Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Tagafvanding

regnrække

Også kaldet statistisk regnrække, regional regnrække

En regnrække er en statistisk beskrivelse af, hvor kraftigt det regner et bestemt sted. Den binder tre ting sammen. Hvor længe regnen varer, hvor ofte den slags regn kommer igen, og hvor mange liter vand der falder pr. sekund. En regnrække er ikke en måleserie fra en regnmåler, men en model regnet ud på mange års målinger, og den er grundlaget bag de tal, en tagrende eller et tagafløb dimensioneres efter.

Regnserie og regnrække er ikke det samme

En regnserie er de faktiske målinger fra en regnmåler på en bestemt adresse i en bestemt periode. En regnrække er den statistiske bearbejdning, der oversætter mange sådanne serier til en model, man kan slå op i. Notatet bag Spildevandskomiteens LAR-regneark skriver netop, at regnearket bruger en statistisk regnrække som beregningsgrundlag og ikke en virkelig regnserie. Fordelen er, at man kan få et tal for en adresse, hvor der aldrig har stået en måler. Prisen er, at tallet er et skøn og ikke en observation.

Fra én landsregnrække til en regional model

Spildevandskomiteen under Ingeniørforeningen har udgivet skrifter om regn til afløbsdimensionering siden 1950'erne. Skrift 6 fra 1953 og Skrift 16 fra 1974 hed begge «Bestemmelse af regnrækker», og Skrift 16 rummede landsregnrækken, altså én række for hele Danmark, bygget på målinger fra Gentofte, Odense, Århus, Ålborg, Esbjerg og Vejle lagt i forlængelse af hinanden. Skrift 26 fra 1999 afløste den med en regional model, der giver forskellige tal forskellige steder. Modellen blev opdateret i Skrift 28 fra 2006 og Skrift 30 fra 2014, og Skrift 32 fra 2023 erstatter Skrift 30 med en model bygget på perioden 1979 til 2019. Beregningen sker i praksis i Spildevandskomiteens regnrækkeværktøj, et regneark, hvor sted, varighed og gentagelsesperiode tastes ind.

Hvor tagfolk møder regnrækken

De færreste, der monterer en tagrende, åbner et regnrækkeværktøj. Bygningsreglementets vejledning til kapitel 4 om afløb skriver, at regnvandsinstallationer skal dimensioneres ved den dimensionsgivende regnintensitet og med den overbelastningshyppighed, kommunalbestyrelsen fastsætter. Kommunens tal stammer fra regnrækken, men branchen regner efter faste værdier. Lindabs montagevejledning og VMZINC gengiver begge DS 432 med 140 liter pr. sekund pr. hektar, altså 0,014 liter pr. sekund pr. kvadratmeter, og Lindab tilføjer, at den intensitet i ti minutter overskrides omkring hvert andet år i Danmark. BMI's Icopal-håndbog regner med 13 liter pr. sekund pr. 1.000 kvadratmeter for flade tage, hvilket svarer til 130 pr. hektar. RHEINZINK regner slet ikke efter DS 432, men efter DS/EN 12056-3.

Klimafaktor oven i regnrækken

Regnrækken beskriver et historisk gennemsnit, ikke fremtiden, så der ganges en klimafaktor på. Skrift 30 anbefaler standardfaktorer på 1,2, 1,3 og 1,4 for gentagelsesperioder på henholdsvis 2, 10 og 100 år, og høje faktorer på 1,45, 1,70 og 2,0 til beredskabsplanlægning. Skrift 32 præciserer, at fremskrivningen regnes fra år 2000, midtpunktet af måleperioden, og ikke fra udgivelsesåret. Med den metode ligger en regnrække for en gentagelsesperiode på 10 år i 2023 syv procent over modellens eget tal.

Det skal du være opmærksom på

  • En regnrække gælder ét sted, én varighed og én gentagelsesperiode. Et tal, der er hentet fra en nabokommunes projekt eller fra en anden gentagelsesperiode, er ikke et konservativt skøn. Det er bare et forkert tal.
  • Kilderne er uenige om, hvilken intensitet et tag skal dimensioneres efter. DS 432 som gengivet af Lindab og VMZINC siger 140 liter pr. sekund pr. hektar, BMI regner med 130 for flade tage, og RHEINZINK bruger en europæisk standard i stedet. Reglementet peger på kommunalbestyrelsens tal, ikke på producentens tabel.
  • Regnrækken beskriver et velfungerende system. Den siger intet om, hvad der sker, når et tagafløb er stoppet af blade. Den situation håndteres af nødafløb og overløb, ikke af en større regnintensitet. Skrift 32 fandt desuden, at antallet af ekstremhændelser steg frem til 2012 og derefter faldt, så regnrækker er ikke et fast punkt, der kan citeres for evigt.

Se også

  • regnintensitet. Det tal, regnrækken udmøntes i, når renden skal dimensioneres.
  • gentagelsesperiode. Den ene af regnrækkens akser. Bestemmer sammen med varigheden intensiteten.
  • klimafaktor. Tillægget, der ganges på regnrækken, fordi den beskriver fortiden.
  • afvandingsareal. Det tagareal, intensiteten skal ganges med for at give en vandmængde.
  • noedafloeb. Den sikring, der tager over, når regnen eller et stoppet afløb overhaler dimensioneringen.
  • lar. Lokal afledning af regnvand, hvor regnrækken bruges til at dimensionere faskiner og bassiner.

Kilder