Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Tagafvanding

separatkloakeret område

Også kaldet separatkloakering

Et separatkloakeret område er et kloakopland, hvor spildevand og regnvand løber i hver sin ledning. Tagvandet fra nedløbsrørene ender i regnvandsledningen og derfra som regel i et bassin og videre ud i et vandløb, en sø eller havet. Kun husspildevandet fra køkken, bad og toilet føres til renseanlægget. Ejendommen har derfor to stik ved skel og skal have to adskilte systemer inde på grunden.

To stik ved skel, og et system til hvert

Arbejdsdelingen er ens hos de forsyninger, ordbogen har set på. Forsyningen lægger de to nye ledninger i vejen og fører to stik frem til grundgrænsen. Grundejeren betaler for at adskille regnvand og spildevand inde på egen grund, og arbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester, som melder færdigt arbejde ind til kommunen. Randers Kommune beskriver det sådan, og Kloaksektionen under Dansk Byggeri beskriver den samme arbejdsdeling.

I BBR ses forholdet på afløbskoden. Koderne 5 til 8 er separatkloakeret, hvor 5 dækker spildevand plus tag og overfladevand, 6 dækker delvis afledning af tagvandet, og 8 bruges, når bygningen kun har tagvand i en regnvandsledning. Vær opmærksom på, at BBR beskriver grunden og ikke gaden. Er der separeret inde på grunden, men fælleskloak i vejen, skal ejendommen alligevel registreres som separatkloakeret.

Tagvandet bliver ikke renset, og det rammer tagmaterialet

Den vigtigste forskel for et tag er, at regnvandet ikke passerer et renseanlæg. Det, der skylles af tagfladen, render ud i recipienten. Derfor stiller flere kommuner krav til, hvad taget må være lavet af. Københavns Kommune skriver, at tagvand ikke må ledes urenset til recipient, hvis taget består af zink eller kobber, eller har mange zinkinddækninger, zinkkviste eller tagrender af zink eller kobber. Brøndby Kommune går videre og forbyder tagrender og tagmaterialer af zink, kobber og tombak ved tilslutning til kloakken, medmindre grundejeren selv renser vandet ned under 100 µg/l for zink og 3,8 µg/l for kobber.

Kravene er ikke ens fra kommune til kommune, og de er heller ikke ens for udledning og nedsivning. Naturstyrelsens anbefalinger fra 2012, udarbejdet af Aalborg Universitet og Orbicon, fraråder tilladelse til nedsivning fra kobber, zink og blytage, men tilføjer i samme punkt, at hvis alternativet er separat regnvandskloak, kan rensning ved nedsivning gennem jord faktisk være den miljømæssigt bedre løsning. Samme rapport anbefaler, at en nedsivningstilladelse følges af en opfordring til med tiden at skifte tagrender og nedløbsrør til plast, og til at undlade pesticider og midler mod mos og alger på taget.

Fejlkoblinger er den typiske fejl

En fejlkobling er spildevand tilsluttet regnvandsledningen eller omvendt. Den første sender urenset kloakvand direkte i vandmiljøet. Chefkonsulent Mikael Mortensen fra Kloaksektionen peger på ufuldstændig separering som hovedårsagen, typisk et dræn eller et tagnedløb på bagsiden af huset, som bliver glemt, fordi der ikke findes retvisende tegninger over ledningerne på matriklen. Han anbefaler, at grundejeren forlanger en signeret tegning og en afsluttende tv-inspektion som dokumentation.

Det skal du være opmærksom på

  • Afkobling af tagvandet giver ikke nødvendigvis penge tilbage her. Betalingslovens § 4 a siger, at forsyningen kan tilbagebetale højst 40 procent af tilslutningsbidraget ved udtræden for tag og overfladevand, og kan er ikke skal. Lyngby-Taarbæk Kommune skriver, at ejendomme i et kloakopland med separatsystem som udgangspunkt ikke kan få bidraget tilbage. VandCenter Syd knytter ordningen til fælleskloak. HOFOR nævner slet ikke kloaktypen i sine betingelser. Spørg forsyningen, før du regner med beløbet.
  • Kravene til zink og kobber gælder også tagrender, nedløb og inddækninger, ikke kun selve tagfladen. Et betontag med zinkrender kan altså være omfattet.
  • Vil du helt af med tilslutningen, skal du både have tilladelse til den alternative håndtering og tilladelse til delvis udtræden. Lyngby-Taarbæk tilføjer, at der ved fuld afkobling ikke må være overløb fra faskine eller regnbed tilbage til kloakken.

Se også

  • fælleskloakeret område. Modstykket, hvor tagvand og spildevand løber i samme ledning.
  • nedsivningstilladelse. Den tilladelse, der skal til, før tagvandet må sive ned på grunden.
  • faskine. Den løsning, tagvandet oftest ledes til, når det holdes på egen grund.
  • LAR. Samlebetegnelsen for lokal håndtering af regnvand, som kommunerne bruger i planerne.
  • autoriseret kloakmester. Skal udføre separeringen og dokumentere den over for kommunen.
  • sandfang. Bundfældningen, som tagvandet passerer, før det ledes videre.

Kilder