Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Tagafvanding

udspyer

Også kaldet spyer, udspyr, udspyer i murkrone, vandspyer, spygat, gargoil, sladrehank

En udspyer er et vandret eller let nedadhældende afløb, der stikker ud gennem murkronen, tagkanten eller siden af en rende, så vandet falder frit ned i stedet for at løbe ned ad facaden. På flade tage bruges ordet i dag næsten altid om nødafløbet, altså den åbning der først træder i funktion, når tagbrønden er stoppet eller overbelastet. Vandet fra en udspyer skal ledes ud i det fri og aldrig ned i kloakken.

Samme ord om to forskellige ting

BYG-ERFA's ordbog definerer udspyer som et vandret eller skråt udstående afløb fra en tagrende og sidestiller ordet med vandspyer, spygat og gargoil. I den betydning er spyeren husets primære afvanding og erstatter nedløbsrøret. Karen Zahle beskriver i Den Store Danske vandspyeren som kendt fra antikken på store bygninger, ofte dekoreret eller camoufleret som en del af bygningens udsmykning, for eksempel dyrehoveder. Trap Danmarks artikel om Kronborg fremhæver vægtergangens tidligere afvanding med vandspyere, hvor ikke to på slottet er ens.

På det moderne flade tag betyder ordet noget andet, nemlig en reserve. Phønix Tag Materialer skriver i PTM-anvisning 4, Fugt, at der skal etableres overløb eller nødafløb ved indvendige afløb, og at nødafløbet kan være en udspyer ført direkte gennem murkronen. Anvisningen bruger både stavemåden udspyer og udspyr. Arkitekter og bevaringsfolk siger vandspyer, blikkenslagere og tagfolk siger udspyer eller spygat, og tilbudsportaler på nettet kalder den bygningens sladrehank.

Hvor højt og hvor tæt den skal sidde

PTM-anvisning 4 placerer overløbet cirka 50 mm over tagfladens laveste punkt, så det kun virker, når det almindelige afløb er stoppet, og under den normale inddækningshøjde på 150 mm. Nødafløbet skal sidde tæt på selve tagbrønden, og vandstanden ved brønden bør ikke overstige 120 mm, så et tag dimensioneret for sædvanlig snelast ikke overbelastes. Anvisningen dimensionerer nødafløb for 10-årsregn efter DS 432, altså 230 l/(s ha), og henviser i øvrigt til SBi-anvisning 273 og Bolig- og Planstyrelsens vejledning om haller og store tage. Kan vandet løbe videre til nabobrøndens opland, før vandstanden overstiger 50 til 60 mm, er det nok med ét nødafløb for hver anden tagbrønd, men det skal så kunne klare mængden fra to afløb. Ved indeliggende skotrender placeres nødafløbet normalt ved enden af kasserenden.

Selve tværsnittet er det springende punkt. PTM gør opmærksom på, at et vandret nødafløb med udspyer skal have et væsentligt større tværsnit end en nedsænket skål for at have samme kapacitet, fordi vandet skal presses vandret ud gennem muren.

De 50 millimeter bliver forvekslet

De 50 mm er en højde over tagfladen, ikke en rørdiameter, og her er kilderne uenige om, hvad et rør faktisk kan. Bunch Bygningsfysik skriver i 2024, at den praksis, der har udviklet sig med et 50 mm rør ud gennem facaden, ikke er et nødafløb, men en sladrehank, der kan advare, hvis vandstanden stiger. Samme rør kaldes altså nødafløb af den ene og alarm af den anden. Tilbudsportalen konstruktoeren.dk skriver, at DS 432 kræver mindst to tagbrønde på tagflader over cirka 200 m². Den regel kan ikke efterprøves uden at købe normen, og PTM-anvisningen opgiver i stedet maksimale afstande mellem tagnedløb, 14,4 m i skotrende med fald mindst 1:165 og 12,0 m ved kuvertfald 1:40.

Det skal du være opmærksom på

  • Vandet skal ud i det fri, men det skal blive på grunden. PTM skriver, at nødafløb aldrig må føres til kloak, mens BR18 § 77, stk. 2 kræver, at tagvand holdes på egen grund, og § 77, stk. 1 forbyder ulemper som gener for trafik. På bygninger i skel eller ud mod fortov trækker de to krav i hver sin retning, og placeringen skal aftales med kommunen.
  • Rørgennemføringen er et hul i facaden. PTM kræver, at der fuges mellem udspyer og facade, så regnvand ikke trænger ind i muren ved siden af røret.
  • BYG-ERFA gør i erfaringsblad (47) 111229 opmærksom på, at nogle overløbsløsninger kan stoppe til af blade eller is. En udspyer, der er frosset til om vinteren, er ikke et nødafløb.
  • Løber der vand ud af en udspyer, er den primære afvanding sat ud af spillet. Det er et driftssignal om, at tagbrønd eller nedløb skal renses.

Se også

  • nødafløb. Den funktion, en udspyer på et fladt tag udfylder.
  • overløb på tagbrønd. Den indvendige udgave, hvor overløbet sidder ved brønden i stedet for i muren.
  • tagbrønd. Det almindelige afløb, som udspyeren er reserve for.
  • murkrone. Den afdækkede murtop, udspyeren normalt føres igennem.
  • inddækningshøjde. De 150 mm, som vandstanden på taget skal holde sig under.
  • bladfang. Risten i tagbrønden, hvis tilstopning er den typiske årsag til, at udspyeren går i gang.

Kilder