Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Tagafvanding

plasttagrende

Også kaldet PVC-tagrende

En plasttagrende er en tagrende fremstillet af hård, blyfri PVC. Den klikkes fast i rendejernene uden værktøj og samles i længden med tagrendelim i stedet for at blive loddet som zink eller samlet mekanisk som stål. Fordi PVC bevæger sig mere ved temperaturskift end metal, sætter producenten en kortere maksimumlængde for sammenhængende plastrender end for render i andre materialer.

Materialet er hård PVC, og delene limes sammen

Plastmo skriver om sin plastrende, at den er lavet af 100 pct. genanvendelig, blyfri hård PVC, altså polyvinylklorid, uden ftalater eller tungmetaller, og at materialet kan genanvendes op til ti gange. Renden fås i fem farver, sort, hvid, grå, grafit og brun. Selve rendelængderne klikkes fast i rendejernene, mens samlingerne i længden limes med Plastmo Tagrendelim. Tudstykker med gummipakning skal ikke limes oveni, skriver Plastmo, fordi pakningen selv skal holde tæt. Limen kan ifølge producentens egen monterings-FAQ bruges i fugtigt vejr og i let frost ned til minus 5 grader, men bør opbevares et lunt sted før brug, når den er kold. Plastmos vejledning til udskiftning af render fremhæver, at nye plastrender monteres med bagkanten først og klikkes fast i de gamle rendejern, uden at der skal skæres, bukkes eller loddes nyt beslag til. Bolius angiver plastrender i str. 10, 11 og 12 med bredder på henholdsvis 102, 120 og 144 mm, en inddeling der går igen på tværs af de fleste plastsystemer på markedet.

Ekspansion sætter grænsen for, hvor lang renden må være

Plastmo sætter en grænse for, hvor lang en sammenhængende rende må være, før der skal et ekspansionsstykke ind, og grænsen er lavere for plast end for de øvrige materialer i samme sortiment. Den er 18 meter for plast, mod 36 meter for zink og kobber og 72 meter for stål og aluzink. Mangler ekspansionsstykket på en lang strækning, er det limningen eller samlingen, der giver efter, når renden trækker sig sammen om vinteren og udvider sig om sommeren.

Hvem vælger plast, og hvem fravælger den

Byggemarkederne og Plastmo selv fremhæver plastrenden som det lette og billige valg med lav vægt, en enkel klikmontering, der ikke kræver blikkenslagerens lodning eller tømrerens tilpasning af beslag, og, ifølge producentens egen miljøvaredeklaration, et CO2-aftryk på under en fjerdedel af en tilsvarende stålrendes. Det er producentens eget tal, ikke en uafhængig opgørelse. Bevaringsfaget peger modsat. Søren Vadstrups håndbog om bevaringsværdige bygninger anbefaler kommunerne, at nye render på bevaringsværdige huse udføres i zink og ikke i plast, stål eller aluminium. Plast slipper til gengæld for det problem, metalrender har: den reagerer ikke elektrolytisk med kobber eller jern, så den tæringsrisiko, der findes mellem for eksempel kobbertag og zinkrende, er ikke relevant for plast.

Det skal du være opmærksom på

  • Plast bliver sprødt i hård frost. Bolius nævner fyrværkeri som en typisk kilde til revner i plastrender om vinteren, hvor materialet er mest udsat.
  • Levetiden er ikke dokumenteret. Plastmo giver 35 års garanti mod utætheder som følge af fabrikations- og materialefejl, hvilket ikke er det samme som en forventet levetid, og ingen af de hentede kilder sætter tal på, hvor længe en plastrende faktisk holder.
  • Glem ikke ekspansionsstykket. Fordi grænsen på 18 meter er lavere end for zink og stål, er det især på plastrender, en manglende ekspansionsmulighed kan mærkes som utætte samlinger efter få år.

Se også

  • tagrende. Overbegrebet med de fælles regler om ophæng, fald og afvanding.
  • tagrendelim. Limen, plastrendens samlinger holdes sammen med.
  • rendejern. Beslaget, renden klikkes fast i.
  • zinktagrende. Materialealternativet, hvor samlingerne loddes i stedet for at limes.
  • ekspansionsstykke. Delen, der giver plastrenden plads til at bevæge sig efter 18 meter.
  • tudstykke. Overgangen til nedløbet, som hos plast kan have en gummipakning, der ikke skal limes.

Kilder