Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Tagafvanding

udkaster

Også kaldet udkast, vandudkast

En udkaster er den sidste del af tagnedløbet, når røret ikke ender i en brønd eller et kloakrør. Det er et kort, bøjet rørstykke, der peger væk fra huset og sender vandet ud på jorden nogle håndsbredder fra soklen. Delen løser en rørteknisk opgave, men den løser ikke spørgsmålet om, hvor vandet så bliver af, og det er der både bygningsreglementet og kommunen har noget at sige.

Delen selv og hvad den hedder

Plastmos monteringsvejledning behandler udkasteren sammen med grenrør og nedførsel og skriver kort, at der «hvor der ikke findes kloak, benyttes i stedet en udkaster», og at den limes på nedløbsrøret. Hos byggemarkederne er ordet det samme. Bygma beskriver Plastmos plastudkaster som noget, der «benyttes, når der ikke er mulighed for at tilslutte nedløbssystemet til kloak», og Silvan forklarer navnet med, at delen kaster vandet ud på jorden, hvor det siver ned.

I blikkenslagerfaget hedder den bare udkast. NG Zink sælger den under betegnelsen «udkast m/vulst» i blank zink i diametrene ø76, ø80 og ø87, altså i de nedløbsmål, zinkfaget arbejder med. Vulsten er den ombukkede kant i enden. Formen skal ikke forveksles med et sokkelknæ eller en nedførsel, som netop skal føre vandet ned i noget, ikke ud i luften.

Reglen er, at vandet skal blive hos dig

Bygningsreglementet siger i § 77, at afløb for regnvand skal udføres, så bortledning, nedsivning eller vandansamling ikke medfører risiko for skader på bygninger eller bygningsdele eller andre ulemper, for eksempel gener for trafik. Stk. 2 er kort og kontant. Tagvand skal holdes på egen grund. En udkaster, der sender vandet mod skel, en sti eller et fortov, er derfor ikke i orden, selv om delen sidder teknisk rigtigt.

Om selve udkasteren kræver en tilladelse, er kilderne uenige om. Gladsaxe Kommune skriver, at man skal søge om tilladelse til at nedsive regnvand via bygogmiljoe.dk, og opererer med vejledende afstande på 5 meter fra boligen og 2 meter fra skel og andre bygninger. Struer Kommune deler det op efter areal, så nedsivning på terræn i tæt bebyggelse under 50 kvadratmeter kun skal anmeldes, mens større arealer kræver ansøgning og godkendelse først. Aarhus Kommune ser på grundvandet og skriver, at der i de gule områder som udgangspunkt kun må nedsives regnvand fra terræn. Ingen af de produktsider, der sælger delen, nævner tilladelse med et ord. Videntjenesten ved Københavns Universitet regner desuden med, at plænen skal have et areal svarende til en til to gange tagarealet, hvis den skal tage vandet.

Historisk er udkasteren det normale, ikke undtagelsen

Bogen om tagrender og nedløbsrør i serien Dansk Byggeskik fra 1948 beskriver et nedløb, der «forneden er afsluttet med Udløbstud (Udskud) over Rendesten af Klinker». Vandet blev altså kastet ud på en brolagt rende og ført videre i gaden. Samme bog gengiver, at Københavns Byggelov krævede tagrender og nedløbsrør med underjordisk afløb på både nye og ældre bygninger, med lempelser for garager, skure og lignende. Ordet udkast er dermed ældre end kloakeringen, og på ældre huse i det åbne land er løsningen stadig den oprindelige.

Det skal du være opmærksom på

  • Udkasteren er ikke i sig selv en afkobling fra kloakken. Vil du frakoble tagvandet for at få penge tilbage, skal kommunen efter HOFORs beskrivelse både have givet nedsivningstilladelse og tilladelse til delvis udtræden, der må ikke være overløb til kloakken, og HOFOR tilbagebetaler op til 40 procent af tilslutningsbidraget.
  • Vandet lander samme sted hver gang. Uden en sten, en flise eller en rendesten under udkasteren graver strålen hul i jorden, og stænkene rammer sokkel og facade. Bolius peger på, at terrænet skal have fald væk fra huset, så der ikke samler sig vand langs fundament og kældervæg.
  • Om vinteren bliver vandpletten til is. Det er præcis den type ulempe, § 77 nævner, og det taler imod at sætte udkasteren, hvor folk går.

Se også

Kilder