Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag

aluminium

Også kaldet aluminiumsplade, alutag

Aluminium er et let, blødt og uædelt metal, som alligevel klarer sig godt i det fri, fordi overfladen straks danner en tynd og gennemsigtig oxidhinde. Skrabes hinden væk, dannes den igen med det samme. På tage optræder aluminium både som falsede baner, som profilerede plader på haller og landbrugsbygninger og som beslag, inddækninger, lægter og tagrender. Det er væsentligt lettere end zink og kobber, og det kan ikke blødloddes, men skal svejses eller hårdloddes.

Et nyt metal på danske tage

Aluminium hører ikke til den danske tagtradition. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om metaltage beskriver, at man brugte bølgeformede jernplader på lette bygninger som lagerhaller og perronhaller i sidste del af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, og at det først er i moderne tid, at aluminiumsplader er blevet meget anvendt på haller og på industri- og landbrugsbygninger. På bevaringsværdige og fredede huse er metallet derfor sjældent det oplagte valg, mens det på nyere byggeri er udbredt.

I dag møder man aluminium i tre forskellige roller. Som falset tagdækning i bånd, som profilplade i sinus- eller trapezform, hvor Alumeco angiver tykkelser fra 0,50 til 1,0 mm og profilhøjder fra 18 til 50 mm, og som beslag. Den sidste gruppe er den største og den mest oversete: alu-kapsler over sternbrættet, murklemskinner over inddækninger, vindskedeprofiler, lægter til skiferkroge, tagrender og skinner til solceller. Mange tage uden en eneste aluminiumstagplade indeholder alligevel adskillige kilo aluminium.

Falset aluminium følger metaltagets regler

Tag- og facadehåndbogen fra TEKNIQ sætter mindst 5 graders taghældning ved bånddækning i aluminium og mindst 10 grader, hvor der forekommer tværfalse, altså det samme som for zink. Ved båndbredder over 600 mm angives 0,70 mm som pladetykkelse, og den maksimale længde af en ubrudt bane regnet fra fastzonens midte er 15 m mod zinks 16 m.

Metallet arbejder mere end zink. Udvidelseskoefficienten er 0,024 mm pr. meter pr. grad mod zinks 0,022, og der regnes normalt med et temperaturspænd på 100 grader. Til gengæld vejer det næsten ingenting. Håndbogens tabel sætter aluminium til 1,98 kg pr. m² ved 0,7 mm mod 5,04 kg for zink nr. 12 og 6,25 kg for 0,7 mm kobber. Der skal bruges en bestemt kvalitet, for som håndbogen skriver, skal det være falsbar aluminium, i tabellen angivet som AlMn1Mg0,5 efter EN 573 og EN 1396 i falsekvalitet H41.

Underlaget behandles som ved andre metaltage. Uhøvlet fyr og gran uden trykimprægnering med 5 til 10 mm mellemrum, og et struktureret skillelag på krydsfiner og storformatplader. Kontakt med fugtig beton skal undgås, fordi beton er stærkt alkalisk, og netop alkali angriber aluminium.

Aluminium ligger nederst i spændingsrækken

Slots- og Kulturstyrelsen opstiller spændingsrækken fra oven som kobber, bly, tin, jern, zink og aluminium. Aluminium står altså nederst og tæres derfor før alle de andre, hvis to metaller står sammen i fugt. TEKNIQs tabel over metalkombinationer siger det samme kort: aluminium må kombineres med bly, zink, rustfrit stål og varmforzinket stål, men ikke med kobber. Et kobbertag, en kobberinddækning eller en kobberhætte på skorstenen, der drypper ned på aluminium, er derfor en fejl, uanset hvor pænt det ser ud.

Det skal du være opmærksom på

  • Tag- og facadehåndbogen modsiger sig selv om kondens. I materialeafsnittet står der, at ulakeret aluminium blot omdannes til aluminiumoxidhydroxid, og at «fare pga. kondensvand eksisterer derfor ikke». Få sider senere står der, at hvis metalundersiden udsættes for fugtighed og kondens, må der regnes med betydelig korrosion. Den første formulering læser som producenttekst om en bestemt lakeret plade. Byg på den anden.
  • Levetiden kan ikke bruges som løfte. Bolius opgiver et bredt spænd for, hvor længe aluminiumstage holder, men skriver i samme artikel, at man bør kontakte producenterne, fordi beliggenhed og produktudvikling har indflydelse på holdbarheden. Spændet er så bredt, at det ikke kan bruges til at vurdere en konkret plade, og der findes ikke et tal, der gælder for aluminium som materiale.
  • Aluzink er ikke aluminium. Lindab bruger aluzink om en belægning af aluminium og zink på stålplader. Et aluzinktag og en aluzinktagrende er altså stål med et tyndt overtræk, ikke aluminium hele vejen igennem, og de to ting hverken vejer, tærer eller koster det samme.

Se også

  • aluzink. Belægningen af aluminium og zink på stålplader, som ofte forveksles med aluminium.
  • profilplade. Fællesbetegnelsen for de formpressede plader, aluminium også fås i.
  • galvanisk tæring. Mekanismen bag, at kobber ødelægger aluminium.
  • stående dobbeltfals. Den samlingsmetode, falsede aluminiumstage udføres med.
  • zink. Det tungere tagmetal, aluminium oftest sammenlignes med.
  • pandeplade. Den profilerede plade på udhuse og udlænger, som i dag også fås i aluminium.

Kilder