Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag Tagskader

mørtelkorrosion

Mørtelkorrosion er tæring af zink, som har været i kontakt med frisk mørtel, beton eller cement, mens materialet stadig var fugtigt. Mørtel er stærkt basisk, og i det miljø opløses zinkoverfladen i stedet for at danne den patina, der ellers beskytter den. Skaden hører til byggefasen og de første uger efter, og den rammer typisk inddækninger, løskanter, skotrender og tagrender, der sidder tæt på murerarbejdet.

Det er kombinationen af mørtel og fugt, der gør skaden

RHEINZINKs falseteknikhåndbog nævner mørtelkorrosion som en af fire navngivne skadetyper på zink ved siden af bitumenkorrosion, kontaktkorrosion og bagsidekorrosion, og rådet er kort. Undgå kontakt med frisk mørtel med høj basisk pH-værdi, og brug beskyttelsesmaling eller skillelag. Samme håndbog skriver et andet sted, at mineralske materialer som kalk, cement, mørtel og gips virker korrosivt på metaller i forbindelse med fugt, og at pudsarbejder derfor skal udføres før zinken monteres. VMZINC sætter tal på. Beton, mørtel og cement kan sammen med vand få en pH-værdi på 10 til 12 og være stærkt ætsende, og zinken kan blive nedbrudt. VMZINC understreger samtidig, at det ikke er støvet i sig selv, der er aggressivt, men støvet i forbindelse med fugt eller vand. Tørt murstøv, mørtelstøv og betonstøv fra skæring af skotrender og rygninger, eller fra en byggeplads i nærheden, bliver altså først til en skade, når det bliver vådt. TEKNIQs Tag- og facadehåndbog skriver bredere, at metallers kontakt med beton må undgås, fordi beton er stærkt alkalisk, og at angrebene kun sker, når betonen er fugtig.

Ordet er zinkbranchens, ikke myndighedernes

Selve fagordet mørtelkorrosion optræder i den danske RHEINZINK-håndbog. BYG-ERFAs ordbog har et opslag om bitumenkorrosion, men ikke om mørtelkorrosion. VMZINC og NG Zink beskriver nøjagtig samme skade uden at give den et navn, under overskrifter som påvirkning af zink og mineralske byggematerialer. Slots- og Kulturstyrelsen skriver det helt uden fagord i hæftet om inddækning af tegltage. For at undgå tæring af zinken fra friske kalk- og mørtelrester samt saltene fra nyt murværk bør zinkinddækningerne beskyttes, enten med en strimmel asfaltpap på den side, der ligger ind mod mørtlen, eller ved at stryge siden med asfaltklæber. Hæftet føjer til, at der skal renses godt efter reparationer af tegltaget.

Hvor det sker på et dansk tag

Risikoen ligger, hvor blikkenslagerarbejde og murerarbejde mødes. Det er skorstensinddækning, løskant og skotrende, hvor der mures eller fuges op mod zinken, og det er rygninger og understrygning, hvor mørtel svummes og bearbejdes over en zinkflade. VMZINC peger på en anden kilde, som ikke har med håndværkerens arbejde at gøre. Afvaskning fra især nye betontagsten kan give korrosion på grund af betonens høje pH-værdi, og zinken under sådan et tag bør holdes under observation og om nødvendigt renses. Rengøringen er i alle tilfælde den samme enkle. Rent vand og en blød børste, og det skal ske straks efter arbejdet, ikke ved afleveringen.

Det skal du være opmærksom på

  • Kilderne giver forskellige pH-grænser. VMZINC anbefaler, at zink ikke udsættes for pH over 8 eller under 6. NG Zink skriver, at pH over 7 vil korrodere zinkoverfladen. Nordic Galvanizers skriver derimod, at zinkens korrosionshastighed normalt er lav og stabil i pH-området 5,5 til 12,5. Nordic Galvanizers taler om varmforzinket stål nedsænket i væske og ikke om titanzinkplader mod våd mørtel, men den, der slår tal op, møder begge dele.
  • Det er ikke kun zink. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at bly ikke angribes nævneværdigt af svovl- eller saltsyreholdige partikler, men at det tæres af alkalier som frisk kalk- og cementmørtel. Bly er netop det metal, dansk tradition lægger i mørtel, for eksempel blyvinge og muret inddækning, og styrelsen anbefaler alligevel de murede løsninger. Modsætningen står uforklaret i hæftet.
  • Beskyttelsen mod mørtel er bitumen i den ene tradition og maling i den anden. Styrelsen anbefaler asfaltpap eller asfaltklæber mod mørtelsiden, mens RHEINZINK anbefaler beskyttelsesmaling eller skillelag. Bitumenstrimlen sidder skjult mod mørtlen og er dermed ikke det sollysudsatte bitumen, der giver bitumenkorrosion, men de to råd stammer fra hver sin faglige verden og står sjældent i samme dokument.

Se også

  • kontaktkorrosion. Tæring mellem to metaller, som RHEINZINK sætter i samme liste over skader.
  • bitumenkorrosion. Den sure modsætning, hvor skaden kommer fra nedbrudt bitumen i stedet for basisk mørtel.
  • patina. Det beskyttende lag, der ikke kan dannes, mens zinken står i basisk vådt miljø.
  • zinkinddækning. Den bygningsdel, der oftest støder op til murerarbejdet.
  • muret inddækning. Den traditionelle løsning, hvor mørtel og metal netop lægges sammen.
  • betontagsten. Nye sten kan ifølge VMZINC afvaske basisk vand ned over zinken.

Kilder