Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Tagafvanding

regnintensitet

Også kaldet dimensionsgivende regnintensitet

Regnintensitet er den mængde regn pr. tid, en tagflade antages at skulle aflede, og den er udgangspunktet for at bestemme antal og størrelse af tagbrønde, nedløb og render. Når projekterende siger dimensionsgivende regnintensitet, mener de den værdi, anlægget skal kunne klare uden at vandet stuver op. Intensiteten er ikke en naturkonstant, men et valg af statistik, og valget afhænger af, hvor slemt det er, hvis systemet svigter.

Enheden afslører, hvem der skriver

Kloak- og ingeniørsiden regner i liter pr. sekund pr. hektar, skrevet l/(s·ha). Tagbranchen og tagpapproducenterne regner ofte i liter pr. sekund pr. 1.000 m2, fordi tagfladen sjældent er en hektar stor. Det er den samme størrelse, bare med flyttet komma, så 13 l/s pr. 1.000 m2 svarer til 130 l/s pr. hektar. VMZINC skriver l/ha/s og forklarer størrelsesordenen med, at et kraftigt regnskyl ligger omkring 300 l/ha/s og et skybrud omkring 500 til 600 l/ha/s.

Kilderne er ikke enige om tallet

Her ligger ordbogens vigtigste oplysning. BMI's Icopal-håndbog skriver, at der for flade tage i Danmark bør regnes med 13 l/s pr. 1.000 m2. Phønix Tag Materialers PTM-anvisning om fugt, 7. udgave 2026, skriver derimod 230 l/s pr. hektar for de samme flade tage, altså næsten det dobbelte, og henviser til SBi-anvisning 255 og DS 432. VMZINC nævner 140 l/ha/s som dansk normalværdi ved valg af tagrende og nedløb. De tre tal står side om side i materiale, danske håndværkere bruger dagligt, og de er ikke omregninger af hinanden. Uenigheden handler formentlig om gentagelsesperioden bag tallet, for PTM kalder de 230 l/(s·ha) for en 10-årsregn efter DS 432 og anbefaler samtidig kun 140 l/s pr. hektar til UV-afløb, fordi et hævertsystem ellers får for lidt vand igennem til at rense sig selv. Men ingen af de tre kilder skriver forudsætningen tydeligt nok til, at en læser kan afgøre det selv. Vælg derfor ikke tal fra en produkthåndbog uden at kende gentagelsesperioden bag.

Hvem fastsætter kravet

Bygningsreglementet nævner ikke noget tal. BR18 § 70, stk. 2, kræver, at afløbsinstallationer dimensioneres som anvist i DS 432 Afløbsinstallationer, afsnit 6, eller på en måde, der sikrer tilsvarende bortledning. Vejledningen til kapitlet skriver, at regnvandsinstallationer skal dimensioneres ved den dimensionsgivende regnintensitet og med den overbelastningshyppighed, der fastsættes af kommunalbestyrelsen. Kravniveauet er altså lokalt og står i kommunens spildevandsplan. Grundlaget under det er Spildevandskomiteens skrifter. Skrift 27 fra 2005 sætter minimumsfunktionskravet som gentagelsesperiode for opstuvning til terræn, 10 år i fælleskloakerede og 5 år i separatkloakerede bolig- og erhvervsområder. Skrift 30 fra 2014 anbefaler standardklimafaktorer på 1,2, 1,3 og 1,4 ved gentagelsesperioder på henholdsvis 2, 10 og 100 år og høje klimafaktorer på 1,45, 1,70 og 2,0 til robusthedstest. Skrift 32 har siden afløst den regionale model fra Skrift 30 og bygger på regndata for perioden 1979 til 2019. PTM-anvisningen udtrykker det samme klimatillæg mere håndfast og skriver, at der ved bygninger med store skadekonsekvenser bør dimensioneres med 20 procent større regnintensitet.

Det skal du være opmærksom på

  • Regnintensitet er ikke ét tal. Den afhænger af regnens varighed, af den valgte gentagelsesperiode og af, hvor i landet bygningen ligger. Et tal uden disse tre oplysninger kan ikke kontrolleres, og det gælder også de tal, producenthåndbøgerne opgiver.
  • Det almindelige afløb dimensioneres for en regn, der statistisk kommer igen. Ekstremregnen klares af nødafløb, ikke af større nedløbsrør. PTM-anvisningen skriver, at nødafløb bør dimensioneres for 10-årsregnen efter DS 432, at vandet skal føres direkte til det fri og aldrig til kloak, og at vandstanden ved tagbrønden ikke bør overstige 120 mm.
  • Grønne tage og tagterrasser ændrer forudsætningen. Vandet strømmer langsommere til afløbet, så afløbskoefficienten falder, og PTM fraråder UV-afløb ved intensive og semiintensive grønne tage.

Se også

  • regnraekke. Den statistiske beskrivelse af regn, intensiteten hentes fra.
  • klimafaktor. Tillægget for, at regnen forventes kraftigere i fremtiden.
  • afloebskoefficient. Den del af regnvandet, der faktisk strømmer videre fra fladen.
  • afvandingsareal. Det areal, intensiteten ganges på i beregningen.
  • noedafloeb. Sikringen mod den regn, det almindelige system ikke er dimensioneret for.
  • uv-afloeb. Hævertsystem, der har brug for en lavere intensitet for at være selvrensende.

Kilder