Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Tagafvanding

nedsivningstilladelse

Også kaldet § 19-tilladelse, tilladelse til nedsivning af tag- og overfladevand

En nedsivningstilladelse er kommunens tilladelse til at lede tagvand og andet overfladevand ned i jorden på grunden i stedet for i kloakken. Tilladelsen gives efter miljøbeskyttelseslovens § 19, og betingelserne står i spildevandsbekendtgørelsen. Den gælder selve nedsivningen, ikke selve anlægget, så en faskine, et regnbed eller et nedsivningsareal kræver samme papir.

Hvad tilladelsen hviler på

Bygningsreglementet siger i § 77, stk. 2, at tagvand skal holdes på egen grund, og i stk. 1, at bortledning, nedsivning eller vandansamling ikke må give risiko for skader på bygningen eller andre ulemper. Det er byggesagens del af sagen. Selve nedsivningen hører derimod under miljølovgivningen. Efter § 39 i bekendtgørelse om spildevandsplanen og spildevandstilladelser, BEK nr. 1446 af 27. november 2025, er det kommunalbestyrelsen, der meddeler tilladelsen efter miljøbeskyttelseslovens § 19.

For rent tag- og overfladevand er det § 41, der gælder. Der er fire betingelser. Afstanden til et anlæg til indvinding af vand med krav om drikkevandskvalitet skal være mindst 25 meter. Anlægget skal dimensioneres, placeres og udføres, så der ikke opstår overfladisk afstrømning eller gener. Afstanden til vandløb, søer og havet skal være mindst 25 meter. Og vandet må ikke komme fra offentlige veje, jernbaner eller befæstede arealer med parkering til mere end 20 biler. Er betingelserne ikke opfyldt, kan kommunen alligevel give tilladelse efter § 42 ud fra en konkret hydrogeologisk vurdering. Afgørelser efter §§ 40 og 41 kan ikke påklages til anden myndighed, og for almindeligt tagvand gælder det samme for afgørelser efter § 42.

Afstandene til hus og skel står ikke i bekendtgørelsen

Bekendtgørelsen nævner ikke afstand til bygning eller skel for tagvand. De tal, husejere møder, kommer fra kommunernes egne retningslinjer, som henviser til SBi 185 og DS 440. Greve og Varde kommuner opererer begge med 5 meter til beboelseshus, 2 meter til hus uden beboelse og 2 meter til skel som vejledende, og med kortere afstande ved minimal risiko, for eksempel 0,5 til 1 meter til skel. Aalborg Kommune sætter i stedet 5 meter til beboelse med kælder, 2 meter til bygninger uden beboelse og 1 meter til vejkant, og kræver mindst 1 meter fra faskinens bund til højeste grundvandsstand. Tallene er altså kommunale, ikke nationale, og de kan afviges konkret.

Sådan søges der i praksis

Bolius skriver, at nedsivning søges gennem Byg og Miljø, og det passer i mange kommuner, hvor ansøgningstypen hedder nedsivning af tag- og regnvand. Men det er ikke enerådende. Aalborg Kommune henviser til sin egen digitale formular og oplyser en forventet sagsbehandlingstid på fire til fem måneder, når materialet er fyldestgørende. Gentofte, Gladsaxe og Viborg kommuner har efter § 44 en forsøgsordning, hvor grundejere i udpegede områder må nedsive tagvand fra et enfamiliehus uden forudgående tilladelse, mod at anlægget anmeldes til kommunen senest en uge efter etableringen. Der gælder egne afstande i ordningen, blandt andet mindst 2 meter til skel og 5 meter til bolig.

Det skal du være opmærksom på

  • Tagvand fra zink- og kobbertage er en sag for sig. I forsøgsordningen efter § 44, stk. 3, må det ikke nedsives uden tilladelse. Uden for ordningen står forbuddet ikke i bekendtgørelsen, men kommunerne håndterer det forskelligt. Greve Kommune tillader ikke nedsivning fra tage af bly, kobber eller zink, mens Aalborg Kommune kræver, at kommunen får besked på forhånd, og kan stille krav om rensning.
  • Penge tilbage fra forsyningen er ikke en ret. Efter betalingslovens § 4 a kan spildevandsforsyningsselskabet i særlige tilfælde tilbagebetale en del af tilslutningsbidraget, og en ejendom, der kun udtræder for tag- og overfladevand, kan højst få 40 procent af maksimumsbeløbet. Tilbagebetalingen skal gøres betinget af, at der etableres en anden afledning.
  • Tilladelsen gør ikke anlægget lovligt i sig selv. BYG-ERFA beskriver, at faskiner giver oversvømmelse eller fugtige ydervægge, når de er underdimensionerede, forkert udført eller ikke vedligeholdt. Kommunens tilladelse siger noget om grundvand og afstande, ikke om at faskinen kan følge med til skybrud.

Se også

  • faskine. Det almindeligste anlæg, tilladelsen bliver givet til.
  • nedsivningstest. Prøven, der viser, om jorden på grunden overhovedet kan tage vandet.
  • nedsivning-paa-groenne-arealer. Alternativet til faskine, som kræver samme tilladelse.
  • autoriseret-kloakmester. Til- og frakobling af det eksisterende kloaksystem må kun laves af en autoriseret.
  • sandfangsbroend-foer-faskine. Sandfanget er ofte et vilkår i tilladelsen.
  • separatkloakeret-omraade. Om regnvandet i forvejen har sin egen ledning, ændrer regnestykket ved udtræden.
  • lar. Den samlede betegnelse for lokal afledning af regnvand, som nedsivning er en del af.

Kilder