Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag

ir

Også kaldet irgrøn, kobberir

Ir er det grønne overfladelag, der langsomt dannes på kobber, som ligger frit i vejret. Det ses på kobbertage, spir, grater, render og nedløb, og det er metallets egen reaktion med luftens fugt og med de svovl- og saltforbindelser, der findes i luften. Laget hænger fast på kobberet og bremser den videre tæring, i modsætning til rust på jern, der skaller af. Fagsproget kalder det samme lag patina.

Hvad det grønne lag består af

Der er enighed om farven, men ikke helt om kemien. Den Store Danske skriver, at ir er et brunligt dæklag, der efterhånden antager grønne farver, og at det består af hydroxylholdige kobbercarbonater og kobbersulfater, beslægtet med mineralerne malakit, azurit og brochantit. Materialekonsulent Torben Jensen fra Force Technology, der tidligere har rådgivet Slots- og Kulturstyrelsen, siger til Ingeniøren, at hovedbestanddelen er basisk kobbersulfat, og at der ved kysten kommer basisk kobberklorid til. Forskellen betyder noget i praksis, fordi sulfatet dannes af luftens svovldioxid. Falder svovlindholdet i luften, går processen langsommere.

Ir skal ikke forveksles med spanskgrønt, som er basisk kobberacetat og et giftigt malerpigment, der dannes, når eddikesyre virker på kobber. Farven ligner, men stoffet på taget er et andet. Den forveksling er værd at kende, fordi forestillingen om, at «ir er giftigt», stammer fra kobbergryder og pigmenter og ikke fra tagfladen.

Hvornår kobberet bliver grønt

Her modsiger kilderne hinanden åbenlyst, og forskellen er stor nok til at have betydning for en bygherre, der forventer et grønt tag. Slots- og Kulturstyrelsen skriver blot, at irren dannes «efter en årrække». Bolius sætter det til 15 til 30 år. Blikkenslagerfaget regner længere, og virksomheden Toft Kobber angiver 40 til 50 år i Danmark. Force Technology giver en forklaring på spredningen. Omkring 1960 dannedes den grønne patina på 7 til 10 år, fordi luften var svovlholdig, mens svovldioxidindholdet siden cirka 1980 er faldet fra omkring 80 mikrogram pr. kubikmeter til under 5 som følge af røggasrensning. Derfor kan det i dag tage over 50 år, og på nye kobbertage kan man ikke længere regne med den tidshorisont, de gamle kirketage er blevet grønne på. Det er også baggrunden for, at der findes kobberplader, som er forpatineret på fabrikken, eller hvor patinaen fremkaldes kemisk på stedet.

Beskytter irren, og kan den forsvinde igen

Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at kobberets iltlag, den grønne ir, beskytter overfladen mod tæring, blandt andet fordi irren ligger under kobber i spændingsrækken. Hæftet uddyber ikke den begrundelse, og den er ikke den samme forklaring som Force Technologys, der taler om et lag af korrosionsprodukter. Selve iagttagelsen, at laget beskytter, er der derimod bred enighed om, og Den Store Danske og Bolius siger det samme.

Samme hæfte skriver, at den sure nedbør i større byer kan føre irren bort, så man må forvente en kortere holdbarhed. Den advarsel skal læses sammen med, at svovlindholdet i luften er faldet kraftigt siden hæftets forudsætninger. Hæftet gør selv den pointe om zink, hvor det noterer, at luften ikke længere indeholder så meget syre. Den samme udvikling, der i dag gør patineringen langsommere, gør altså også nedbrydningen langsommere.

Det skal du være opmærksom på

  • Ir skal ikke fjernes. Skuring, afsyring og højtryksrensning tager det beskyttende lag af og blotter rent kobber, der skal starte forfra. Det gælder også, når kun en del af fladen er blevet grøn, og resultatet ser plettet ud.
  • Regnvand fra kobber fører kobber med sig. Bolius har beskrevet, at flere kommuner, heriblandt København, Aalborg, Greve og Morsø, ikke tillader faskiner og nedsivning, når der er kobber eller zink på taget, mens producentsiden kalder grundlaget forældet. Spørg kommunen, før du planlægger nedsivning under et kobbertag.
  • Vandet fra en irrende flade misfarver det, det løber hen over. Grønne striber på puds, murværk og natursten under kobberinddækninger er ikke en fejl ved arbejdet, men en følge af materialevalget, og de bør regnes med, før kobber sættes op over en synlig facade.

Se også

  • kobber. Metallet, irren dannes på, med regler for plade, hafter og hældning.
  • patina. Det tekniske ord for det samme fænomen, som også bruges om zink og bly.
  • forpatineret zink. Den tilsvarende fabriksbehandling på det andet almindelige tagmetal.
  • galvanisk tæring. Årsagen til, at kobbervand ikke må løbe ned i zink og jern.
  • højtryksrensning af tag. Metoden, der tager patinaen med, når den bruges på metal.
  • nedsivningstilladelse. Den tilladelse, kommunen kan afslå, når taget er af kobber.

Kilder