Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag

aluzink

Aluzink er den danske betegnelse for en overfladebelægning af aluminium og zink, som lægges på stålplade direkte i stålværket, før pladen valses, profileres eller formes til tagplader, tagrender og andre bygningsdele. Belægningen har betegnelsen AZ efter DS/EN 10346, standarden for kontinuerligt varmforzinkede fladstålsprodukter, og optræder på tekniske datablade som en talkode, for eksempel AZ150 eller AZ185, hvor tallet er belægningens vægt i gram pr. kvadratmeter. Aluzink er ikke det samme som almindelig varmforzinkning, hvor belægningen er ren zink.

Sammensætningen og hvordan den beskytter

Lindabs tekniske dokumentation for Rainline-ståltagrenden angiver, at Aluzink+ indeholder 55 pct. aluminium, 43,3 pct. zink og 1,6 pct. kisel, lagt på med 150 g pr. m2 dobbeltsidet. Metal Industriens beskrivelse af forskellen mellem zink og aluzink oplyser stort set samme fordeling, 55 pct. aluminium, 43,4 pct. zink og 1,6 pct. kisel, så kilderne er ikke helt enige om det andet decimal på zinktallet. Aluminiumsdelen danner en tæt, passiv oxidfilm, der lægger sig som en fysisk barriere oven på stålet, mens zinkdelen fortsat virker som en offeranode: rammes belægningen af en ridse eller en klippekant, korroderer zinken først og beskytter stålet, ligesom i en almindelig varmforzinkning. Triplan, der leverer stålprofiler, beskriver samme mekanisme og skriver, at AZ 185 og zink-magnesium-belægningen ZM 310 begge har en selvhelende effekt, fordi frie kanter i en vis grad beskyttes af det galvaniske element, der dannes, når pladen udsættes for fugt. DS Stålprofils produktkatalog tilføjer, at deres Aluzink AZ 185+ desuden er forseglet med en klar lak oven på belægningen, dels for et bedre optisk indtryk af pladen, dels for at beskytte overfladen under montagen.

Hvor det bruges, og hvad tallet i navnet betyder

Aluzink sælges som stålkerne under betegnelser som DX51D+AZ185 eller S220GD+AZ185, hvor bogstaverne foran plustegnet angiver stålkvaliteten og tallet efter AZ er belægningsvægten. Jørgensen & Utoft skriver, at AZ185, altså 185 g pr. m2, er den mest almindelige belægning i Nordeuropa, mens tyndere belægninger som AZ100 og AZ150 oftere ses i det sydlige Europa. På tage findes aluzink både som selvstændig overflade og som underlag for en organisk topcoat, jævnfør staaltag og profilplade. DS Stålprofil sælger Aluzink AZ 185+ som en af flere overfladebehandlinger til tagplader, se tagstensprofil, og bruger samme belægning på deres hatteprofil, der lægges som underlag for beklædning. Lindab tilbyder Aluzink+ som alternativ til den almindelige zinkgalvaniserede overflade på ståltagrenden Rainline, se staaltagrende og aluzinktagrende, og på klik-rendejern af tyndpladestål, se rendejern.

Snittet skal holdes koldt

Belægningen skades af varme, uanset om den er ren zink eller aluzink. Profilmetal skriver om belagte stålplader generelt, at en vinkelsliber giver for voldsom opvarmning i snittet, og at gnisterne brænder ned i pladens overfladebelægning, hvilket kan give rust begge steder. Selskabet anbefaler i stedet pladenipler, pladeskærer, stiksav, el-pladesaks, pladestanser eller hånd-pladesaks, eller en rundsav med nedsat hastighed på højst 2400 omdrejninger i minuttet. Til aluzinktagrender specifikt anbefaler Profilmetal en nedstryger. Princippet er det samme, som gælder for den zinkgalvaniserede ståltagrende, se staaltagrende, men rådet om nedstryger gælder aluzink-produktet.

Det skal du være opmærksom på

  • Et tal ved siden af AZ dækker to forskellige skalaer, og det er let at forveksle dem. DS Stålprofils produktkatalog angiver Aluzink AZ 185+ til RC4 efter EN 10169-2, en klassificering af selve overfladebehandlingens modstandsdygtighed. Samme katalog angiver et andet produkt, hatteprofilet med 1,00 mm aluzink AZ 185, til C4 uden angivet standard. C-klasserne C1 til C5 hører normalt til DS/EN ISO 12944-2 og beskriver, hvor korrosivt et miljø er, ikke hvor godt et produkt tåler det, jævnfør varmforzinkning. Et RC-tal og et C-tal, der begge er «4», er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for det samme, og det bør stå klart i tilbuddet, hvilken skala der er brugt.
  • Aluzink tåler ikke direkte kontakt med alkaliske materialer. Triplan skriver, at AZ 185 ikke kan benyttes direkte mod alkaliske plader, hvilket i praksis betyder, at frisk beton og mørtel skal holdes fra belægningen, ligesom zink ikke tåler frisk mørtel.
  • Levetiden er ikke dokumenteret i de hentede kilder. DS Stålprofils katalog fra august 2026 oplyser 20 års garanti mod gennemtæring på Aluzink AZ 185+, mens samme leverandørs montagevejledning fra oktober 2013 oplyste 15 år på samme belægning, se staaltag. En garanti er noget andet end en forventet levetid, og en blogartikel fra Metal Industrien, der angiver 30 til 60 år eller mere for aluzink og 50 til 100 år eller mere for zink, oplyser ikke nogen kilde for tallene.

Se også

  • staaltag. Overbegrebet for tag af stålplade, hvor aluzink er en af flere mulige overfladebelægninger.
  • staaltagrende. Ståltagrenden, hvor Aluzink+ er alternativet til den almindelige zinkgalvaniserede overflade.
  • aluzinktagrende. Tagrendeproduktet med aluzinkbelægning specifikt.
  • varmforzinkning. Den rene zinkbelægning, aluzink adskiller sig fra ved at indeholde aluminium og kisel.
  • zink. Metallet, der indgår i aluzinklegeringen, og som selvstændig tagdækning er noget andet.
  • tagstensprofil. En af de stålpladeprofiler, der leveres med Aluzink AZ 185+.
  • rendejern. Beslaget, der hos Lindab også fås i tyndpladestål med samme overfladebelægning som Rainline-renden.

Kilder