Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagafvanding Grønne tage Vedligehold

tagnedløbsbrønd

Også kaldet tagbrønd, nedløbsbrønd, regnvandsbrønd

En tagnedløbsbrønd er den brønd, tagvandet ender i, når det har forladt tagfladen. I de fleste sammenhænge er det brønden i jorden, som nedløbsrøret går ned i, og som fører vandet videre til kloak, faskine eller regnvandsledning. Brønden har et sandfang i bunden, der holder sand, blade og grus tilbage, så ledningen ikke stopper til. Ordet bruges dog også om afløbet oppe på et fladt tag, og det er ikke det samme sted.

Ét ord, to steder

Aarhus Kommunes LAR-katalog om grønne tage bruger ordet om taget selv. Kataloget skriver, at tage med hældning bør forsynes med tagrender, og at vandet ved flade tage ledes til tagnedløbsbrønde, og figuren, der hører til, viser en brønd til afledning af overskudsvand på flade tage. Det er den samme genstand, som tagpapanvisningerne kalder en tagbrønd.

Blikkenslagerfaget mener noget andet med ordet. Tag- og facadehåndbogen fra TEKNIQ beskriver, at tagnedløbet normalt føres til en 200 mm regnvandsbrønd, eventuelt med en løs rist under brøndkraven, og kalder i eksemplerne den samme brønd for nedløbsbrønden, hvor tilslutningen sker med et skydestykke med brøndkrave. Bolius bruger konsekvent nedløbsbrønd om brønden i jorden og skriver oven i købet, at nedløbsbrønde også kaldes tagbrønde. Dermed peger de to fag ordet tagbrønd i hver sin retning, den ene op på taget, den anden ned i jorden.

I praksis afgør sammenhængen betydningen. Taler kloakmesteren eller anlægsgartneren om en tagnedløbsbrønd, er det næsten altid brønden i terræn. Står ordet i et LAR-katalog eller i en beskrivelse af et grønt tag, kan det lige så godt være afløbet i tagfladen. Spørg efter dybden, hvis der er tvivl. En brønd i jorden har sandfang og dæksel, et tagafløb har bladfang og flange.

Hvad reglerne kræver af brønden i jorden

Bygningsreglementet nævner ikke tagnedløbsbrønde som selvstændig bygningsdel. Kravene ligger i kapitel 4 om afløb, hvor § 71 blandt andet kræver, at afløbsinstallationer udføres, så der ikke forekommer lugtgener, aflejringer eller oversvømmelse, at rotter hindres i at trænge ud af installationerne og ind i eller under bygninger, og at installationen kan renses og vedligeholdes, med renseadgange og komponenter, der er let tilgængelige. § 77 kræver, at regnvand bortledes uden risiko for skader, og at tagvand holdes på egen grund. Efter § 70, stk. 3, kan bestemmelserne opfyldes ved at følge DS 432, Norm for afløbsinstallationer, som er den standard, dimensioneringen sker efter.

Brønden er altså reguleret indirekte, som en del af afløbsinstallationen, og det er kravet om rensemulighed og rottesikring, der i praksis afgør, hvordan den skal se ud. TEKNIQ beskriver desuden det alternativ, at tagvandet føres til en frostfri vandlås inde i bygningen med dobbelt rensemulighed, men kun hvor vandet med sikkerhed er rent for snavs.

Det skal du være opmærksom på

  • Sandfanget skal tømmes, ellers virker brønden ikke. Bolius anbefaler at gennemgå og rense nedløbsbrøndene to gange om året og at tømme sandfanget lige så ofte, fordi brønden ellers stopper til og svømmer over ved kraftige regnskyl. I en anden artikel skriver Bolius mindst en gang om året. Løvfald og træer på grunden trækker i retning af det hyppigste af de to.
  • Brøndkraven er ikke brønden. Kraven er den tragt eller det ringformede stykke, der slutter nedløbsrøret til brønden, og den kan sidde skævt eller være løftet op, uden at selve brønden fejler noget. Bolius bruger netop en løftet brøndkrave som eksempel på en brønd, der trænger til rensning.
  • En brønd fjerner ikke kravet om, hvor vandet må ende. Tagvand skal holdes på egen grund, og om brønden må lede til en faskine, afhænger af kommunens tilladelse. Bolius beskriver, at flere kommuner siger nej til faskine, hvis tag, tagrender eller inddækninger er af zink, kobber eller bly.

Se også

  • nedløbsbrønd. Det ord, blikkenslageren og Bolius bruger om den samme brønd i jorden.
  • tagbrønd. Afløbet i det flade tags laveste punkt, som ordet også bruges om.
  • brøndkrave. Overgangen mellem nedløbsrøret og brønden.
  • sandfang. Bundfældningsdelen, der skal tømmes, for at brønden virker.
  • nedløbsrør. Røret, der fører vandet ned til brønden.
  • faskine. Et af de steder, brønden kan lede vandet hen i stedet for til kloak.

Kilder