Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Tagafvanding

nedsivning på grønne arealer

Også kaldet nedsivning på græsplæne, infiltrationsplæne, nedsivning fra overfladen

Nedsivning på grønne arealer betyder, at tagvandet føres væk fra huset i en rende eller et nedgravet rør og lukkes ud på en græsplæne eller et andet bevokset areal, hvor det siver ned gennem overfladen. Der er ingen kasser, sten eller rør under jorden, og derfor er det den enkleste af de løsninger, der samles under betegnelsen LAR. Til gengæld fylder den mest på grunden, og den stiller krav til både jordbund og terrænfald.

Hvem kalder det hvad

Forsyningsselskaberne bruger ordet nedsivning på grønne arealer i deres LAR-kataloger, og Billund Vand beskriver det som regnvand, der ledes bort fra huset og ud på for eksempel en græsplæne. Teknologisk Instituts portal LAR i Danmark bruger fagordet nedsivning fra overfladen om metodegruppen og infiltrationsareal om selve fladen, altså et græsklædt, plant areal, der modtager afstrømning fra de omkringliggende befæstede overflader. Københavns Universitets videnblad om emnet taler om nedsivningsplæne og infiltrationsplæne og bruger overskriften «vend nedløbsrøret», som også er den vending, husejeren typisk møder. Kommunerne skriver oftest nedsivning af tag- og overfladevand på terræn, fordi det er ordlyden i spildevandsreglerne.

Hvornår kommunen skal spørges

Reglerne står i bekendtgørelse nr. 1446 af 27. november 2025 om spildevandsplanen og spildevandstilladelser. Efter § 41 kan kommunen tillade afledning af tag- og overfladevand til et nedsivningsanlæg, når afstanden til et vandindvindingsanlæg med krav om drikkevandskvalitet er mindst 25 meter, afstanden til vandløb, søer og havet er mindst 25 meter, anlægget er dimensioneret og placeret, så der ikke opstår overfladisk afstrømning eller gener, og vandet ikke kommer fra offentlige veje, jernbaner eller parkeringsarealer til mere end 20 biler. Bekendtgørelsen definerer ikke, hvad et nedsivningsanlæg er, og her går kilderne fra hinanden. Københavns Universitets videnblad skriver kort og godt, at grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at nedsive tagvand. Aalborg Kommune skriver, at man skal søge uanset løsning, men at diffus nedsivning, såsom regnvand fra mindre tage uden tagrender, ikke kræver tilladelse. Struer Kommune har en anmeldeordning, hvor mindre anlæg blot skal anmeldes i Byg og Miljø, og hvor man kan gå i gang, så snart anmeldelsen er sendt. Grænserne er 50 kvadratmeter for tætbebyggede områder og 300 kvadratmeter i det åbne land. Spørg derfor din egen kommune, for det er den, der afgør, om plænen er et anlæg.

Én ting taler i overfladeløsningens favør tæt på vandværker. Struer Kommune tillader ikke faskiner inden for 300 meter fra en vandforsyningsboring, der forsyner flere boliger, men skriver samtidig, at der her må nedsives tag- og overfladevand via jordoverfladen. Aalborg Kommune opererer med samme afstand på 300 meter til vandværksboringer i indsatsområder.

Hvad plænen skal kunne

Københavns Universitets videnblad giver de tal, der ellers er svære at finde samlet. Infiltrationsarealet bør som tommelfingerregel svare til én til to gange tagarealet, og kombineres plænen med et regnbed eller en faskine, kan behovet komme ned på 20 til 25 procent af tagarealet. Arealet bør være næsten fladt, men med en svag hældning på 2 til 5 promille væk fra bygninger og skel, og vandet bør ikke ledes til arealer med mere end 15 procents terrænhældning, fordi jorden så eroderer. Kan der ikke nedsives mere end 6 millimeter vand på 10 minutter, svarende til 10⁻⁵ m/s, bør plænen suppleres med et regnbed eller en faskine. Til gengæld fordamper omkring 30 procent af årsnedbøren fra en overfladeløsning, og græssets vækst og regnormenes aktivitet modvirker, at fladen stopper til.

Det skal du være opmærksom på

  • Afstandene til hus og skel er ikke lovkrav. Videnbladet fra Københavns Universitet skriver direkte, at der ud over de 25 meter til boringer og vandløb ikke findes egentlige afstandskrav for nedsivning af tagvand på terræn, og at de 5 meter til bygninger og 2 meter til skel er dansk praksis fra SBI-anvisning 185 og DS 440. Randers og Herning kommuner gengiver samme tabel som vejledende og åbner for 2 meter til huset, hvis terrænet falder væk fra huset, huset er nyt, eller der er etableret et lag mod opstigende grundfugt.
  • Ulempen ved metoden er fugt. Videnbladet nævner risiko for fugtige kældre, opblødning og erosion samt oversvømmelse af egen bygning og nabogrunden, hvis arbejdet ikke udføres ordentligt, og Billund Vands katalog beskriver ligefrem det sumpede areal som løsningens ulempe. Bolius peger på, at vand langs fundament og kældervæg øger risikoen for fugtskader i sokkel, kældervægge og ydermure.
  • Du må gerne selv grave renden, men afkoblingen fra kloakken skal ifølge videnbladet forestås af en autoriseret kloakmester, og kloakrøret skal proppes. Vandet skal desuden blive på din egen grund, for § 41 kræver, at der ikke opstår overfladisk afstrømning eller gener i øvrigt.

Se også

  • LAR. Den samlede betegnelse for lokal afledning af regnvand, som nedsivning på grønne arealer er det enkleste element i.
  • faskine. Alternativet under jorden, som kræver mindre plads, men ikke må ligge tæt på en vandforsyningsboring.
  • regnbed. Den beplantede fordybning, som ofte kombineres med plænen, når den ikke kan følge med.
  • nedsivningstilladelse. Kommunens afgørelse, og det punkt kilderne er mest uenige om her.
  • nedsivningstest. Målingen af, om jorden overhovedet kan aftage vandet.
  • nedløbsrør. Røret, der skal afkobles og vendes, før vandet kan komme ud på plænen.
  • autoriseret kloakmester. Den, der skal stå for afkoblingen fra kloakken.

Kilder