Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Tagafvanding

sikkerhedsfaktor

Også kaldet sikkerhedstillæg

En sikkerhedsfaktor er det tal, man ganger på den regn eller den vandmængde, et anlæg dimensioneres efter, så anlægget også kan klare mere end det forventede. Faktoren er sammensat af flere led, typisk et for fremtidens kraftigere regn, et for at grunden med tiden bliver mere befæstet, og et for usikkerheden i selve beregningen. Begrebet hører hjemme i dimensioneringen af faskiner, bassiner og ledninger, ikke i selve tagrenden.

Hvad faktoren består af

Spildevandskomiteen under Ingeniørforeningen indførte begrebet i Skrift 27 fra 2005, hvor det hedder sikkerhedstillæg. Tanken var, at den gamle håndregning indeholdt en ubevidst sikkerhed, som forsvandt, da computermodellerne gjorde beregningerne mere virkelighedsnære. Derfor skal sikkerheden nu lægges ind bevidst og synligt. I Spildevandskomiteens senere arbejde defineres faktoren som anlæggets forventede kapacitet delt med den forventede belastning.

I praksis ganges leddene sammen. Spildevandskomiteens notat om dimensionering af LAR-anlæg regner med klimafaktor, modelusikkerhed og øget befæstelsesgrad, og notatet sætter selv de to sidste til 1,0, fordi den resterende usikkerhed håndteres ved at vælge en lav værdi for jordens hydrauliske ledningsevne. Med en klimafaktor på 1,1 bliver den samlede sikkerhedsfaktor derfor 1,1 i notatets eget eksempel, en faskine til et tag på 250 kvadratmeter i Odense.

Uenighed om både tallet og om selve ordet

Assens Kommunes retningslinjer for dimensionering af ledninger regner med klimafaktorer på 1,2, 1,3 og 1,4 for gentagelsesperioder på 2, 10 og 100 år efter Skrift 29 og 30, en fortætningsfaktor på 1,1 til 1,15, som dog sættes til 1,0 i midtbyen, og en modelusikkerhed på 1,2 for ukalibrerede modeller, 1,05 for kalibrerede og 1,0 for statusberegninger. Ganges de sammen, ligger tillægget markant over LAR-notatets 1,1. De to sæt tal gælder ikke samme opgave, for det ene er en kommunes hovedledninger og det andet en villafaskine, men husejeren møder ordet begge steder.

Skrift 27 advarer selv mod at gøre tallene almene. Skriftet gennemregner et eksempel, hvor sikkerhedsfaktoren på vandføringen bliver 1,22 til 1,24 ved 84 procents konfidensniveau og 1,33 til 1,40 ved 97,5 procent, og understreger derefter, at resultaterne ikke kan generaliseres til andre oplande, og at tallene kun dækker den statistiske usikkerhed. Spørg derfor kommunen eller forsyningen, hvilken faktor de forventer, i stedet for at hente et tal fra en nabokommunes vejledning.

En arbejdsgruppe under Spildevandskomiteens regnudvalg fremlagde i 2023 et usikkerhedsprojekt, der anbefaler nye termer. Det, Skrift 27 kaldte sikkerhedsfaktoren, hedder nu sikkerhedsfaktor på afstrømningen og dækker alene usikkerhederne. Fremskrivninger af klima og byfortætning kaldes scenariefremskrivninger og holdes adskilt, fordi de beskriver en forventet udvikling og ikke en usikkerhed. Det samlede tal, der ganges på regnen, hedder den operationelle faktor. Anbefalingerne i Skrift 27 er ikke ændret, kun sproget. Får du udleveret en sikkerhedsfaktor, er det derfor værd at få at vide, om klima og fortætning allerede ligger i tallet, eller om de skal ganges på bagefter.

På selve tagfladen optræder tallet ikke

Efter BR18 § 70, stk. 2, skal afløbsinstallationer dimensioneres som anvist i DS 432, afsnit 6, eller på en måde, der på tilsvarende vis sikrer en tilfredsstillende bortledning, og § 77, stk. 2, kræver, at tagvand holdes på egen grund. Hverken paragrafferne eller blikkenslagerfagets tagafvandingsvejledning bruger ordet sikkerhedsfaktor. Sikkerheden ligger her i konstruktionen frem for i et tal. Samme vejledning skriver, at der ved indvendige tagrender af sikkerhedsgrunde skal være to nedløbsrør, som hver især kan tage hele vandmængden, hvis det andet stopper til, og at den udbredte vane med at give en indvendig rende dobbelt tværsnit er uden målbar virkning. Det er nedløbenes og nødafløbets kapacitet, der afgør sagen, ikke rendens.

Det skal du være opmærksom på

  • Pas på dobbelttælling. Nogle vejledninger opgiver klimafaktor og sikkerhedsfaktor hver for sig, andre lægger klimafaktoren ind i sikkerhedsfaktoren. Ganges begge på, bliver anlægget dyrere uden at være mere sikkert.
  • En sikkerhedsfaktor er ikke en garanti mod oversvømmelse. Den flytter kun grænsen for, hvor kraftig en regn anlægget klarer, og den valgte gentagelsesperiode siger direkte, hvor ofte anlægget statistisk løber over.
  • Ordet bruges også helt anderledes andre steder på byggepladsen. Arbejdstilsynets meddelelse om anhugningsgrej bruger sikkerhedsfaktor om brudstyrken delt med den største tilladelige belastning og angiver 5 for stropper af ståltov, 7 for fiberstropper og 4 for lænkekæder. Meddelelsen er registreret som historisk i Retsinformation og ændret ved en skrivelse fra december 2025, så tallene bør holdes op mod Arbejdstilsynets nuværende materiale, før de bruges på en byggeplads. I den bærende konstruktion bruges ordet derimod ikke længere som ét tal, for BR18 § 344 henviser til DS/EN 1990 og Eurocodes, der regner med partialkoefficienter på hver enkelt last og materiale.

Se også

  • klimafaktor. Det led i sikkerhedsfaktoren, der dækker fremtidens kraftigere regn.
  • befaestelsesgrad. Grundlaget for fortætningsleddet, altså hvor meget af grunden der er tag og belægning.
  • gentagelsesperiode. Fastlægger hvor sjælden en regn anlægget skal klare, før tillægget lægges på.
  • regnintensitet. Det tal, faktoren i praksis ganges på.
  • faskine. Det anlæg, hvor husejeren oftest møder en sikkerhedsfaktor på papiret.
  • noedafloeb. Sikringen mod den regn, der alligevel overstiger det dimensionerede.

Kilder