Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Tagafvanding

overløb på tagbrønd

Også kaldet sladreafløb, overløbsrør, sladrehank

Et overløb på en tagbrønd er et sekundært afløb, der sidder højere end det primære. Det er tørt til daglig og træder først i funktion, når vandet stuver op på tagfladen, fordi brønden er stoppet, eller fordi regnen er kraftigere end afløbet kan følge med til. Vandet føres ud i det fri, som regel gennem facaden eller murkronen, så det forlader taget uden om det system, der allerede har svigtet.

Højden er hele funktionen

Phønix Tag Materialer skriver i PTM-anvisning 4 om fugt, at overløbet placeres cirka 50 mm over laveste punkt, så det kun virker, hvis afløbet er tilstoppet, og at det skal virke, før det ophobede vand kan gå over inddækninger mod facader og ovenlysvinduer. BMI's Icopal-håndbog angiver samme mål og skriver, at overløbet skal placeres 50 mm over laveste punkt. I anvisningen om grønne tage bliver de 50 mm derimod til et loft. Her hedder det, at nødafløb som hovedregel placeres maksimum 50 mm over de normale tagafløb og lavere end den laveste inddækning på taget.

Over overløbet ligger et andet mål, som styrer, hvor højt vandet må stå. Phønix Tag Materialer anbefaler, at nødafløb dimensioneres, så den maksimale vandstand ved tagbrønden ikke overstiger 120 mm, hvilket hænger sammen med den normale inddækningshøjde på 150 mm og med, at et tag dimensioneret for sædvanlig snelast ikke må overbelastes.

Ordet dækker over to forskellige ting

Overløb og nødafløb bruges i flæng, men kilderne mener ikke det samme. Phønix Tag Materialer kalder i afsnittet om dimensionering løsningen overløb, sladreafløb og nødafløb i samme sætning, men definerer i næste afsnit nødafløb strengt som et afløb, der fungerer uafhængigt af tagbrøndene, aldrig må gå til kloak og bør dimensioneres for en tiårsregn efter DS 432, det vil sige 230 l/(s ha).

Producenten JUAL skærer det anderledes til og skriver ligeud, at sladrehanke ikke er nødafvanding. Samme sted angiver JUAL, at nødafløbets indløb placeres cirka 40 mm over tagdækningen, og at der som udgangspunkt bør være én nødafvanding pr. tagbrønd. Phønix Tag Materialer skriver ét nødafløb for hvert andet afløb. Bunch Bygningsfysik går videre og skriver, at den praksis, der har udviklet sig med et 50 mm rør ud gennem facaden, ikke er et nødafløb, men en sladrehank, altså en advarsel om stigende vandstand og ikke en løsning.

BMI ser overløbet som et alternativ på små tage. Håndbogen anbefaler et overløb på tage under 90 m2 med kun ét afløb og regner ét afløb plus ét overløb som opfyldelse af kravet om mindst to afløb pr. tagflade. Det antalskrav står ikke i bygningsreglementet. BR18 § 77, stk. 1 kræver alene, at afløb for regnvand udføres, så bortledning, nedsivning eller vandansamling ikke medfører risiko for skader eller andre ulemper, og stk. 2 kræver, at tagvand holdes på egen grund.

Sådan bygges det

Phønix Tag Materialer kræver, at overløbet udføres som et gennemgående ubrudt rør uden samlinger gennem facaden, og fremhæver, at det er særlig vigtigt ved lavere bebyggelse omgivet af løvfældende træer. På selve brønden kan hævningen laves med en opstuvningsring. JUAL beskriver sin EPDM-ring som noget, der monteres, når tagbrønden skal anvendes til nødafvanding, og den kan tilskæres på stedet til en højde mellem 25 og 75 mm efter det ønskede niveau for det, leverandøren kalder nødoverløbet. Samme leverandør sælger en nødafvandingsbrønd med 35 mm opstuvning og oplyser en kapacitet på 11 liter i sekundet for en oval 110 mm brønd med 75 mm overgang, målt med 35 mm opstuvning fra indløbet og højst 2.000 mm vandret udløb. Kapaciteten hænger altså sammen med både højden og rørføringen og kan ikke aflæses af rørets diameter alene.

Det skal du være opmærksom på

  • Et overløb, der er koblet på faldstammen eller kloakken, virker ikke som overløb. Det er samme system, der i forvejen er overbelastet, og Phønix Tag Materialer skriver, at vandet skal føres direkte til det fri.
  • Kapaciteten i et smalt overløbsrør er lille. Phønix Tag Materialer skriver, at nedløbsrør under 70 mm normalt ikke kan anbefales, og Bunch Bygningsfysik afviser 50 mm røret som nødafløb. Et overløb er derfor ikke automatisk en løsning på et underdimensioneret tag.
  • Løber overløbet i almindelig regn, er det en fejlmelding og ikke en funktion. Så skal tagbrønd og bladfang renses, før den næste kraftige byge kommer.

Se også

  • nødafløb. Den strengere løsning, som overløbet ofte forveksles med.
  • tagbrønd. Det primære afløb, overløbet sidder over.
  • udspyer. Overløbet ført vandret gennem murkronen.
  • bladfang. Kurven, hvis tilstopning er den typiske grund til, at overløbet træder til.
  • inddækningshøjde. Målet, som vandstanden på taget måles op mod.
  • skybrud. Den situation, hvor overløbet skal virke.

Kilder