Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Tagafvanding

skybrud

Skybrud er meteorologernes betegnelse for meget kraftig regn på meget kort tid. For et tag er det ikke den samlede vandmængde, der er problemet, men intensiteten, altså hvor mange liter der skal væk i sekundet. Når afvandingen ikke kan følge med, stuver vandet op på tagfladen, og det er dér skaderne opstår. Modtrækket er ikke større nedløbsrør, men nødafløb, der fører vandet direkte ud i det fri.

Tre definitioner, der ikke er ens

DMI varsler skybrud, når nedbøren overstiger 15 mm på 30 minutter lokalt inden for varslingsområdet, og varslet inddeles i tre kategorier fra 15 til 25 mm, 25 til 35 mm og over 35 mm på 30 minutter. Kraftig regn er noget andet hos DMI og varsles fra 24 mm på 6 timer.

Forsikringsbranchen bruger ikke nødvendigvis samme grænse. Bolius skriver, at forsikringsselskaberne regner med mindst 15 mm på højst 30 minutter, men at nogle selskaber i stedet arbejder med 30 til 50 mm på 24 timer eller 1 til 2 mm i minuttet. Teknologisk Instituts site om skybrudssikring af bygninger angiver dækning ved mere end 40 mm på 24 timer eller mere end 30 mm på en halv time. De tre kilder er altså ikke enige, og det betyder i praksis, at et vejr, DMI kalder skybrud, ikke automatisk er skybrud i policen. Spørg selskabet, ikke DMI, når skaden er sket.

Hvad der sker på tagfladen

På flade tage med murkrone eller indvendige afløb kan vandet ikke løbe nogen steder, når tagbrønden er stoppet af blade eller is, eller når afløbssystemet er overbelastet. Bolig- og Planstyrelsen beskriver i vejledningen om haller og store tage, at vandet søger mod de laveste punkter, at lasten kan blive betydelig, og at det kan give skadelige udbøjninger eller kollaps, også af korrekt udførte bygninger. Vejledningen viser en stålrammehal, hvor stoppede afløb uden nødafløb udløste kollaps af to rammer. Den anden skadetype er indtrængende vand, når det opstuvede vand stiger op over inddækningerne ved murkroner, ovenlys og gennemføringer.

Nødafløb og den dimensionerende regn

Phønix Tag Materialers PTM-anvisning om fugt anbefaler, at nedløbsrør på flade tage i Danmark normalt regnes for en regnintensitet på 230 l/s pr. hektar, og at der ved bygninger med store skadeskonsekvenser dimensioneres med 20 procent større intensitet, jf. DS 432. UV-afløb skal derimod tage udgangspunkt i 140 l/s pr. hektar, fordi systemet ellers ikke er selvrensende, og så skal ekstremregnen i stedet klares af nødafløb.

Nødafløb dimensioneres efter både PTM-anvisningen og Bolig- og Planstyrelsens vejledning for en 10-årsregn efter DS 432, altså 230 l/(s ha), og sådan at vandstanden ved tagbrønden ikke overstiger 120 mm. Overløbet placeres omkring 50 mm over det laveste punkt, så det kun virker, når afløbet svigter, og der bør være et nødafløb for hvert andet afløb på større tagflader. Vandet skal føres direkte til det fri og aldrig til kloak, og det må ikke udledes på et lavereliggende tag.

Reglen står ikke der, hvor de fleste leder

Ordet skybrud findes ikke i Bygningsreglementets afløbskapitel. BR18 § 71 kræver, at afløbsinstallationer udføres, så der ikke forekommer oversvømmelse, og § 77 kræver, at regnvand bortledes uden risiko for skader på bygningen, samt at tagvand holdes på egen grund. Selve dimensioneringen er henvist videre, idet § 70, stk. 2 og stk. 3 peger på DS 432. De konkrete tal for nødafløb står derfor i normen og i anvisningerne, ikke i reglementet. Bygningsreglementets egen vejledning om klimasikring handler om stormflod og byggeri i kystnære områder, ikke om regn på taget.

Det skal du være opmærksom på

  • Et nødafløb, der er ført til nedløbsrøret eller til kloakken, er ikke et nødafløb. BYG-ERFA og Bolig- og Planstyrelsen er enige om, at vandet skal ud i det fri, netop fordi opstuvning i nedløbet er en af de situationer, nødafløbet skal dække.
  • Kapaciteten er ikke rørets diameter alene. PTM-anvisningen påpeger, at bladfang kan øge kapaciteten væsentligt, at sideudløb gennem væg giver mindre kapacitet end lodret udløb, og at et vandret nødafløb med udspyer skal have et væsentligt større tværsnit end en hævet skål for at yde det samme.
  • Vedligehold indgår i forsikringens vurdering. PTM-anvisningen anbefaler eftersyn af tag og rensning af bladfang mindst to gange om året, og forsikringsselskaberne lægger vægt på, at afvandingen er normalt udført og vedligeholdt.

Se også

  • nødafløb. Den afvanding, der først træder i funktion, når tagbrønden er stoppet eller overbelastet.
  • udspyer. Nødafløbet ført direkte gennem murkronen og ud i det fri.
  • tagbrønd. Det almindelige indvendige afløb, som nødafløbet skal fungere uafhængigt af.
  • UV-afløb. Undertryksafvanding, som dimensioneres lavere og derfor kræver nødafløb til ekstremregn.
  • klimafaktor. Tillægget, der lægges på den dimensionerende regn af hensyn til fremtidens klima.
  • murkrone. Tagkanten, der holder vandet på fladen og gør opstuvning mulig.
  • bladfang. Den del, der oftest stopper til, og som udløser behovet for nødafløb.

Kilder