Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Tagafvanding

nedførsel

Også kaldet nedføring, nedførsel med buk

Nedførsel er det nederste led i regnvandssystemet, stykket der tager imod nedløbsrøret forneden og fører vandet videre ned i brøndkraven og kloakrøret. Den findes som en lige udgave og som en udgave med buk, der bruges, når brønden ikke sidder lige under nedløbet. Ordet dækker både et fabriksfremstillet stykke i plast eller zink og blikkenslagerens eget pladearbejde ned i en ældre brønd.

Sådan monteres den

Plastmos monteringsvejledning beskriver nedførslen som overgangen mellem nedløbsrøret og brøndkraven, og rækkefølgen afhænger af materialet. I plast føres nedløbsrøret 100 mm ned i nedførslen, som derefter monteres i brøndkraven. I metal vendes rækkefølgen om: brøndkraven monteres først på nedførslen, dernæst nedførslen på nedløbsrøret, og til sidst trykkes brøndkraven på plads på kloakrøret. Nedførslen fås i de samme diametre som nedløbsrøret i samme system, hos Plastmo altså 75, 90 og 110 mm i plast og 75 og 90 mm i titanzink. Se nedloebsroer for de øvrige systemers mål.

Nedførsel med buk

Sidder brønden ikke lige under nedløbet, bruges en nedførsel med et indbygget buk, der forskyder vandet vandret, før det når brøndkraven. Plastmo sælger den i plast, i titanzink og i sort stål, i de samme diametre som den lige udgave. Princippet minder om svanehalsens foroven på nedløbet, en bøjning der løser en placering, uden at brønden skal flyttes eller graves om. Silvans produktside for zinkudgaven beskriver den samme funktion med samme ord som Plastmos egen vejledning, «overgang mellem nedløbsrør og brøndkrave», og oplyser desuden en garantiperiode på 35 år på materialet. Det er en garanti, ikke en oplyst levetid, og de to bør ikke forveksles.

Blikkenslagerens egen nedførsel

Landspriskuranten for blikkenslagerarbejde har et selvstændigt punkt, «Nedførsler, altanafløb m.m.», under afsnittet om nedløbsrør, gældende for zink, kobber, plastbelagt metal og plast. Her er nedførslen pladearbejde, et stykke ført ned i drain eller jernrør, med skydestykke og dæksel, og prissat efter det tilskårne mål, indtil 33,3 cm, indtil 40 cm eller som firkantet rør indtil 40 cm. Priskurantens egen tegning viser flere slags nedførsler side om side, blandt andet en ekcentrisk nedførsel med kloakdæksel. Samme fags egen håndbog bruger et andet ord om den samme overgang. TEKNIQs Tag- og facadehåndbog kalder tilslutningen til brønden et «skydestykke med brøndkrave» i sine monteringseksempler, og Søren Vadstrups håndbog om bevaringsværdige bygninger gør det samme og definerer i sin ordliste skydestykke som «overgang mellem nedløbsrør og nedløbsbrønd». Priskuranten bruger altså nedførsel som betegnelsen for hele stykket, mens skydestykke i praksis er det ord, håndværkeren bruger om den samme overgang, når han beskriver den frem for at afregne den.

Det skal du være opmærksom på

  • Arbejdet deler sig ved terræn. Selve nedførslen og opsætningen af den er almindeligt blikkenslagerarbejde, men tilslutning til afløb i jorden kræver en autoriseret kloakmester, se nedloebsroer for kravet i detaljer.
  • Vadstrup advarer om formen. Hæftet om bevaringsværdige bygninger skriver, at overgangen bør have form som en omvendt, let asymmetrisk tragt og ikke være flad, og at maskinrundbøjninger og popnitter ikke bør forekomme på ældre bygninger.
  • «Nedføring» bruges løst om hele systemet. Flere byggemarkeder og guider bruger ordet om hele nedløbet, mens nedførsel i fagsproget, hos Plastmo og i priskuranten specifikt er det nederste stykke ned i brønden. Spørg, hvad der menes, hvis et tilbud skriver «nedføring».

Se også

  • nedloebsroer. Røret, nedførslen tager imod forneden.
  • broendkrave. Kraven, nedførslen sluttes til, ovenover kloakrøret.
  • tagnedloebsbroend. Brønden i jorden, som nedførslen fører vandet videre til.
  • svanehals. Den anden bøjning på nedløbet, foroven ved tagrenden.
  • udkaster. Alternativet til nedførsel, hvor der ikke er kloak at tilslutte til.
  • tudstykke. Hullet i rendens bund, hvor nedløbet begynder foroven.

Kilder