivningsevne

Hydraulisk ledningsevne er et mål for, hvor hurtigt vand kan sive gennem jorden. Den skrives med bogstavet K og angives i meter per sekund. På et tagprojekt er tallet afgørende, fordi det bestemmer størrelsen på den faskine eller det regnbed, tagvandet ledes til. Sandet jord har høj ledningsevne og kræver et lille anlæg, leret jord kræver et stort.

Hvad tallet dækker, og hvordan det findes

K beskriver, hvor hurtigt vandet bevæger sig væk fra faskinens sider og bund. Spildevandskomiteen formulerer det som, at K angiver i m/s, hvor hurtigt vandet siver ned i den aktuelle jord, og at værdien varierer meget og derfor bør bestemmes på det sted, hvor nedsivningen skal foregå, gerne med flere målesteder.

I praksis findes tallet med en nedsivningstest. Rørcenter-anvisning 016 beskriver i bilag 1 en simpel test til private haver. Der graves mindst to prøvehuller på mindst 0,25 gange 0,25 meter og mindst 0,3 meter dybt med grus i bunden. Jorden vandmættes, og derefter måles, hvor langt vandspejlet synker på for eksempel 10 minutter. Anvisningens eget regneeksempel giver 8,3 gange 10^-5 m/s i det ene hul og 1 gange 10^-4 m/s i det andet, og det er den mindste af de to værdier, der skal bruges til dimensioneringen.

Hvorfor tallet betyder noget for et tag

Bygningsreglementet siger i § 77, stk. 2, at tagvand skal holdes på egen grund, og at afløb for regnvand skal udføres, så bortledning, nedsivning eller vandansamling ikke giver risiko for skader på bygninger. Skal tagvandet nedsives, hviler hele anlægget på K, og udslaget er stort. Spildevandskomiteens tabel over en traditionel faskine med 10 års gentagelsesperiode viser, at en faskine på 0,25 kubikmeter kan aftage vandet fra 25 kvadratmeter tag ved K på 10^-3 m/s, fra 6,3 kvadratmeter ved 10^-5 m/s og kun fra 1,3 kvadratmeter ved 10^-7 m/s. Nedsivning af tagvand kræver desuden tilladelse fra kommunen efter miljøbeskyttelsesloven.

Hvem bruger hvilket ord, og hvor kilderne skiller sig

Fagsproget hedder hydraulisk ledningsevne, og det er Spildevandskomiteens ord. Rørcenter-anvisning 016 skriver derimod nedsivningsevne og synkehastighed hele vejen igennem og nævner ikke K. Kommunerne blander det og skriver også infiltrationsevne og synkeevne. Bolius bruger i sin vejledning om regnbede kun nedsivningsevne og beskriver en hjemmetest, hvor man graver et hul på 20 gange 30 centimeter og 40 centimeters dybde, venter et døgn og ser, om vandet er sunket mindst 15 centimeter. Den test giver et ja eller nej, ikke en K-værdi, og kan derfor ikke bruges til at dimensionere.

Kilderne er heller ikke enige fagligt. Københavns Universitets vejledning om infiltrationsprøver sætter lighedstegn mellem synkehastigheden i prøvehullet og jordens hydrauliske ledningsevne, mens Spildevandskomiteen behandler K som en størrelse, der skal skønnes forsigtigt, fordi usikkerheden ellers ikke er dækket. Gentagelsesperioden er et andet stridspunkt, for Spildevandskomiteen anbefaler normalt ikke under 5 år og ofte 10 år, mens kommunale regneark bygget på det ældre skrift 25 regner med 2 år. Endelig skriver Spildevandskomiteen, at det er en forudsætning for alle anlæg, at underkanten ligger 1 til 2 meter over højeste grundvandspejl, mens Greve Kommune skriver, at det ikke er en forudsætning for en tilladelse, at grundvandsspejlet ligger under faskinens bund.

Vær også opmærksom på, at K-værdi er flertydigt i byggeriet. I varmeteknikken var k-værdi den ældre betegnelse for et materiales evne til at transmittere varme, altså det, der i dag hedder U-værdi.

Det skal du være opmærksom på

  • K må aldrig skønnes for højt. Spildevandskomiteen skriver, at størrelsen har meget stor betydning for anlæggets dimension, og at sammenpresning af jorden, for eksempel traktose efter entreprenørmaskiner, kan reducere K meget, så vejledende tabelværdier ikke passer.
  • Regn ikke med udsivning gennem faskinens bund. Både Rørcenter-anvisning 016 og Spildevandskomiteen skriver, at bunden med tiden stopper til med fine partikler, og at nedsivningen derfor sker gennem siderne. Derfor er en lang og smal faskine mere effektiv end en klump.
  • Er ledningsevnen for lav, er nedsivning ikke løsningen. Sønderborg Kommune fraråder faskine under 10^-8 m/s, og Spildevandskomiteen skriver, at man ved tømmetider over cirka fire uger bør overveje, om jorden overhovedet er egnet.

Se også

  • faskine. Det anlæg, K-værdien først og fremmest bruges til at dimensionere.
  • nedsivningstest. Den praktiske måling i prøvehullet, som tallet kommer fra.
  • nedsivningstilladelse. Kommunens tilladelse, som nedsivning af tagvand kræver.
  • regnbed. Alternativ til faskine, hvor samme K-værdi indgår i beregningen.
  • lar. Den samlede betegnelse for lokal afledning af regnvand.
  • sandfangsbroend-foer-faskine. Filtret, der skal forsinke tilstopningen af nedsivningsfladen.

Kilder