Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Tagafvanding

nedsivningstest

Også kaldet simpel nedsivningstest, infiltrationstest, infiltrationsprøve

En nedsivningstest er en praktisk prøve på grunden, hvor der graves et hul, hældes vand i og måles, hvor hurtigt vandspejlet synker. Synkehastigheden regnes om til meter per sekund og bruges som jordens nedsivningsevne, når en faskine eller et regnbed til tagvandet skal dimensioneres. Testen kræver kun skovl, grus, haveslange, retskinne og målebånd, og husejeren må selv udføre den.

Sådan beskriver anvisningen fremgangsmåden

Bilag 1 i Rørcenter-anvisning 016 fra Teknologisk Institut hedder «Simpel nedsivningstest i private haver», og det er den beskrivelse, kommunerne henviser til. Græstørven graves af, og prøvehullet laves der, hvor faskinens bund er tænkt placeret. Hullet skal være mindst 0,25 gange 0,25 meter og mindst 0,3 meter dybt, og der hældes cirka 5 cm grus i bunden. Derefter vandmættes jorden ved at fylde mindst 0,20 meter vand over gruslaget og holde hullet fyldt i cirka 30 minutter, i våde perioder 15 minutter. Når to målinger efter hinanden giver næsten samme synkehastighed, kan selve forsøget begynde. En retskinne lægges over hullet, der måles nedstik til vandoverfladen, og så måles, hvor langt vandet synker på for eksempel 10 minutter. Anvisningens eget eksempel giver 8,3 gange 10^-5 m/s, når vandet synker 50 mm på 10 minutter, og 1 gange 10^-4 m/s ved 60 mm. Det er den mindste af de målte værdier, der skal bruges til dimensioneringen.

Hvornår kommunen vil se resultatet

Aarhus Kommunes hæfte om faskiner skriver, at der skal udføres en nedsivningstest på det sted, hvor faskinen skal etableres. Rørcenter-anvisning 016 tilføjer, at testen også skal gennemføres i de kommuner, der har lavet kort over egnede nedsivningsområder, fordi kortene bygger på grove data om jordbunden. Greve Kommune henviser husejerne til den simple nedsivningstest i samme anvisning og til Spildevandskomiteens regneark. Nyborg Kommune anbefaler altid en test, men laver sin vejledende beregning med en sikkerhedsfaktor på 1,1, hvis den mangler, og opfordrer så i tilladelsen til, at testen udføres nede i selve udgravningen til faskinen.

Hvor opskrifterne skiller sig fra hinanden

Testen stammer fra Rørcenter-anvisning 009 fra 2005, og de udgaver, der cirkulerer i dag, er ikke ens. Aarhus Kommune, Sønderborg Kommune, Københavns Universitet og Bolius skriver, at vandspejlet skal justeres til 0,15 meter over gruset, før målingen begynder, mens bilag 1 i anvisning 016 blot siger, at hullet fyldes med vand. Da vandsøjlens højde påvirker, hvor hurtigt vandet trykkes ud i jorden, er de to opskrifter ikke sammenlignelige. Aarhus, Sønderborg, Københavns Universitet og Bolius kræver desuden mindst to prøvehuller med mindst 5 meters afstand, mens bilag 1 nøjes med at regne på to prøver uden at nævne afstanden. Aarhus, Sønderborg og Københavns Universitet afslutter også vandmætningen efter en fast regel, nemlig at vandspejlet synker mindre end 0,2 meter på 15 minutter, hvor anvisning 016 kun kræver to nogenlunde ens målinger. Grænserne for et brugbart resultat er heller ikke ens. Aarhus skriver, at nedsivningsevnen ideelt ligger mellem 5 gange 10^-3 og 5 gange 10^-6 m/s, at vandet over 10^-2 m/s løber gennem jordlagene uden at blive renset, og at det under 10^-7 m/s ikke kan komme hurtigt nok væk fra faskinen. Sønderborg Kommune sætter grænsen anderledes og fraråder faskine under 10^-8 m/s.

Det skal du være opmærksom på

  • Grav i den rigtige dybde. Anvisningen siger udtrykkeligt, at prøvehullet skal laves ved faskinens forventede bund. En test i muldlaget måler noget andet end den jord, faskinen kommer til at ligge i.
  • Resultatet er ikke det samme som anlæggets levetid i drift. I prøvehullet siver vandet ud gennem både bund og sider, men Nyborg Kommune sætter udsivning i faskinens bund til nul i regnearket, fordi bunden er det første sted, faskinen pakker til.
  • Ordene bruges i flæng. Rørcentret og de fleste kommuner skriver nedsivningstest, Aarhus og Sønderborg skriver også infiltrationstest, og Københavns Universitet kalder det en infiltrationsprøve. Universitetet sætter lighedstegn mellem synkehastigheden i hullet og jordens hydrauliske ledningsevne, mens Spildevandskomiteen behandler K som en størrelse, der ikke må skønnes eller måles for højt.

Se også

  • hydraulisk ledningsevne. Det tal, testen skal frembringe, og som dimensioneringen bygger på.
  • faskine. Anlægget, testen som regel udføres for.
  • nedsivningstilladelse. Kommunens tilladelse, som nedsivning af tagvand kræver.
  • regnbed. Den anden nedsivningsløsning, hvor samme nedsivningsevne indgår i beregningen.
  • sandfangsbrønd før faskine. Brønden, der skal holde blade og sand ude, så nedsivningsfladen ikke stopper til.
  • LAR. Den samlede betegnelse for lokal afledning af regnvand.

Kilder