Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Tagafvanding

gentagelsesperiode

Også kaldet dimensionsgivende gentagelsesperiode

Gentagelsesperioden, ofte skrevet T, er det antal år, der statistisk går mellem to lige kraftige hændelser af samme slags. Dimensioneres en faskine for T lig med 10 år, betyder det, at anlægget statistisk løber over én gang på ti år. Tallet er et valg, som projekterende og myndighed træffer, ikke en egenskab ved regnen. Jo længere gentagelsesperiode, jo større og dyrere bliver rør, render, faskiner og bassiner.

Tallet er en middelværdi, ikke en kalender

Spildevandskomiteens Skrift 27 definerer gentagelsesperiode som den tidsperiode, der statistisk set forløber, indtil en given defineret hændelse gentager sig. Den definition er nem at misforstå, for den lyder som en tur i køen. En tiårshændelse kan komme to gange samme sommer og derefter udeblive i tyve år. Fagligt er størrelsen en middelværdi af antal overskridelser pr. år, og Skrift 32 fra 2023 regner da også direkte i hyppigheden n, altså antal hændelser pr. år. Gentagelsesperioden er den omvendte størrelse.

Tallet siger heller ikke noget i sig selv. Der skal stå, hvilken hændelse det gælder. Skrift 27 knytter derfor funktionskravet til en veldefineret kote, for eksempel opstuvning til terræn, og lægger vægt på, at det er den oplevede hændelse og ikke beregningen, der afgør, om kravet er overholdt. På et tag er hændelsen typisk, at renden løber over, eller at faskinen er fyldt.

Bygningsreglementet bruger et andet ord

Ordet gentagelsesperiode står ikke i bygningsreglementets vejledning om afløb. Der hedder det overbelastningshyppighed. Vejledningen skriver, at regnvandsinstallationer skal dimensioneres ved den dimensionsgivende regnintensitet og med den overbelastningshyppighed, der fastsættes af kommunalbestyrelsen. BR18 § 77 er et rent funktionskrav om, at afløb for regnvand udføres, så bortledning, nedsivning eller vandansamling ikke giver risiko for skader eller andre ulemper, og at tagvand holdes på egen grund. Tallene ligger hos kommunen og i DS 432, ikke i reglementet.

Omregningen fra år til liter sker via en regnrække. Bolig- og Planstyrelsens vejledning om haller og store tage skriver, at nødafløb bør dimensioneres for 10-årsregn efter DS 432, det vil sige 230 l/(s ha). Phønix Tag Materialer bruger samme intensitet til nedløbsrør på flade tage, men anbefaler 140 l/(s ha) til UV-afløb, fordi systemet ellers ikke bliver selvrensende, og lader så nødafløbene tage ekstremregnen. Der vælges altså bevidst en kort gentagelsesperiode i selve afløbet og en lang i sikkerhedsventilen.

Oveni ganges en klimafaktor. Skrift 30 anbefaler 1,2, 1,3 og 1,4 for gentagelsesperioder på henholdsvis 2, 10 og 100 år ved en planlægningshorisont på 100 år og angiver høje værdier på 1,45, 1,7 og 2,0. Skrift 32 gør det tydeligt, at faktoren afhænger af, hvor langt frem man regner, med år 2000 som udgangspunkt.

Faskiner er stedet, hvor kilderne er uenige

Spildevandskomiteens eget notat om dimensionering af LAR modsiger sig selv. I vejledningen til regnearket står, at gentagelsesperioden normalt ikke sættes under 5 år. Få sider senere står, at nye faskiner bør dimensioneres for mindst 10 år, fordi afløbssystemer med deres sikkerhedsfaktorer i praksis klarer hændelser med gentagelsesperioder på 30 til 100 år, og LAR-anlæg bør give samme sikring. Notatet skriver samtidig, at den udbredte praksis med 2 eller 5 år giver dårlig sikring mod oversvømmelse.

Kommunerne følger ikke anbefalingen ens. Greve Kommune beder om 5 år og en sikkerhedsfaktor på 1,24. Nyborg Kommune skelner efter, om faskinen har overløb, med T lig med 1 år ved overløb, T lig med 5 år uden overløb, når afstandskravene lige akkurat er overholdt, og T lig med 2 år ved stor afstand til skel. Skrift 27's minimumskrav på 10 år for fælleskloakerede og 5 år for separatkloakerede områder gælder det offentlige afløbssystem og kan ikke uden videre flyttes over på en husejers faskine.

Det skal du være opmærksom på

  • En gentagelsesperiode er ikke en garanti. En faskine dimensioneret for 10 år kan flyde over det første år, den ligger i jorden, uden at der er noget galt med beregningen.
  • Tal uden hændelse er tomme. Spørg altid, hvad der sker, når gentagelsesperioden overskrides. Løber vandet ud på græsplænen, eller står det i kælderskakten.
  • Klimafaktoren og gentagelsesperioden er to forskellige skruer. Samme T med og uden klimafaktor giver ikke samme rørdimension.
  • Det er kommunen, der fastsætter niveauet. Er der tvivl om, hvorvidt der skal regnes med 5 eller 10 år, skal svaret hentes hos kommunen, før faskinen bestilles.

Se også

  • regnintensitet. Den literværdi, gentagelsesperioden regnes om til.
  • regnrække. Kurven, der binder intensitet, varighed og gentagelsesperiode sammen.
  • klimafaktor. Tillægget, der ganges på, fordi regnen bliver kraftigere.
  • faskine. Anlægget, hvor uenigheden om 5 eller 10 år betyder mest i praksis.
  • nødafløb. Dimensioneres efter en 10-årsregn og fanger det, afløbet ikke tager.
  • skybrud. Den hændelse, lange gentagelsesperioder handler om.

Kilder