Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag

spændingsrække

Også kaldet elektrokemisk spændingsrække, galvanisk spændingsrække, galvanisk række

Spændingsrækken er en rækkefølge, der ordner metallerne efter ædelhed. På tage bruges den til at afgøre, hvilket af to metaller der taber, når de mødes med fugt imellem sig. Det uædleste tæres, mens det ædleste står uskadt. Rækken siger noget om retningen på skaden, men den siger intet om, hvor hurtigt eller hvor meget der tæres.

Rækken, som tagfagene bruger

Slots- og Kulturstyrelsen opstiller rækken i to af hæfterne om bygningsbevaring. Både Metaltage og Inddækning af tegltage skriver, at der opstår en galvanisk strøm, hvor det metal, der ligger under et andet i spændingsrækken, tæres eller opløses før det højere liggende, og at rækken fra oven hedder kobber, bly, tin, jern, zink, aluminium. Tin er med, fordi ældre nedløb og tagplader blev udført i fortinnet jernplade, det der i gamle beskrivelser kaldes blik.

Den praktiske brug er enkel. Zinkplader skal sømmes med galvaniserede søm og ikke med kobbersøm, tagrendejern skal være varmforzinket, og et kobbertag må ikke afvandes til en zinktagrende, mens det omvendte ifølge styrelsen godt kan lade sig gøre. Vandets retning ned ad bygningen er altså en del af regnestykket.

Hæftet Metaltage er ikke enigt med sig selv. Få linjer over rækken står der, at bly er det ædleste af tagdækningsmaterialerne, og at derefter kommer kobber, jern og zink. I selve rækken ligger kobber øverst og bly nummer to. Aabenraa Kommunes vejledning til istandsættelse har ordret overtaget den sætning, der gør bly ædlest, og bringer ikke rækken. To parter kan derfor sidde med hver sin kommunale eller statslige kilde og være uenige om, hvad der er ædlest af bly og kobber.

Øverst betyder ikke det samme hos alle

Ordet spændingsrække bruges også i kemien, og der vender listen den anden vej. Metal Industrien opstiller den fra mest anodisk og øverst til mest katodisk og nederst, med kalium i toppen, guld i bunden og tagmetallerne aluminium, zink, jern, tin, bly og kobber i den rækkefølge undervejs. Den indbyrdes orden er altså den samme som hos Slots- og Kulturstyrelsen, men øverst betyder her det uædleste. Står der «højt i spændingsrækken» i en rapport, er det værd at læse, hvilken ende skribenten tæller fra.

Korrosionsfaget bruger et tredje udtryk. Torben Jensen fra Force Technology skriver om den galvaniske spændingsrække, som angiver korrosionspotentialer for brugsmetallerne målt mod en standard hydrogenelektrode. Det er målte potentialer i et bestemt miljø og ikke skolebogens liste over grundstoffer.

Hvad rækken ikke kan svare på

Rækken fortæller ikke, hvor slemt det bliver. Force Technology beskriver, at ionlederen udendørs blot er en tynd fugtfilm, og at den galvaniske tæring derfor normalt kun optræder på de nærmeste 2 til 3 mm af det uædle metal ved kontaktstedet. Til gengæld kan et stort ædelt areal over for et lille uædelt gøre skaden voldsom, og en kobberflade kan angribe stål, zink og aluminium på afstand, fordi vandet fører kobberioner med sig.

Producenterne følger ikke rækken slavisk. Rheinzinks falseteknikhåndbog fraråder at montere zink under kobber, men skriver samtidig, at zink kan sammenbygges med aluminium, rustfrit stål og galvaniseret stål. Force Technology beskriver derimod rustfri bolte mod zink og aluminium som noget, der bør skilles ad med underlagsskiver af plast, nylon eller gummi. Aluminiums plads er den mest usikre, fordi metallet straks danner et oxidlag, som ifølge Alumeco gendanner sig selv på få millisekunder.

Det skal du være opmærksom på

  • Slots- og Kulturstyrelsens hæfte modsiger sig selv om bly og kobber, og det er den forkerte version, der er kopieret videre til mindst én kommunal istandsættelsesvejledning. Brug rækken og ikke sætningen, hvis de to skal vælges imellem.
  • Rækken er en retningsangivelse. Den kan ikke bruges til at afgøre, om en konkret samling holder, for arealforhold, fugtmængde, vandets vej og oxidlag afgør omfanget.
  • Fastgørelsen er også metal. Søm, skruer, klammer, hængselstifter og rendejern skal vurderes efter samme række som selve pladen.

Se også

  • kontaktkorrosion. Selve skaden, som rækken forudsiger retningen på.
  • galvanisk tæring. Det andet gængse navn for mekanismen.
  • varmforzinkning. Den løsning, rækken peger på ved sømning i zink.
  • zinktagrende. Den bygningsdel, der oftest bliver offeret under et kobbertag.
  • aluminium. Det metal, hvis plads i rækken er mest omdiskuteret.
  • patina. Overfladelaget, der ændrer, hvordan metallet opfører sig i praksis.

Kilder